fredag den 26. oktober 2012

Hvide lyspunkter


Sidst var det de lyserøde lyspunket jeg viste, men der er også enkelte hvide tilbage.



Ha' en skøn solskinsdag og en dejlig weekend, når vi når der til :-)

onsdag den 24. oktober 2012

Lyseblå perler til Tante Grøn


Den søde Tante Grøn har i en kommentar spurgt til den præcise farve på den tidlige krokus "Blue Pearl", før hun evt. kaster sig ud i et storkøb. Det hurtige svar er, at den er lyseblå, men den ser forskellig ud på forskellige stadier. For at illustrere det konmmer her en samling billeder af denne yndige lille lyseblå forårsbebuder, som den så ud hos mig i foråret. Den første dukkede i øvrigt allerede op omkring den 20. februar :-) 

Disse to billeder er fra den 29. februar

Den er mest blå, når den lige er på nippet til at åbne sig, da den blå farve primært er på ydersiden af blomsterne og lysere ud mod spidserne. Den åbner sig, når solen kommer forbi og begynder at lukke sig igen, når solen er på vej væk.



De tre ovenstående billeder er fra den 2. marts


Når der så er fuld power på forårssolen, åbner de sig på vid gab. Kanterne har stadig et svagt lyseblåt skær, men nu bliver den gule midte meget synlig og dominerende.

Billede fra den 14. marts

Her står nogle af de små Blue Pearl sammen med de senere- og storblomstrende hvide, der netop er sprunget ud - som man kan se er de storblomstrende nærmest dobbelt så store.


Det kan være svært helt at vurdere farver i modlys, så her er samme motiv fanget fra den anden side. Som sagt vil jeg vurdere, at de er lyseblå - men uanset, hvad man vil kalde farven her, så stemmer den helt overens med den farve, jeg husker, de havde. 

Jeg håber du kunne bruge svaret Tante Grøn - og at andre, der måske også går og overvejer, om de skulle investere i nogle af de tidlige krokus, også er blevet lidt klogere på denne lille skønne perle :-)

I sidste uge skrev jeg i øvrigt et indlæg på HAVEFOLKET om tidlige krokus, som man kan læse her, hvis man har lyst til at læse mere.

God fornøjelse med løglægningen!

Lyserøde lyspunkter


Ved min havelåge blomstrer en af min yndlingsroser Scepter'd Isle. Haven er ellers ikke så spændende at se på i øjeblikket, men hvis man zoomer lidt ind og glemmer helhedsindtrykket, så er der stadig små lyspunkter rundt omkring.


Stolt kavaler, Rosen Queen of Sweden, røllike


Scepter'd Isle, røllike og storkenæb

Og man skal jo huske at glæde sig over lyspunkterne :-)

søndag den 21. oktober 2012

Asters og kejserbusk

Så er mine første asters langt om længe ved at være i blomst. Hvor er det fantastisk, at man stadig her i oktober kan gå og glæde sig over nye blomster, der springer ud i haven.


Blomsterne på kejserbusken er i øvrigt også ved at springe ud :-)

Ha' en rigtig dejlig søndag!

Tur ved Bagsværd Sø


I sidste uge var jeg en kort tur forbi Bagsværd Sø, hvor træerne var begyndt at få efterårsfarver.









Jeg kan forestille mig, at det vil være et endnu smukkere og et endnu mere farvestrålende syn for dem, der kommer forbi i dag. Det bliver dog ikke mig, for i dag vil jeg i haven :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...