søndag den 8. april 2012

Her skal dronningerne stå

Jeg ville lige vise, hvor jeg har planer om at de 5 skønne Queen og Sweden skal bo - men først vil jeg lige vise, hvad jeg fik med hjem fra min fars have igår.


En håndfuld rosa snepryd og et par små hvide violer. Er de ikke bare nuser? Nå, men nu til mine planer for Queen of Sweden.



Her til morgen ser min gårdsplads således ud, med min morgenkaffeplads øverst og stien til huset nederst, men overgangen mellem stien og den forhøjede del, er jo ikke voldsomt charmerende - endnu.


Men nu skal jeg igang med at bygge det lave højbed, som jeg har tegnet ind her - i sortmalede brædder ligesom huset og de store højbede bagerst. Jeg har gjort mig en del overvejelser om, hvad der skulle stå i bedet, men nu er det afgjort, at det bliver de royale svenske skønheder :-)


Billedet her er fra davidaustinroses.com, hvor de i øvrigt også anbefaler netop Queen og Sweden til hække, som på billedet her. Kan I se det for jer, når hækken her lige bliver flyttet over i det kommende højbed? Det bliver jo helt eventyrligt at kunne sidde og drikke sin morgenkaffe der bag rosenhækken :-)
Da jeg bestilte roserne, bestilte jeg ved samme lejlighed 10 små taksplanter, som jeg har planer for på den modsatte side af huset, hvor jeg lige nu er igang med nye bede.

Det er så langt, som jeg foreløbig er kommet.


På tegningen her kan man se, hvad planen er. Der skal stå tre små æbletræer ud mod hækken, og på begge sider af stien drømmer jeg om en mini-allé af formklippede stedsegrønne kegler, og det er her taksen kommer ind i billedet. Der kommer jo til at gå nogle år, før de små taks vokser til og begynder at ligne det de skal, så jeg tænkte, at det bare var med at komme igang og få dem i jorden så hurtigt som muligt, så de kan begynde at vokse :-)

Så har jeg i øvrigt også planer om, at en del af mine små hosta-babyer skal have plads her i bedene. Jeg har overvejet, om de skulle stå i kanten hele vejen rundt i cirklen, eller måske også langs stien, for af indramme bedene. Kunne det ikke se ok ud?


Jeg har heldigvis lidt tid til at tænke over det, for hostaerne er, som man kan se, stadig ret små endnu.

Jeg håber, I får en skøn dag! Her er vejret er i hvert fald fantastisk lige nu :-)

---
Tilføjet senere:

Til ære for Hanne, har jeg da liiige copy-pastet roserne over i bedet ;-)

26 kommentarer:

  1. Hej Signe, det bliver garanteret flot med de 5 Queen of Sweden der ved din morgenkaffeplads og lavet som højbed helt fint og i stil med huset. Dine ideer med hostaerne kan jeg også godt li' de vil jo komme til at "bløde" kanterne lidt op og få det til at se frodigt ud.

    SvarSlet
  2. Hvor er du nået lang mand !
    Det bliver gudesmukt.
    Godt valg med rosenhækken, det kommer til at passe rigtig godt ind i din have.

    SvarSlet
  3. Jamen Signe dog, hvor bliver det bare flot :-D
    Lækker plads du får der. Jeg kan sagtens forestille mig, det færdige resultat.
    Og hvor har du nået meget, du forstår godt nok at udnytte de sparsomme timer, hvor det er havevejr.

    SvarSlet
  4. Lækre snepryd - smukke violer - og din kaffeplads bliver intet mindre end misundelsesværdig!!!

    Gad virkelig godt have din sans for æstetik og indretning af haverummet!

    SvarSlet
  5. Så flotte planer du har.. jeg ser virkelig for meg mange gode kaffestunder bak rosehekken og med de deilige duftene som rosene gir.
    Og masse hostaer langs stien, det tror jeg blir riktig så flott.
    Morsomt med det tegneprogrammet, hva heter det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har brugt tegneprogrammet paint.NET, hvor jeg har lagt et billede ind og tegnet ovenpå det. Man kan sikkert få noget, der er smartere, men det her var gratis ;-)
      Knus

      Slet
    2. Jeg er også ret fascineret af det du laver med computeren. Jeg vil straks få sønnen min til at installere paint NET. Jeg har også en masse planer og drømme, men dem har jeg indtil videre skitseret på en blok. Men det her er da rigtig smart. Tak for tippet.

      Slet
  6. Hvor bliver det lækkert, kan lige forestille mig det. Glæder mig til at følge udviklingen. Som altid nogle super kreative og frodige ideer fra din side.
    Hilsen Susanne

    SvarSlet
  7. Det bliver skønt at indtage kaffen her i selskab med smukke of duftende roser. Det bliver også flot med taksene i det andet bed, meget klassisk.

    SvarSlet
  8. Det bliver bare godt. Det hjælper virkelig på forestillingsevnen, når du viser de fine computer-tegninger.

    God rest-påske.

    SvarSlet
  9. Hej Signe
    Jeg er vild med hostaer! Jeg har på et tidspunkt brugt hostaer som kantplanter langs græsplænen. Det var desværre ikke et hit, pga af sorten jeg valgte. Hostaerne blev meget hurtigt for "store" og hang udover græsplænen, så det blev meget bøvlet at slå plænen (jeg kunne jo ikke nænne at klippe i hostaerne, for de stod jo så smukt!), det skabte derfor et rodet udtryk i den del af haven!
    Så hvis du vælger at plante hostaer langs græsplænen, så er det bedst at det er af den små-bladede type, klasse 4 eller 5 (altså små el. miniature hostaer), for at de skal forblive som kantplanter :)
    Fortsat god Påske Camilla

    SvarSlet
  10. Kære Signe,
    Det bliver jo en ren drømmehave du får med rosenhækken - jeg synes det er en smaddergod ide. Også planen med taksen bliver rigtig god. Til gengæld tror jeg hosta bliver for voldsomt, i hvert fald i starten før taksen er vokset til. Tror hosta er bedst i skyggen, og jeg ville nok vælge noget lavere med lidt farve op til de grønne taks!

    SvarSlet
  11. hej signe.skøn morgenterrasse du får med de smukke og duftende roser.
    er selv brændt varm på dem til mit nye bed.kan de tåle
    halvskygge?jeg er enig med lene at det måske bliver for
    voldsomst med hosta,hvis det ikke er de små.menmåske nogle
    storkenæb af de lave og rosafarvede.god arbejdslyst og påske
    Jette(mit lille gods)

    SvarSlet
    Svar
    1. Queen of Sweden skulle være rimelig skyggetolerant i forhold til mange andre roser, så det ville da være et godt bud :-)
      Knus

      Slet
  12. Perfekt placering af roserne, hvor bliver det fint, og hvor er du heldig med de lyserøde snepryd.
    Knus
    Liksbeth

    SvarSlet
  13. Hej Signe :)

    Det var nogle nuser små sager du fik af din far. Det er så dejlig når nogle deler ud af skønheder :)
    Det bliver så fint med rosenhækken, det glæder jeg mig til at se.
    Tror Lene har ret mht hosta... de er ret voldsomme :o Måske nogle små fine porcelænsblomster, dem elsker jeg og de er ret nemme.
    Knus Marlene

    SvarSlet
  14. Det bliver jo helt herskabeligt, Signe!
    Længe leve din fantasi og skabertrang!
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  15. Det lyder som perfekt plan!

    SvarSlet
  16. Dejlige planter du har fået af din far;)
    Det bliver endnu dejligere på din morgenkaffeterrasse når bedet med roser kommer op, virkelig eventyrligt. Det bliver det også når din visualisering kommer på benene og så snart du får plantet taks buskene er du allerede godt på vej.
    Jeg elsker hosta, men har desværre måtte fjerne kæmpeklumper fordi de små snegle med hus på ryg elsker dem og de kommer til at ligne en hullet si. Hvis du har snegle kan du kan evt. sætte nogle i potter symmetrisk i cirklen.

    SvarSlet
  17. Fine ting du fik med hjem fra din far - det er altid skønt at "arve" lidt planter fra nær og fjern.
    Rosenhækken bliver en rigtig flot adskillelse mellem kaffepladsen og indgangsstien.
    God påskedag

    SvarSlet
  18. 1000 tak for alle jeres søde kommentarer - det er bare så fedt at få feedback på ens ideer :-)
    Men det kunne være, jeg måske skulle overveje noget andet end hosta i kanten. Det må jeg vist lige tænke lidt mere over.
    Knus

    SvarSlet
  19. Dette kommer til å bli kjempe fint! Queen of sweden er en fantastisk flott rose og jeg gleder meg til å følge med på prosjektet ditt videre!

    SvarSlet
  20. Queen of Sweden er en af mine yndlingsroser. Den lyser virkelig op i haven. Jeg har den stående i et større rosenbed sammen med Jacques Cartier, Henri Martin, Gertrude Jekyll, Claire Austin, Golden Celebration og Eglantine. Det eneste der kunne gøre den helt perfekt var hvis den til lige duftede som de fleste andre David Austin roser. Rigtig god fornøjelse. Er sikker på, at det bliver helt perfekt. Fortsat god Påske!

    SvarSlet
  21. Yeps, jeg kan godt se dronningerne for mig i dit hævede bed. Det undrer mig faktisk at du ikke lige har copy-pastet dem over i det :-D
    Jeg tror det bliver vildt flot med en lyserød hæk der til morgenkaffen. Og nu siger du så at hun tåler lidt skygge, hende dronningen, så nu blev jeg lidt nysgerrig. Men ikke flere roser til mig før jeg ser hvordan de nye fra sidste år trives :-)
    Hvor er det yndige små blomster du fik fra din far. Den lyserøde snepryd har allerede stået på min efterårshuskeseddel siden jeg så den første gange på bloggene. Den kan vi da ikke undvære :-)
    Jeg har ikke så meget erfaring med hostaer. Men når du siger skvalderkål, så siger jeg jo geranium til at holde kålen nede. Men nu ved jeg jo ikke hvad du ellers vil have i bedene, bortset fra taksene. Det kommer jo også an på det.

    SvarSlet
  22. Det ser rigtig fint ud, det er en god idé med højbedene på den måde, det vil jeg da overveje, om jeg kunne gøre et sted hos mig. Jeg har jo en stor almindelig villahave, og ikke en lille fin kolonihave. Men det er skønt at se og få gode ide :-)

    SvarSlet
  23. WOW, Signe! Det kommer til at se fantastisk ud med din rosenhæk!

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...