fredag den 17. juni 2011

Rustne stokroser :-(

Stokrose-idyllen smuldrer her i Signes Vals, for en del af de små stokrosebørn, jeg lavede sidste år, er nu blevet angrebet af rust. Og jeg har ikke engang fået lov til at se dem blomstrer endnu :-(


Nu har jeg været ude med gødning og vandkande og skal have fjernet de angrebne blade, og så håber jeg, at jeg kan bremse den kedelige udvikling lidt. Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, er der vist ikke rigtig andet at gøre. Jeg håber ikke, det kommer til at gå ud over blomstringen, og så satser jeg på, at røllikerne kan kamuflere de nøgne stokrose-ben lidt.

Og så må jeg vist se, om jeg kan finde nogle mere egnede og rust-frie steder, hvor jeg kan lave nogle nye stokrosebørn. Hvis nogen har gode råd, er de meget velkomne :-)

4 kommentarer:

  1. Åhh, kender godt problemet, jeg har selv 2 stokroser en laksefarvet og en gul. De står vestvendt og får meget sol. Ja enten må man plante noget foran til at skjule rusten, eller måske bare finde et andet sted hvor de ikke får så meget sol.

    SvarSlet
  2. Hej Signe.
    Jeg tror måske at du kan gøre det sammen ( forbygge) rust på dine stokroser som jeg gør på mine roser.
    Hver 10 dag sprøjter jeg dem med skummetmælk - det skal være skummetmælk pga. den lave fedtprocent, så undgår du svampesygdom (strålepletter).
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  3. Hej Signe

    Jeg har det også på mine.

    Jeg har læst, at for at undgå smitte, også til næste sæson, er det vigtigt at de angrebne blade smides til forbrændingen, og ikke i fx komposten. Derudover er det en god idé at sprede lidt frisk jord rundt om planterne i det tidlige forår for at dække for det smitte, der måtte være faldet ned på jorden og ligger der. Så gør man i hvert fald sit til at minimere risikoen næste sæson.

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  4. Tak for jeres kommentarer :-)

    Det kunne være, jeg skulle prøve med skummetmælk - og frisk jord til næste år. Og bladene ryger direkte til forbrændingen.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...