Det er desværre ikke meget, jeg har haft tid til at være i haven i dag, men jeg nåede lige ud, mens solen var fremme.
Selvom jeg godt kan gå og blive lidt småtrist over alt det forfald, der bliver tydeligere og tydeligere som efteråret skrider frem, så fejes tristheden væk i samme sekund at vejret skifter fra overskyet til sol. Pludselig får forfaldet sin egen skønhed, som f.eks. denne hosta, der er ved at skifte farve fra grøn til gulbrun.
Jeg må vist bare erkende, at jeg har et kompliceret had/kærligheds-forhold til efteråret, der veksler i samme takt som vejret skifter - og i dag var det heldigvis kærligheden, der sejrede :-)
Det er helt sikkert, at alt bliver smukkere, når solen skinner, ikke mindst efteråret og de glødende farver.
SvarSletKnus Lisbeth
Godaften Signe.ja! efteråret har sin egen melankoli.Men med smukke farver,og især når solen bryder frem.
SvarSletKnus Jette
Forfald og sol er bare så poetisk smukt, og humøret stiger et par grader eller 3!
SvarSletJeg har også et noget ambivalent forhold til efteråret. Jeg har meget svært ved at acceptere, at det kommer, men når det først har bundfældet sig så går det. Farverne er jo flotte, og der falder ro over haven (og mig), når det bliver efterår ;-)
SvarSletDer er mange smukke farver i naturen netop i september-oktober, og den gyldne farve afløser den grønne, samtidig er efteråret jo typisk der hvor vi planlægger foråret, som vi er glade for!!
SvarSletJa, jeg har det ligesom dig. Nogle dage elsker jeg efteråret, fordi man kan rode rundt i bedene, flytte og lave nye kombinationer. Og jeg kan også nogle gange nyde at man kan gå tidligt indenfor med 'god samvittighed'.
SvarSletMen jeg hader at vinteren er på vej. Jeg kan egentlig meget godt lide vinteren og pausen fra haven, det er bare for lang tid. December og januar ville være fint med mig :-) Det var tider da vi havde de milde vintre og man kunne nusse derude allerede i februar. Bring them back :-D
Hej Signe. Jeg synes efteråret er en travl tid, der er meget der skal nås og så synes jeg lidt det er en slags gulerod at blive færdig, så man kan komme ind og sidde foran brændeovnen med en god bog eller med computeren, men når så foråret nærmer sig igen, så glæder jeg mig også rigtig til den nye havesæson.
SvarSlet