Viser opslag med etiketten Tatarisk Gedeblad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tatarisk Gedeblad. Vis alle opslag

lørdag den 17. maj 2014

Iris mm.

Så er den første af mine germanske iris sprunget ud. Der er altså et eller andet næsten vulgært (på den fede måde) over den denne skæggede skønhed :-)





Den første pileurt blomstrer også nu.

Flere og flere natvioler og akelejer springer ud. 


Og så har min skønne magnolie (Heaven Scent), nu også besluttet sig for at blomstre. Den led gevaldigt under sidste sommers tørke. Da jeg opdagede at den begyndte at se lidt trist ud, sørgede jeg for at den fik rigeligt med vand resten af sommeren, men den smed alligevel en del af sine blade. Det er sikker også forklaringen på at den har været sent på den med blomstringen i år. Selvom et par af grenene stadig ser lidt småtriste ud, så virker det heldigvis som om, at den har fået livsmodet tilbage. Og jeg skal nok huske at vande den i år :-)

Min tatariske gedeblad blomstrer stadig. Den er dog begyndt at drysse sine blomster.

Hvor er det altså bare en fortryllende årstid :-)

Ha' en rigtig dejlig weekend!

onsdag den 7. maj 2014

Blåbærblomster mm

Min lille blåbærbusk blomstrer på livet løs, så jeg håber, at jeg i år er så heldig, at jeg kan få lov til at nyde  lidt hjemmedyrkede blåbær - sidste år blev det kun til et enkelt bær, men der var den også ret ny i haven.


Foreløbig ser det da ganske lovende ud :-)

Akelejerne er nu lige på nippet til også at springe ud :-)


Og indtil da kan jeg bl.a. gå og glæde mig over min tatariske gedeblad


... de søde spanske skilla

... og alle de skønne æbleblomster selvfølgelig :-)

Ha' en rigtig dejlig aften!

fredag den 25. april 2014

Tatarisk gedeblad


Nu er de første blomster på min store busk i forhaven sprunget ud.

Så går der ikke lang tid, før den er helt dækket af lyserøde blomster :-)


 Ha' en rigtig dejlig dag!

---
Tilføjet senere:


Her er et billede af busken i hel figur, som den ser ud lige netop nu, hvor det kun er ganske få blomster, der er sprunget ud, samt et billede, jeg tog for et par år siden, hvor blomsterne er mere sprunget ud. Den bliver ca. 3 meter på alle leder, men jeg holder den lidt smallere, ved at tynde ud i de mest udadhængende grene hvert år - så bliver den også samtidig grønnere i bunden pga. nye skud :-)

søndag den 30. marts 2014

Blodblommeblomster

Så sprang blodblommen for alvor ud :-) 






Jeg skal da love for, at det er blevet forår - hvor er det fantastisk!


Og busken, tatarisk gedeblad, begynder nu også for alvor at blive grøn :-)

Jeg håber I har nydt weekenden!

lørdag den 1. marts 2014

Diset forårsmorgen

Så står der også forår i kalenderen, og selvom det er en våd, dunkel og diset morgen, så er man alligevel ikke i tvivl om, at kalenderen har ret. Når jeg kigger ud af terrassedøren, kan jeg se, at min store tatariske gedeblad i forhaven så småt begynder at få det karakteristiske lysegrønne forårsskær over sig. De første blade er begyndt af folde sig ud :-)




Jeg håber, at vejret bliver bedre i løbet af dagen, for jeg har planer om at en stor del af den skal tilbringes i haven.

Ha' en dejlig 1. marts! 

fredag den 24. maj 2013

Første akeleje

Så er den første akeleje sprunget ud her i haven - en yndig lille lyserød sag, der står ved havelågen i selskab med en håndfuld Greenland tulipaner.

En fantastisk smuk morgen i øvrigt, med dug og morgensol.





Magnolieblomsterne synger på sidste vers, men der er stadig et par blomster tilbage. Der står også et par lilla judaspenge rundt omkring og lyser op.




Og så er busken Tatarisk Gedeblad også så småt begyndt at blomstre - det er da ikke så tosset at stå op til :-)

Ha' en rigtig dejlig dag!

fredag den 18. maj 2012

Tatarisk gedeblad, pileurt, purløg og de sidste tulipaner


Der er næsten ikke noget, der kan måle sig med stille solskinsmorgner :-)
 
Busken Tatarisk Gedeblad står nu i fuldt flor :-)


Pileurten er tæt på at springe helt ud.



Det samme gælder purløgene, som jeg har stående et par steder i kanten af bedene.


Bl.a. her i hjørnebedet ved køkkenvinduet, hvor de sidste tulepaner nu også er ved at springe ud - en blanding af Mount Tacoma og Angelique.


Bedet ligger i et nordøstvendt hjørne, så der kommer kun lidt sol om formiddagen. Derfor er blomsterne altid lidt senere på den her, men det er jo kun skønt, at de så kan nydes over en længere periode :-)


Ha' en rigtig dejlig dag - den tegner jo foreløbig til at blive helt fantastisk :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...