torsdag den 3. maj 2012

Morgensol og første gang græsslåning


Morgenkaffen blev indtaget på trappestenen til denne udsigt. Her kan man også se, at tulipanen Shirly er begyndt at blive en smule mere lilla i kanterne


Tulipanen Greenland er også ved at springe ud nu - den plejer ellers at være den sidste, der springer ud, og først senere på måneden, med de høje temperaturer har tilsyneladende sat gevaldigt skub i tingene. Jeg synes den er så fin, med sin blanding af lyserød og grøngul.



Fra trappen har jeg også udsigt til min Dronning Ingrid pelargonie, der er flyttet ud på gårdspladsen - endnu større og smukkere end sidste år :-)



En anden, der også er flyttet ud er denne fyldte marguerit, der også har overvintret i stuen.


I går fik jeg slået græsset, hvilket efterhånden var ved at være tiltrængt (og ret hårdt arbejde med min lille håndskubber - pyha, hvor sveden piplede frem :-)) Nu kan man meget bedre se, konturerne af bedene, som jeg lavede sidste sommer. Yderst til venstre er det stammen på min nye magnolie, man kan se.


Et par meter højere oppe ser den således ud. De fleste blomster er blomstret af, men der er nogle få tilbage, der er sprunget ud lidt senere - og så er der nu også blade på vej. Hvor er jeg altså bare glad for det træ, og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvordan det kommer til at se ud om nogle år, når det begynder at få ordentligt fat :-)


Henne i hjørnet er det det lille kirsebærtræ, som var det første træ, der blev plantet i min have for snart to år siden.


Den er så fin, når den står der, pyntet med hvide blomster i morgensolen :-)



Ha' en rigtig dejlig dag!

7 kommentarer:

  1. Og god dag til dig signe.

    Vi har været i gang med græsklippning i nogle uger nu så kan godt forstå hvis det kunne få sveden frem. Har meget græsplæne så har både traktor( med bioklip) og alm benzin klipper. så den skal klippes 2 gange om ugen af ca 1- 1 1/2 times varrighed,mine drenge er heldigvis medhjælp på dette.
    Skønt at du har kunnet overvinter både pelagonien og marguritten så er de nok bare blevet endnu størrer.

    Hilsen Helle

    SvarSlet
  2. Med håndskubber?????? Gulp, sikke nogle overarme det må give ;o). Flotte billeder af dine tulipaner, jeg har også taget MANGE af mine, de popper jo ud overalt lige nu med den varme.
    God dag til dig også :0)
    Knus Marlene

    SvarSlet
  3. Godmorgen Signe.dejlige billeder fra din have.det har været hårdt at slå græs med en håndklipper.Har taget stiklinger af den dronning Ingrid jeg fik af dig.Her du set mit nye bed?Verbenaen jeg fik af dig står bag ved græssen.
    god dag og nyd den sidste gode dag i denne omgang.Knus jette(Mit Lille Gods)

    SvarSlet
  4. ......åh duften af nyslået græs - hvor jeg længes. Her er endnu ikke slået græs - håndværkerne har klaret arbejdet ved at grave det væk og slide det ned efterhånden. I stedet er der nu sået nyt som jeg håber snart spirer :0)

    Elsker din skønne morgen vandring - og magnolietræet skal nok komme til at gøre dig ære ;0)

    SvarSlet
  5. Ja her har Bent slået græs flere gange,så dit må have være højt, jeg kan godt forstå, du fik sved på panden.
    Skønne billeder allesammen, men frugttræerne er nok skønnest.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
  6. Hej signe
    Jeg nyder dine dejlige billeder. Vi er for 8 år siden flyttet ind i et mindre hus med en lille have, hvor vi har flisestier rundt om bede, så vi kan rejse fra vort hjem, uden græsset vokser sig langt, imens vi er borte. Men vi er også gamle mennesker efterhånden og jeg har et handikap på mine ben, men derfor klarer jeg haven selv. Jeg får så mange gode tanker, når jeg sidder på lur efter ukrudtet og det er også mit motionscenter og vigtigst, jeg får frisk luft derude. Jeg kan ikke trave en tur.

    Kærlige hilsener fra Bibi i Kolding

    SvarSlet
  7. Blev meget forelsket i di fyldte margeurit så stor var min glæde da jeg fandt den i Netto her til formiddag. Jeg købte straks tre og har noteret mig at de kan overvintres.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...