BEBOERNE

Ud over mig og min voksne datter, er huset lige nu beboet af min altid glade og legesyge lille hund Voodoo, samt kattesøstrene Tinka og Luna. Min datters elskede lille hund Kali bor her også. Selvom min datter har en alder, hvor mange flytter hjemmefra, så håber jeg, at hun bliver hængende lidt endnu, for det er så hyggeligt - men heldigvis ser hun ud til at stortrives her i bjergene. Og så er unghanen Othello, hans to smækre unge høner Ophelia og Cleopatra og tre små kyllinger netop flyttet ind.

Voodoo min ven

En otte kg sort uldtot (når han da ikke er nyklippet som på billedet her), der kom til verden i det sønderjyske omtrent samtidig med, at jeg flyttede ind i Signes Vals. Han flyttede ind nogle måneder senere. Min datter ønskede sig en sort hund, der skulle hedde Voodoo - så den del fik hun lov til at bestemme. Racen, der ikke er så almindelig, er en Löwchen - en lille løve - den bestemte jeg.

Han er den bedste lille ven, man kan tænke sig, altid glad og oplagt til leg - og han elsker især at hjælpe med at vande (og helst sig selv). Han hersker over haven, og jager biler og knallerter langs hækken, når de drister sig til at køre forbi. Det arbejder jeg i øvrigt på at få vænnet ham af med, og han kan næsten holde sig i skindet nu (med mindre det er posten - hvad er det lige med hunde og postbude?)

Kali - min datters lille primadonna 
I december 2012 flyttede endnu en lille løve ind; en ualmindelig charmerende lille tøs som allerede efter et par måneder havde fået overbevist Voodoo om, at det bedste nok ville være, at hun bestemte det hele. Hun var kun halvt så stor som ham, da hun flyttede ind, og selvom hun er vokset lidt, så vil hun altid være den lille. Men altså kun udenpå - absolut ikke indeni.

Søstrene Tinka og Luna
I lejligheden på Nørrebro, hvor vi boede, før vi flyttede ud i kolonihaven, måtte man ikke have hund, men gerne kat, hvis den var steriliseret.

Min datter, der allerhelst ville have haft en hund, måtte derfor "nøjes" med den kæreste lille langhårede killing, som fik navnet Tinka. En mild og blid lille sjæl, men forfærdelig ked af at være alene.

Året efter fik vi derfor en af hendes søstre (eller formentlig en halvsøster - missemor var en almindelig huskat, og bortset fra hende, er der ingen, der ved, hvem fædrene er).

Søsteren lignede Tinka på en prik, helt samme aftegninger, men var bare korthåret. Hun fik navnet Luna, og hun er også utrolig sød og kælen, men mere selvstændig og egenrådig af sind, som katte er flest.

De har begge nydt deres liv i kolonihaven med kattelem og fri adgang til den store verden udenfor, og rigtige mus, der kan fanges. Det ser heldigvis også ud til, at de er ved at falde godt til på landet.

Othello, Ophelia, Cleopatra og de tre kyllinger
Efter vi er flyttet til Haven i Bjergene, blev der plads til igen at udvide "familien", og 1. maj 2015 flyttede der tre nye beboere ind i hønsehuset: Den stolte unghane Othello og hans to smækre unge høner Ophelia og Cleopatra.

De var ca. et halvt år gamle, hvilket betød, at de hurtigt ville begynde at lægge æg. 

Racen er lys Sussex, og ud over at være store og kødfulde og gode æglæggere, så skulle de også være både rolige og godmodige høns, så jeg er glad for at have fået dem indlemmet i flokken.

Få dage efter var vi ude for at købe lidt hønse-tilbehør, og her faldt vi for tre små 2 dage gamle kyllinger af racen Maran, som kom med hjem og blev indlogeret under en varmelampe. Som man kan se, findes der næsten ikke noget mere nuttet :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...