Jeg var selvfølgelig nødt til at tage et par billeder af min nye valmue, nu hvor solen endelig var fremme - ligner det ikke næsten sommer?
Ikke langt fra valmuen står der endnu en lille sommerillusion. .
Den fine hvide digitalis. Det kan selvfølgelig godt være lidt svært helt at se bort fra alt det visne og brune, men når kameraet er med til at indskrænke synsfeltet, går det heldigvis lidt lettere :-)
Når jeg nu sidder og ser på billederne, bliver jeg helt syg af længsel efter sommer og sol, summen og fuglekvidder, varme temperaturer og korte ærmer. Jeg har slet, slet ikke lyst til vinter-sjap og iskolde morgner, hvor man pakket ind i dynen, der aldrig dækker helt, febrilsk forsøger at få lidt liv i brændeovnen (som er husets eneste opvarmningskilde - og aldrig holder en hel nat). Men der er nok ikke rigtig nogen vej udenom. Så jeg forsøger at væbne mig med tålmodighed til det igen engang bliver rigtig sommer - og lige nu kan jeg heldigvis nyde mine små illusioner i solen :-)
Ha' en rigtig dejlig dag!
Suk, jeg ved hvad du mener. Jeg gider bare heller ikke sne, sjap og vinter i år. Det er derfor jeg bliver ved med stædigt, at foreslå at vi vedtager at vi vil have grøn vinter :-)
SvarSletMåske hænger det sammen med den dårlige sommer, jeg synes ihvertfald jeg har mindre 'lyst' til vinter en nogensinde før.
Men så må vi nyde, at du kan få det til at ligne sommer så længe som muligt :-) For det er da helt vilde billeder den 10. november :-D
Knus, Hanne
Nu må jeg altså lige forhøre mig hos dig om hvor du har købt frø til denne hvide skønhed - jeg synes ikke jeg finder den på nettet. Der måtte godt lige komme et drys ud over min have af denne variant valmue.
SvarSletJeg har en tilsvarende i lyserød Berit og du må gerne få et brev af mig. Har den desværre ikke i hvid. Hvis du vil have den lyserøde er min e-mail: bente@benjo.dk, så må du sende mig din adr., så sender jeg den til dig med posten.
SvarSletTak for smukke billeder igen Signe. Du har bare lige fange »sommeren« i din linse!!
Tak for kommentarerne :-)
SvarSlet@Hanne:
Jeg melder mig da fluks på 'grøn vinter' holdet.
Ja, det er lidt vildt d. 10. november - og dejligt :-)
@Berit:
Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er for en, men nu jeg tænker efter, så tror jeg måske bare, det er en hvid kornvalmue, som burde kunne fås en del steder. Så vidt jeg husker fandt jeg den på en frøhylle i et supermarked, så det hjælper jo ikke rigtig så meget.
@Bente:
Hvis du skulle have et brev i overskud, aftager jeg også hjertensgerne ;-)
Ha' en dejlig dag!
Smukt, altså. Jah, jeg er også mest til 'grøn vinter', men skal der komme sne, så lad det komme omkring jul. Ikke der sidst i marts, der gider jeg det altså slet, slet ikke.... Måske skulle vi opstille Hanne som vejrminister?
SvarSletOg nu jeg tænker efter, så burde jeg skynde mig ud og nyde de sidste lyse minutter i stedet for at skrive hos dig. Det er nu 'bare' så hyggeligt...:)
Jeg har 2 breve tilbage af den lyserøde, så der er også til dig Signe men så må du e-maile din adr. på den mail jeg har nævnt.
SvarSletFørst til mølle....
@Bente: ellers tusind tak...jeg er nok en af de få havenørder der ikke er til lyserød, så giv du dem hellere til en anden :o)
SvarSletDu og andre er velkommen til at få frø ovre hos mig. Jeg har ikke fået lagt alle mine frø ud på blog-fanen - de kommer efterhånden.
Hilsen Berit
Skønne blomster :-)
SvarSletSne og sjap, uha, uha, kommer helt til frysen bare ved tanken :-(
Føler helt med dig, når du på kolde vintermorgener, skal stå op til et koldt hus.
Lidt julesne er fint, men ellers må det gerne holde sig væk.
Den er så smuk den valmue.....jeg måtte hidkalde alle mine drenge omkring mig og dele den med dem.
SvarSlet"Årh, ja mand!" blev der udbrudt - det er altså en kompliment kommende fra mine drenge :o)
Kh Helle, som bare heller ikke gider kulde, sjap og beskidt sne (kun lige den rene hvide nyfaldende sne henover julen...og så - pist væk igen, tak)
Smukke blomster her i nov.
SvarSletSelv om det kan være smuk når sneen ligger over alt og alle haver er ens, så er jeg allerede træt af sneen efter et par dage..Måske sner vi inde. Vi har en privatvej på godt 200 m.. så SUK SUK. Venter allerede efter forår.
Jeg har helt glemt, at der er noget der hedder vinter. Tror helt sikkert vi springer over i år med alle de gode ønsker, vi har om grøn vinter.
SvarSletDine billeder ser virkelig dejligt sommerlige ud Signe. Skønt syn, tak for det.
Skønt syn. Jeg er næsten sikker på, at valmuen hedder ´bridal silk´, er lidt i tvivl om stavningen. Jeg fik min i bonus hos impedta. Jeg blev rigtig gald for den. Jeg kan se du har dusksalvie også, det er også en af mine favoritter.
SvarSletMvh Hanne, Tilst