onsdag den 30. november 2011

1000 tusindfryd i november-sol

Ukrudt eller ej, så fryder jeg mig over alle de glade små blomster, som de står der og nyder november-solen. Lige nu forstår jeg fuldstændig, hvorfor de har fået deres navn :-)

Jeg håber også I kan fryde jer lidt over dem, for her kommer, måske ikke 1000, men i hvert fald en pæn portion :-)



  


  



  

 Ha' en rigtig dejlig og frydefuld dag!

tirsdag den 29. november 2011

Blodrød storkenæbs blade

For en månedes tid siden skrev jeg om blodrød storkenæb i dette indlæg. Vi var efterfølgende nogle der filosoferede over, hvor navnet 'blodrød' mon stammede fra, da mine blomster er lyserøde. Marlene fra Staudefeen kunne heldigvis opklare mysteriet, for som hun skrev: "Den hedder blodrød storkenæb, for arten er blodrød (nah... magenta!) ". Det er så bare en lyserød variant, jeg har :-)

Men i min filosoferen fik jeg fortalt, at bladene kan få de flotteste blodrøde farver, og nu er de sørme begyndt at indfinde sig.


Det bliver så hurtigt mørkt, så billedkvaliteten er ikke i top - det kan være, der kommer et bedre billede en af dagene, så er bladene formentlig også blevet mere røde - men jeg synes lige jeg ville vise, det var begyndt, nu jeg havde snakket om det.

I dag er i øvrigt en ganske særlig dag, for det er nu 19 år siden, min fantastiske datter kom til verden. Tænk at hun er gået hen og blevet så gammel (så meget ældre synes jeg jo ikke, at jeg er blevet ;-)). Hun kunne desværre ikke være hjemme i dag - sådan kan det jo gå, når børn går hen og blive voksne og begynder at lægge planer på egen hånd. Måske er det derfor, jeg sidder her, og bliver lidt rørstrømsk, for hvor er jeg taknemmelig over at dette fortryllende lille væsen landede i min verden. At få lov til at være hendes mor, er den største gave, jeg har fået i mit liv. Den største plads i mit hjerte vil for altid tilhøre hende.

mandag den 28. november 2011

Sol efter stormen

Efter stormen i går virker det næsten naturstridigt, at haven i dag ligger badet i det smukkeste næsten vindstille solskin :-)

Det krævede selvfølgelig en runde med kameraet for lige at nå at fange nogle af de sidste og mest standhaftige af mine blomster - for det kan da vel ikke blive ved, nu hvor vi hastigt nærmer os den 1. december.

Dusksalvie og kornblomst

Ukendt rose

Skabiosa og rølliker

   

Matrem

 
 Jomfru i det grønne



 Den hvide digitalis ser desværre ikke så frisk ud mere 


Man kan da også godt fornemme, at stormen har været forbi, for der er stort set ikke et eneste blad tilbage på træerne, og der ligger plastikpotter og andre flyvske genstande spredt rundt omkring i haven - men skidt med det, når man bliver velsignet med sådan et fantastisk vej :-) 

Ha' en rigtig dejlig dag!

lørdag den 26. november 2011

Roser og kornblomster

Skyerne har ind imellem været så tynde i dag, at solen har kunnet skinne lidt igennem dem - ikke bragende sol, men nok til at sprede glæde og skabe bløde skygger på bl.a. de roser og kornblomster, der fortsat holder stand :-)



Ukendt rose og 'New Dawn'

   


Og endnu engang 1000 tak for alle jeres søde kommentarer de sidste par dage - det har spredt rigtig meget glæde og solskin i min lille verden :-)

fredag den 25. november 2011

Digitalis og nattesøvn

Jeg har sovet helt fantastisk i nat. Min datter kom hjem i går, hunden har ikke sagt det mindste bjæf, og jeg der ellers aldrig kan sove længe, sov til klokken var over 10. Jeg har heldigvis fri i dag, så jeg kunne gøre det med ren samvittighed. Nu er jeg nærmest lidt groggy efter al den søvn, men hvor er det skønt at vågne udhvilet op til dagslys :-)

Jeg har det sidste stykke tid haft en blomstrende hvid digitalis i haven. På min lille runde her til formiddag, fik jeg pludselig øje på, at der var flere på vej. Er det ikke utroligt her en måned før jul?



Selvom solen ikke skinner, så føles det næsten sådan :-)

Ha' en rigtig dejlig dag!

torsdag den 24. november 2011

Lidt november-blomster


Det bliver ikke til så mange ord i dag, men et par blomster, der fortsat holder fanen højt, selvom vi er i slutningen af november. Det kan man da kun blive glad af :-)


1000 tak for alle jeres søde kommentarer i går!
Knus fra mig.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...