lørdag den 28. januar 2017

Masser af syrener til foråret

Så har forsikringen godkendt oprydningen og reetableringen af min hæk/levende hegn, som den unge spritbilist nedlagde i sidste weekend.

Det nye hegn kommer til at bestå af syrener - formentlig bliver det en blanding af "Beauty of Moscow", "Katherine Havemeyer" og "Michel Büchner", hvis de er til at skaffe hjem.

Åhh, hvor jeg glæder mig til at få det ordnet og se dem vokse til - og selvfølgelig ikke mindst til at opleve blomsterfloret og duften fra ca. 40 blomstrende syrenbuske. Det bliver da helt fantastisk :-)

fredag den 27. januar 2017

Vintergækker og et nyt foto-samarbejde






Det har været en utrolig smuk morgen med frost og sol, så jeg smuttede en lille kold tur ud med kameraet for at fange et par af de små forfrosne vintergækker.


I går var jeg forbi Gunnar Christensens Planteskole - der vel nærmest er en plantefabrik. De vil gerne bruge mig som fotograf indimellem, så i løbet af nogle måneder, når foråret kommer lidt mere igang, skal jeg ud med kameraet. Det bliver både billeder fra produktionen, billeder af nogle af de forskellige planter og blomster til skilte og kataloger, og lidt stemningsbilleder.



De leverer primært planter til havecentre i Danmark og Sverige, og de har et kæmpe sortiment, der rummer bl.a.  frugttræer, blomstrende buske og et væld af forskellige stauder.

Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet, og jeg synes, det er helt vildt fedt, at jeg nu indimellem får mulighed for at kombinere mit professionelle virke som fotograf med min kærlighed til blomster og planter. Og så virker de i øvrigt som nogle utroligt søde mennesker.


Ha' en rigtig dejlig weekend, når I kommer så langt :-)

søndag den 22. januar 2017

Sikke en nat

Jeg blev vækket i nat af, at det bankede på min havedør og hundene gøede helt vildt (min mor og hendes to små hunde kom i går for at blive et par dage). Da jeg kom hen til havedøren kunne jeg se omridset af en mand, og jeg blev simpelthen så forskrækket.

For 6 år siden var jeg udsat for et hjemmerøveri, hvor to unge mænd midt om natten overfaldt mig i min stue med peperspray, og selvom jeg synes, jeg har lagt oplevelsen bag mig, så fik synet af manden panikken til at vælte frem igen.

Først turde jeg ikke åbne. Jeg ringede til politiet og forsøgte at kommunikere med den unge mand gennem ruden. Jeg forstod, at han var kørt galt, og da den værste panik havde lagt sig, gik jeg ud til ham, så han selv kunne tale med politiet i min telefon.

Jeg tror kun han var 18 år. Han havde kørt i sin fars bil, selvom han havde drukket, og var kørt galt med meget høj fart (formentlig omkring 100 km/t) næsten lige udenfor mit hus. Han havde kun T-shirt på, så jeg fandt et tæppe og fik han ind i varmen, mens vi ventede på politiet. Han var tydeligt rystet.

Lidt efter bankede det på min hoveddør. Tre andre unge mænd stod udenfor. Jeg mærkede lige snerten af panik igen, men skubbede den væk med det samme. Det viste sig at være tre af hans klassekamerater. De havde forsøgt at stoppe ham og var nu gået ud for at lede efter ham. De havde set bilen og var meget lettede, da jeg kunne fortælle, at deres ven var her og i god behold.

Og så sad jeg pludselig der med fire rystede gymnasieelever og min mor omkring mit spisebord midt om natten. 10 min. senere kom politiet. Vi var ude og se på bilen, og de fik navne og telefonnumre og kørte igen efter en halv times tid med den unge mand, mens hans kammerater begav sig tilbage til det sommerhus, hvor andre af deres gymnasievenner sad og var bekymrede.

I dag kørte jeg lige ned forbi sommerhuset for at høre, om de var ok og lidt senere kom et par af dem forbi for at se bilen i dagslys - bl.a. også ham der havde kørt den.

Som man kan se på billederne her, så er træerne i det levende hegn ud til vejen knækket og er blevet skubbet foran bilen, hvilket formentlig er grunden til at han ikke kom alvorligt til skade. Han har været helt usandsynlig heldig. Det kunne være gået så frygteligt galt.

Jeg er også efterhånden ved at være faldet til ro igen ovenpå nattens begivenhedder. Nu venter jeg på at Falck snart kommer og henter bilen. Og jeg er så utrolig lettet over, at der ikke skete mere.

Jeg er ked af, at min første reaktion var panik, og at jeg ikke lukkede døren op med det samme. Ked af at det gamle overfald stadig sidder så dybt i mig, at jeg reagere på den måde. Men jeg tror måske, at denne oplevelse vil gøre, at jeg vil reagere anderledes, hvis der nogensinde er nogen, der igen banker på min dør midt om natten. Så vil jeg ikke kun få flashback til hjemmerøvere men også til en rystet ung mand, der virkelig havde brug for min hjælp.

Pyha. Sikke en nat.



PS: Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med åbningen i det levende hegn, men når jeg lige får ryddet op og får lidt overblik over skaderne, så vender jeg nok tilbage igen og efterlyser gode ideer.

lørdag den 21. januar 2017

Forårsbebudere



På sådan en grå morgen så spreder det alligevel lidt indre solskin at gå en lille tur ud i haven og se, hvordan de små forårsbebudere myldrer frem rundt omkring - som en stille men umiskendelig hvisken om forår og lysere tider.

Denne weekend vil jeg finde det varme tøj frem og gå ud til dem. Måske bare en time eller to. Få lidt jord under neglene igen og lade tankerne vandre og drømmene flyve.

Der er ingen blomster i min have, der skaber så meget glæde som disse, de allerførste.

Ha' en rigtig dejlig weekend!

søndag den 15. januar 2017

Farvel lille Kali

Min datters højt elskede lille hund og sjæleven Kali døde i torsdags. Hun havde spist noget, hun ikke kunne tåle, og selvom de gjorde alt, hvad de kunne på dyrehospitalet, så kunne hendes lille krop til sidst ikke mere.

Vi har fået hende med hjem og begravet hende i haven. Vi har plantet en lille blodblomme og lidt hvide forårsblomster, hentet sten på stranden og tændt en lille lanterne.


Kali blev kun 4½ år gammel, og vi er så forfærdeligt kede af, at hun ikke er her mere. Det er så svært at forstå, og hun efterlader et stort tomrum i vores hjerter. Men vi glæder os over, de år vi fik, og over at hun aldrig nogensinde var i tvivl om, at hun var elsket, og at hun aldrig var alene. Hun levede et lykkeligt liv her hos os.

Hvil i fred lille Kali.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...