fredag den 8. august 2014

Magien er flyttet

Salget af Signes Vals er stadig ikke faldet helt på plads. Dem der havde skrevet under på købsaftalen ville pludselig genforhandle prisen, og vi er nu blevet enige om en ny pris og har lavet en ny købsaftale. Det betyder så også, at alle fristerne er blevet rykket, så det er nok tidligst i slutningen af næste uge, at handlen er endelig.

Åh, hvor jeg glæder mig til at det hele er faldet på plads. Følelsesmæssigt er det lidt et underligt limbo at være i, hvor intet er 100 % sikkert. Det afholder mig dog ikke fra at drømme videre om indretningen af den nye have :-)

Jeg har flere gange tage tilløb til at få ordnet lidt her i haven, men det er som om, at magien er forsvundet, og bortset fra lidt førstehjælp til de mest nødlidende planter i form af et par spande vand, så får jeg ikke rigtig udrettet noget.


Jeg tror, magien er flyttet i forvejen - nu håber jeg bare, jeg snart kan flytte med.

Ha' en rigtig dejlig weekend!

16 kommentarer:

  1. Det håber jeg også - og glæder mig til at følge med i alle de fantastiske drømme og planer, du allerede har lagt. Mon ikke den der bedårende floks også gerne vil flytte med;0)
    Håber du får en god weekend - hilsen Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia - og jeg tror også at floksen (eller i hvert fald et lille stykke af den), ville elske at komme med :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  2. Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at lave noget i den have mere, nu er det jo ikke rigtigt din mere, og du er på vej til din nye have.
    Det var da underligt, at prisen skulle genforhandles, var der ikke andre om budet? Det har jeg forstået, at der var. Men de har måske overbudt for at få det.
    Det er træls at skulle i venteposition igen, håber det går i orden, det er hårdt at vente på.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth
      Ja, det var et overbud, og den ny pris ligger stadig over de andre bud, så jeg skal ikke brokke mig, der er bare ventetiden og usikkerheden, jeg synes er lidt svær lige nu :-/
      Knus
      Signe

      Slet
  3. Hvor træls!
    Jeg troede ikke, man kun forhandle, når der var tale om budrunde?!
    /Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Ja, det er lidt træls. Man kan egentlig heller ikke forhandle, men jeg ville gerne have, at det hele faldt på plads hurtigt, og at fortrydelsesretten ikke blev taget i brug, så jeg gav mig lidt for at undgå måske at skulle ud i en ny runde.
      Knus
      Signe

      Slet
  4. Det håber jeg også du kan......for magisk det bliver det helt sikkert i din nye Vals ;0)
    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Dorthe - jeg er også helt sikker på, at det bliver magisk :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  5. På dine vegne havde jeg håbet, at handlen var tæt på at være endelig, ventetid er aldrig rar. Alt er forhåbentlig helt på plads om en uges tid, og så kan du komme videre.
    Jeg kan sagtens forstå (har jo selv prøvet det), du har svært ved at få lavet noget i haven, der sker noget, når der er taget en beslutning om at sælge, eller der er blevet solgt - drømmene forsvinder.........og det er vel ofte dem der driver værket.
    Drømmene og magien skal nok vende tilbage, når du får en ny have, og jeg er ikke i tvivl om, at du får dit nye sted omdannet til et helt lille paradis med tiden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Vivi
      Nej ventetid er aldrig rar, og jeg burde jo egentlig ikke pive, for min hushandel er jo gået utrolig hurtig, når man tænker på, at der andre steder i landet er huse, der står til salg i halve og hele år. Det må være utrolig hårdt følelsesmæssigt :-(
      Og med hensyn til drømmene og magien, så er jeg helt overbevist om, at de venter på mig i den nye have :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  6. I loved the content, I found it very relevant!
    Highly recommend!

    SvarSlet
  7. I finally found what I was looking for! Many thanks and congratulations for the blog!

    SvarSlet
  8. very good, I loved the blog, thank you for sharing, very good

    SvarSlet
  9. very good, I loved the blog

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...