Nogle af mine tidligste barndomserindringer er fra mine bedsteforældres sommerhus. Jeg har nok ikke været meget mere end et år eller to, og jeg kunne ikke gå forbi en frømoden mælkebøtte unden at jeg måtte puste til den. Jeg husker tydeligt desperationen, hvis jeg blev båret på armen, og de voksne havde overset en, fordi de glemte at holde øje. Men det jeg husker bedst var fryden, når de fnuglette frø forlod den perfekte kugleformation og dansede ud i sommeren - den samme betagende oplevelse som ved barndommens sæbebobler. Så det har sikkert været en langsommelig affære at gå en tur med mig dengang :-)
Nu hvor jeg har fået have, har jeg også fået mere blandede følelser overfor mælkebøtter. Jeg kæmper bravt for at bekrige denne barndomskærlighed, og jeg gør, hvad jeg kan, for at de ikke skal nå at sætte frø, men når jeg ser sådan en formfuldendt, pustemoden mælkebøtte, så får jeg alligevel en umådelig trang til at tage en dyb indånding og ... men det gør jeg jo selvfølgelig ikke ;-)
Jeg kender det godt og har de samme minder. Ja, nu synes jeg heller ikke at de er de mest charmerende mere, især ikke i græsplænen. Stilkene kan blive ved med at være der, selvom der er klippet græs, så står de der og er meget uskønne. Vi bliver nok aldrig af med dem desværre. Sværger til at grave dem op. Kender desværre mange der sprøjter dem.
SvarSletJeg har også rigeligt af dem, og de er også pustemodne lige nu ;-)
SvarSletJeg har holdt fødselsdag for min datter, og vi havde besøg af hele familien inklusiv en flok børn i alderen 5-12 år. Jeg tænker lidt bekymret nu, at de nok har pustet lidt. Jeg så det ikke, men de havde det sjovt i hvert fald, og det var godt :-)
Ja og hvis der var mange frø tilbage, når man havde pustet, så var det alle ens kærester.
SvarSletVi brugte stænglerne til at lave trompetlyde med, der skulle godt med luft til, så kom der en lyd ud af dem.
Nu er jeg heller ikke vild mælkebøtter :-)
Hej Signe.
SvarSletTak for din kommentar på min blog.
Sjovt hvad man forbinder mælkebøtter i frø med- jeg tæller kærester- men puster dem ikke i min have.
Ha´en god tirsdag aften.
Knus Hanne Bente