Rosen, der fik en chance

Da jeg flyttede ind i Signes Vals for ca. 1½ år siden, var der stort set ikke andet end græsplæne. Men i et mørkt nordvendt hjørne, hvor der på gode sommerdage kom måske en times diffus aftensol gennem æbletræets grene, stod en rose og så så sølle ud, at jeg egentlig havde afskrevet den. Den havde to tynde og flere meter lange grene, der strakte sig alt, hvad de kunne, i håb om at fange et par ekstra solstrejf.

Selvom den absolut ikke lignede noget, der var værd at gemme, syntes jeg alligevel, at en sådan overlevelsesvilje skulle belønnes med en chance til. Den blev derfor gravet op sidste forår, rødderne blev befriet for skvalderkål, de to lange tynde grene blev klippet ned til ca. 10cm, og så fik den en ny og mere solbeskinnet plads. Og jeg skal love for, at den greb sin nye chance :-)

Her lidt over et år efter den rykkede ud i solen, er den blevet til en helt lille busk, og den blomstrer og blomstrer med de sødeste halvfyldte lyserøde roser, som skulle den bevise, at den var besværet værd.

Jeg ved ikke, hvad den er for en, eller hvor stor den har tænkt sig at blive - foreløbig ser den ikke ud som om, at den har tænkt sig at stoppe væksten her. Men jeg er blevet rigtig, rigtig glad for den, og så tilfører det den også lidt ekstra status, at den har været her fra starten :-)