mandag den 27. juni 2011

Rosen, der fik en chance



Da jeg flyttede ind i Signes Vals for ca. 1½ år siden, var der stort set ikke andet end græsplæne. Men i et mørkt nordvendt hjørne, hvor der på gode sommerdage kom måske en times diffus aftensol gennem æbletræets grene, stod en rose og så så sølle ud, at jeg egentlig havde afskrevet den. Den havde to tynde og flere meter lange grene, der strakte sig alt, hvad de kunne, i håb om at fange et par ekstra solstrejf.

Selvom den absolut ikke lignede noget, der var værd at gemme, syntes jeg alligevel, at en sådan overlevelsesvilje skulle belønnes med en chance til. Den blev derfor gravet op sidste forår, rødderne blev befriet for skvalderkål, de to lange tynde grene blev klippet ned til ca. 10cm, og så fik den en ny og mere solbeskinnet plads. Og jeg skal love for, at den greb sin nye chance :-)

Her lidt over et år efter den rykkede ud i solen, er den blevet til en helt lille busk, og den blomstrer og blomstrer med de sødeste halvfyldte lyserøde roser, som skulle den bevise, at den var besværet værd.

Jeg ved ikke, hvad den er for en, eller hvor stor den har tænkt sig at blive - foreløbig ser den ikke ud som om, at den har tænkt sig at stoppe væksten her. Men jeg er blevet rigtig, rigtig glad for den, og så tilfører det den også lidt ekstra status, at den har været her fra starten :-)







7 kommentarer:

  1. Rigtig smuk rose:)
    Ha´en god mandag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  2. Den er da dejlig og "historisk" på sin helt egen måde. Jeg kan godt lide roser der ikke er så "overfyldte" - her er der lidt mormor-look over den, synes jeg. Jeg har lige fundet en pæon som har været historisk undervejs i 15 år hos mig i skyggebedet - helt tilbage fra min svigermors tid - Surprise :o)
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  3. @Hanne Bente:
    Tak :-)
    Du må også have en god mandag.

    @Berit:
    Jeg kan også godt lide mormor-looket :-)
    Det var da ikke så tosset at bliver overrasket af en pæon - men godt nok længe, den havde været under vejs :-)

    SvarSlet
  4. Nydelige rose. Synes bloggen din er kjempefin også. Masse fint å titte på her inne :)
    Ha en god dag

    SvarSlet
  5. Den er blevet meget fin. Ja det kan da godt betale sig at flytte rundt på planter og forkæle dem selvom de ser sølle ud.

    SvarSlet
  6. En dejlig historie, og skønt at rosen reddede livet og gav dig en belønning :o)

    SvarSlet
  7. @Kari:
    Tak for de søde ord. Og velkommen på bloggen :-)

    @Gitte:
    Tak. Ja, nogen gange er det utroligt, så lidt der skal til :-)

    @Fru Friis:
    Tak. Den viste sig jo heldigvis at være værd at gemme på :-)

    Kan I ha' en rigtig dejlig mandag!

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...