Her på det sidste har jeg ikke haft så meget tid til at være i haven. Sådan noget går jo ikke ustraffet hen, og nu er frodigheden næsten ved at tage magten fra mig.
Klematissen ved hoveddøren, der fik nyt espalie for lidt over en måned siden (man kan læse om det her), er ved at klatre ovenud af det, og jeg ved ikke lige, hvad jeg nu skal give den og holde fast i?
Græset gror nådesløst og har i baghaven nået en længde, hvor min lille håndskubber for længst er sat skakmat. Jeg må vist ind til naboen og høre, om jeg kan låne deres motoriserede plæneklipper.
Ukrudtet breder sig som steppebrænde gennem mine bede, og bladlusene er tilbage på roserne igen så snart de ser, jeg vender ryggen til.
Humlen tager kvælertag på hækken, selvom jeg synes, jeg er efter den hele tiden.
Og nye blomster springer ud hver dag, så jeg er nødt til hele tiden at være på dupperne for ikke at overse nogen. I dag er det min ridderspore Cliveden Beauty, der er ved at springe ud - en måned før jeg forventede det.
Hvor er det livsbekræftende med en så overvældende frodighed - selvom det ikke ville gøre noget, hvis man kunne sætte tempoet en smule ned (i hvert fald på humle, græs og ukrudt), så jeg fik bare en lille chance for at kunne følge med.
Lige nu virker det som en ret ulige kamp, men jeg glæder mig over, at der stadig er et par fridage tilbage, så jeg kan forsøge at indhente lidt af det forsømte. Og så glæder jeg mig over, at jeg elsker at være i min have - også selvom den er ved, eller måske nærmere har, taget magten fra mig for en stund :-)
Nu mangler jeg bare at beslutte mig for, hvor jeg skal starte - og så trøster jeg mig med, at jeg sikkert ikke er den eneste, der ikke har styr på det hele.
Du har ganske ret, det går over stok og sten derude specielt med det som måske ikke er så ønsket.
SvarSletMen udover fridagene skal vi jo også nyde de skønne lange aftener vi har et stykke tid endnu. Jeg elsker simpelthen de aftener hvor temperaturen falder, vinden lægger sig og solsorten synger en aftensang mens man kan gå derude laaaaang tid, til skumringen kommer.
God arbejdslyst fra mig til dig.
Du har en skøn og charmerende have :-)
SvarSletHvis det er en lille trøst, kan jeg sige, at du ikke er den eneste der har svært ved at følge med ukrudtets himmelflugt lige nu ;-)
Klip plænen, hold blomsterne i krukkerne pæne, tag derefter de bede der er nærmest hus og terrasse, så må resten komme efterhånden som man kan nå det. Det plejer at være min strategi, for så ser det som regel nogenlunde tilforladeligt ud ;-)
Nej, det er du bestemt ikke. Det er helt normalt at gå lidt i panik lige nu... jeg gør det ihvertfald også på denne tid hvert år.
SvarSletJeg kan kun give Vivik ret... Det var også det jeg mente i mit indlæg, om at jeg altid koncentrerede mig om mit lyserøde bed først. Når der er lidt som ser rigtigt pænt ud føler man sig ikke helt håbløs.
Og den dér med at man skal tage alt ukrudtet inden det sætter frø... det kan man godt nok få stress af. Og selvom man tager det hele, kommer der alligevel nyt til næste år, så pyt hvis det smider lidt frø.
Det jeg prioriterer mest på denne tid, er at luge der, hvor jeg har noget at plante, f.eks. sommerblomster eller andet. For så kan man sige ha, ta' den! til ukrudtet.
Hvert år prøver jeg at lære mig selv ikke at blive stresset på denne tid, for det er jo også den dejligste tid, men det kan være svært når alt går så stærkt. Så man må bare gøre sit bedste og ikke være for hård ved sig selv.
Fortsat god mini-ferie :-)
Ha ha ha, jeg griner MED dig, for hvor ville det være skønt at "lege Gud" og give ukrudtet væksthæmmer.. men tilbage i den virkelige verden er du vist ikke alene om at være lidt bagud. Det er jo NU og helst igår det hele skulle være luget rent for at hjælpe os selv senere på sæsonen. Men sådan går det altså bare ikke. Der skal også være tid til at slentre rundt og nyde det hele. God weekend
SvarSletNår man surfer rundt her i haveblog-land, kan man godt få det indtryk, at alle andre har helt styr på det, og gå lidt i panik, når haven sådan pludselig tager magten fra en :-)
SvarSletMen jeg kan forstå, at det ikke er et helt ukendt fænomen på denne årstid. Det hjælper jo lidt på præstationsangsten hos en relativt nybagt haveejer, som mig :-)
Så tak for alle jeres søde og opmuntrende kommentarer og forslag til strategier. Nu vil jeg med genvunden selvtillid kaste mig over havearbejdet og bare glæde mig over, at jeg når så langt, som jeg når :-)
(Og så tror jeg måske, jeg vil overveje at spare sammen til en lidt mere effektiv plæneklipper)
God weekend til jer alle!
"Du er ikke alene - der er ..." - husker du sangen - her synger jeg videre "der er mange lig´som dig.." - hver gang jeg vender mig, så føler jeg at buske, hindbær, tidsler, brændnælder og andet grønt vokser sammen bag mig. Her i Irishaven må jeg også prioritere og så prøver jeg at huske ofte at sætte mig med kaffen ved et af bedene og bare nyyyde synet.
SvarSletHilsen Berit
P.s. hvis du ser godt efter på mange af mine billeder, så er der altid lidt ukrudt på spil :o)
Forslag til hvordan clematis kan vokse videre på huset. Et par små søm med 50 cm afstand i den retning du vil have den til at vokse og spænd så lidt tynd grå blomsterståltråd ud i mellem dem - hurtig og billig løsning og rimelig usynligt på den sorte væg.
SvarSletJa det er utroligt som det lige pludselig tager fat. Hele vinteren går man og sukker efter, at det hele skal blive grønt og frodigt, og så lige i løbet af 14 dage er det lige ved at tage overhånd. Men det er fantastisk hvilken energi naturen har.
SvarSletDorte
Tak for jeres søde kommentarer :-)
SvarSletOg tak for et godt tip til min klatreglade klematis, Berit. Det tror jeg bliver løsningen :-)