Morgenstemning

Der kan være noget helt magisk over morgner, og da jeg gik ud for at sætte mig på verandatrappen med min kaffe med udsigt til præriebedet, så kunne jeg ikke modstå fristelsen til at gå ind og hente kameraet.

Duggen hang tungt i græsserne - bl.a. denne lampepudsergræs "Fairy Tail".  Også den mørke Sankt Hansurt stod pyntet med dugdråber.

Her er det Koreansk havesandrør (Calamagrostis brachytricha), der lige nu har selskab af en rosa kattehale.

Det er dog planen, at kattehalen skal flyttes ned til bækken, men jeg nænner ikke at flytte den lige nu, hvor den er i fuld blomst - og jeg har i øvrigt heller ikke fået forberedt dens nye plads. Men jeg håber jeg får nået det i løbet af efteråret.

De fine edderkoppespind med morgendug bidrager også på deres måde til stemningen. Selvom jeg dybest set har et ret anstrengt forhold til edderkopper, så kan jeg jo godt se, det betagende i deres spind, når jeg står på sikker afstand :-)

Frihed på 4 hjul

Tågen ligger tæt her til morgen, og duggen hænger tungt i de mange spind rundt omkring i haven. Det er ikke så koldt endnu, men det lugter umiskendeligt af efterår.

I indkørslen står min nyvundne frihed. En lille ny rød Seat Mii. Jeg fik den i onsdags, og har allerede tilbagelagt de første 5-600 km (heldigvis kører den næsten 25 km på en liter benzin). Hundene har også allerede vænnet sig til, at være i bagagerummet, hvor de kan kigge ud af bagruden. Det meste af tiden ligger de dog og sover. Men altså, sikke en frihed det er, når man bare kan sætte sig ud i en lille bil og køre lige hvorhen, man har lyst.

Den første længere tur gik op til mit nye hus. (jeg glemte kameraet, så der er desværre ingen billeder). Her mødte jeg for første gang, hende der ejer huset nu, og fik selvfølgelig en masse at vide om husets historie.

Det var første gang, jeg så huset efter, at jeg var sikker på, at det bliver mit. Det giver en helt anden fornemmelse. Min voksne datter (som flytter med i første omgang), var også med, og det var første gang hun så huset. Det var svært helt at lokke ud af hende, hvad hun synes (sådan noget skal lige fordøjes først), men hun så ikke utilfreds ud, og jeg tror, hun kommer til at holde af det.

Dagen efter var den lille røde bil atter ude på vejene. Denne gang gik turen ned til min mor og mine brødre, der bor mellem Korsør og Skælskør, nær Espe Gods. Her er det den smukke rønne-allé op til godset.

Selvom landskabet her ikke er helt så storslået som bakkerne i Odsherred, så er der nu ualmindeligt smukt på de kanter også.

Det blev også til en lang gåtur langs stranden med min mor. Der er næsten ikke noget, der giver så meget ro i sjælen som lyden af bølger, der brydes i strandkanten. Åhh, hvor jeg glæder mig til snart at kommet til at bo så tæt på havet.

I går var jeg en tur i Lyngby til plantemarked. Jeg havde selvfølgelig bestemt på forhånd, at jeg ikke skulle købe noget (jeg har rigeligt at gøre med at får delt stauder her i haven, som jeg skal have flyttet med til min nye have). Men selvfølgelig kunne jeg ikke holde mig i skindet, så nu står der endnu flere potter på min gårdsplads og venter på at den lille røde atter sætter kursen mod Odsherred, så de kan komme i jorden. Jeg fik også lige hilst på et par andre bloggere i Lyngby, og det er jo som altid helt utrolig hyggeligt :-)

Det er stadig ikke helt klart, hvornår jeg kan flytte ind. Det bliver senest den 15. oktober, men jeg håber, det kan lade sig gøre allerede i weekenden op til. Nu får vi se :-)

En længere update

Det er ikke meget, jeg får blogget i øjeblikket. Det skyldes til dels, at hussalget har slugt meget energi, og at interessen for min nuværende have halter lidt, fordi jeg ved, at den snart ikke er min mere. Og så har jeg desuden fået travlt andre steder.

Det er over en måned siden, jeg skrev under på den første købsaftale på mit lille sorte hus, til dem, der havde budt højest i budrunden, men allerede få dage efter ville de have prisen ned. Det gik jeg delvist med til, og der blev lavet en ny købsaftale med en ny pris. Så har vi ventet i over tre uger på at realkreditinstituttet fik vurderet, om de ville give 80% belåning til hele købesummen. De fandt så til sidst ud af, at de kun ville give 80% til den pris, det var udbudt til, men ikke til det, der var budt over.

Derefter ville køberne igen sænke prisen, så jeg valgte i stedet at sælge til dem, der havde budt næsthøjest (og som nu var blevet højestbydende efter at de andre igen havde sænket prisen). I fredags skrev jeg så for tredje gang under på en købsaftale, og satser nu på, at tredje gang er lykkens gang.

De nye købere har i øvrigt ingen planer om at rive huset ned og bygge nyt, så hvis vi ser bort fra, at jeg ikke får helt så meget for huset, som jeg havde regnet med, da jeg skrev under på den første købsaftale, så er jeg egentlig ret godt tilfreds med, at det er dem der får det. (De andre havde planer om at bygge nyt i løbet af et par år)

Nu er der igen lidt ventetid, for der er altid 6 hverdages fortrydelsesret, når man køber hus, og de er først overstået i starten af næste uge. Til gengæld er der nu hverken bank eller advokatforbehold tilbage, som kan trække tingene i langdrag.

Og det er i øvrigt stadig en rigtig fin pris jeg får for huset - mere end jeg havde regnet med, da jeg første gang henvendte mig til ejendomsmægleren for et par måneder siden, så jeg skal ikke klage. Den lange ventetid kunne jeg dog godt have undværet. De sidste 3-4 uger har jeg hele tiden gået neglebidende rundt og troet, at det kun var et spørgsmål om få dage, før der var en afklaring - og så er 3-4 uger altså lang tid.

Med overtagelsesdatoerne i den nye købsaftale ser det ud til, at jeg kan flytte ind i mit nye hus omkring 1. oktober. Men vi skal lige på den anden side af fortrydelsesretten, før jeg tør gå igang med at lave konkrete planer.

Ud over hussalget, som har fyldt rigtig meget i min bevidsthed, så er der også en anden ting, der har fyldt. Jeg blev for lidt over en uge siden kontaktet af bladet VoresVilla, som bliver husstandsomdelt til over 1 mio. husejere 6 gange om året. De ville meget gerne bruge mit billedarkiv til deres have- og blomsterbilleder, og så har vi aftalt, at jeg får en blog hos dem, som jeg opdaterer ca. hver 14. dag.

Bloggen kommer først på i løbet af ugen (jeg skal nok sige til), men de første par indlæg er allerede gjort klar.

Nu hvor jeg skal til at sælge af mine billeder, skal jeg også i gang med at få dem systematiseret, og have oprettet et billedarkiv, hvor man let kan søge og finde de billeder, der kunne være relevante. Det bliver uden tvivl et større arbejde at få sorteret i de mange, mange tusind billeder, jeg har liggende og få dem gemt i en database, og ikke mindst at få hæftet de rigtige søgeord på dem (plantenavne, farver osv.)

Jeg har lokket en af mine venner, der er fotograf til at hjælpe mig med at finde ud af, hvilken database, jeg skal bruge, og så vil han i øvrigt også hjælpe mig med at finde ud af, hvilket kamera jeg skal have, hvis jeg nu skulle have et nyt (og mere professionelt). Jeg håber nemlig på, at der ud af fortjenesten ved hussalget, også kan blive råd til et nyt kamera. Desuden har det pustet til drømmen om måske på et tidspunkt at kunne komme til at leve af at tage billeder. Jeg er klar over, at det ikke kommer til at ske lige med det samme, men nu hvor jeg begynder at sælge nogen af dem, håber jeg på, at det skaber mere efterspørgsel, fordi de kommer ud til et større publikum.

Der er ingen tvivl om, at det bliver et travlt efterår med flytning (og de første projekter i den nye have - bl.a. skal der plantes en del hæk) og sortering af gamle billeder. Der ud over, har jeg også et par andre projekter på tegnebrættet, men det kommer I til at høre meget mere om, hvis det lykkes at få dem realiseret.

Tænk, at for et halvt år siden var min største frygt, at jeg ikke fik råd til at blive boende i mit lille hus, og at jeg ikke hurtigt nok kom tilbage til et karriereræs, der kunne slæbe penge nok hjem, til at klare at sidde alene med udgifterne, for det er godt nok dyrt, at bo i hus i Københavns Kommune.

Og nu glæder jeg mig bare som et lille barn til at flytte til mit nye hus, der ud over at ligge i et af de smukkeste naturområder i Danmark, samtidig har så lave udgifter, at jeg kan tillade mig at prøve at gå nye karriereveje, selvom de ikke (til en start i hvert fald) er lige så velbetalte. Hvor er jeg taknemmelig for, at tingene har udviklet sig, som de har. Et nyt eventyr venter og verden er fuld af muligheder!

Ha' en rigtig dejlig uge!

Små funklende kunstværker

Her til morgen var hele haven pyntet op med hundredevis af spind, der funklede af dug i morgensolen. Selvom jeg ellers ikke er den helt store fan af edderkopper, så måtte jeg altså overgive mig, da jeg kom ud til dette fortryllende sceneri :-)

Ha' en smuk dag!

Tåge og spind i lavendlen

Der er nu noget eventyrligt over sådan en morgen :-)