Viser opslag med etiketten Klatrehortensia. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Klatrehortensia. Vis alle opslag

lørdag den 17. juni 2017

Veloverstået kursus og de første plante-modeller

I dag har jeg holdt kursus om have- og blomsterfotografering i Haveselskabest Ringsted-kreds. Det foregik i Fru Hansens Have, der er en skøn landbohave med en overflod af fine motiver. Vejret var fantastisk, deltagerne utrolig søde og meget engagerede, og vi fik serveret den skønneste frokost. Med andre ord har det været en virkelig dejlig dag i dag.


En stor tak til Anette Hansen for at arrangere det og en stor tak til deltagerne for at være med til at gøre dagen til en sådan fornøjelse!

I går kom der i øvrigt en lastbil forbi mit hus med det førte læs plante-modeller fra Gunnar Christensens Planteskole, som jeg både skal have taget katalog- og stemningsbilleder af. Jeg have håbet, at jeg kunne nå at tage billeder af nogle af dem her til aften, men solen stod så lavt, da jeg kom hjem fra kurset, så det må vente til imorgen tidlig - heldigvis har modellerne det rigtig fint, så de er uden tvivl mindst ligeså smukke i morgen.


Jeg nåede dog lige at tage et billede af denne fine dahlia inden solen helt forsvandt bag bakkerne. Er den ikke bedårende?

(Nu hvor jeg lige har haft kursus, vil jeg da for en god ordens skyld oplyse eventuelle foto-nørdede læsere om, at jeg på dahlia-billedet her har brugt diffuser til at skærme for solen, der kommer skråt bagfra, og desuden en blitz forfra til at opbløde skyggerne)

En weekend som denne er det meget, meget let at holde af mit arbejde som fotograf :-)

onsdag den 1. juli 2015

En gammel klatrehortensia

Op ad min carport (som snart skal forvandles til en overdækket terrasse), står der et gammelt æbletræ tæt omslynget af en klatrehortensia, der helt sikkert også har en del år på bagen. For neden er hortensiaens stamme nærmest på tykkelse med mit håndled.

Lige nu er makkerparet ved carporten dog presset ovenfra af de to store birketræer ved rhododendronbedet (som man kan se på billederne her taget fra baghaven og indkørslen), men jeg havde besøg af en lokal "træ-mand" for et par dage siden, og vi har aftalt, at han kommer og fælder birketræerne, og i øvrigt også en række andre træer, så der kan komme mere lys og luft i haven, og så de træer, der er tilbage, ikke bliver så pressede.

Jeg er ret spændt på at se resultater, og han vil forsøge at få klemt mig ind i kalenderen i løbet af de næste par uger, så forhåbentlig kommer der ikke til at gå så lang tid. Der kommer dog en del træ-oprydningsarbejde, som jeg sikkert kommer til at kæmpe med det meste af sommeren.

I dag tager jeg i øvrigt fat på at få ryddet carporten, så jeg kan komme igang med at få den lavet om til en overdækket terrasse - og som man kan se, venter der også noget oprydning og lugning på gårdspladsen - ja, projekter er her jo nok af :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...