søndag den 24. august 2014

Besøg i Claus Dalbys have

Dagen i dag har budt på en haveoplevelse af de helt store. Jeg var nemlig så heldig, at Bettina med bloggen Taghaven, var blevet udtrukket til et besøg i Claus Dalbys have, og hun havde inviteret mig med. Så kl. 7.00 rullede vi afsted med toget fra hovedbanen med kurs mod Aarhus.

Jeg havde glædet mig meget til at se Claus have, og selvom vejret var noget ustabilt, så var det hele turen værd. Det er altså en helt eventyrlig have!

Jeg havde selvfølgelig kameraet med, og her kommer nogle af de billeder jeg tog - flest i regnvejr, men også nogle få med sol på :-)




































Det har været en skøn dag fyldt med blomstrende indtryk - og hvor jeg i øvrigt også løb ind i flere andre dejlige havebloggere, og fik hilst på nogle af jer, der også læser med her på bloggen - super hyggeligt lige at få sat et ansigt på jer.


Så der skal her fra lyde en stor tak til Bettina for at invitere mig med - og en mindst ligeså stor tak til Claus for at åbne sin have og give denne mulighed for at få en helt fantastisk haveoplevelse!

lørdag den 23. august 2014

En dejlig hortensia

På gårdspladsen har denne dejlige hortensia nu blomstret i flere uger - mener det er en Ayesha. Jeg synes den er ret fin med sine små popcorn-lignende blomster. Heldigvis står den i en potte, så den skal helt sikkert med mig, når jeg flytter. (Hushandlerne er i øvrigt stadig ikke faldet endeligt på plads, så jeg får virkelig testet min tålmodighed i øjeblikket - men forhåbentlig ikke længe endnu).

Ha' en rigtig dejlig weekend!

mandag den 18. august 2014

En lille kærkommen distraktion

Jeg venter stadig på, at det hele falder på plads med huskøb/-salg - nu er der kun et enkelt forbehold tilbage, før begge handler kan endeligt godkendes, men der er dog ingen garanti for, at det lykkes, så det er ret nervepirrende.



Jeg har gjort mig virkelig, virkelig umage de sidste par uger, for at tænke på andre ting, men jeg kan mærke, at min evne til at abstrahere fra det, bliver mindre og mindre dag for dag. Og i dag har det nærmest været umuligt. Hver gang telefonen har ringet har hjertet siddet helt oppe i halsen, ved tanken om, at det måske var ejendomsmægleren, der ringede for at fortælle, hvad det var endt med, men det blev altså heller ikke i dag.




Men da solen pludselig brød i gennem mens regnen stadig silede ned, så viste denne smukke regnbue sig på himlen, og for en kort stund var alle bekymringer visket væk og afløst af en nærmest barnlig begejstring over dette eventyrlige himmellysfænomen.

Det blev jeg selvfølgelig nødt til lige at forevige, så jeg skyndte mig ind efter kameraet, der ellers har haft et par meget stille uger. Og nu hvor det alligevel var fremme, kunne jeg jo også tage et par billeder i haven, og så var der jo ikke langt til også at lave et lille indlæg her på bloggen.

Og så kom smilet alligevel frem i dag :-)

Ha' en rigtig dejlig aften!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...