lørdag den 28. april 2012

Eftermiddagssol og gårdsplads


Dagen i dag lagde koldt og vådt ud her, men i løbet af eftermiddagen kiggede solen forbi - og sikke en velkommen gæst :-)

Forglemmigej 

Judaspenge og en lille æbleblomst på vej

Kirsebærtræerne er sprunget helt ud


Men havens superstar i disse dage er nu det gamle blommetræ, hvor blomstringen lige nu er på sit allehøjeste :-)







Tørvejret betød også, at jeg endelig kunne komme til at flytte al det jord, grus og småsten, der havde bunket sig op på stien, da jeg byggede højbedet.  


Bortset fra kanten på højbedet, som jeg ikke har nået endnu, så begynder det efterhånden at ligne en gårdsplads :-)


I dag fik jeg også plantet min klatrerose Mme Alfred Carriere og fyldt det sidste jord i bedet, og så har jeg sat en masse små lyserøde "Rose Clair"-agtige storkebæb (dem jeg fik af en nabo sidste efterår - se evt. billede her) mellem roserne. Jeg ved ikke, om det lige er det, der skal være på længere sigt, men det var det, jeg lige havde, og det er jo ikke uvæsentliget :-)

Jeg har spekuleret over, hvad jeg ellers kunne sætte for fødderne af roserne - gode ideer modtages meget gerne. Det kunne jo også være jeg faldt over et eller andet oplagt i morgen, når jeg drager til Lyngby :-)

7 kommentarer:

  1. Wau - det er jo blevet fuldstændigt, som du skitserede det.
    Flot du:-)

    SvarSlet
  2. Det er bare blevet flot, smukt arbejde. Hvad med salvie under roserne. Det er så flot når den titter frem mellem rosens grene. Og så et par Stjerneskærm

    SvarSlet
  3. Det ser flot ud, hvor bliver det godt. Smukke billeder du var heldig med solskin, vi så slet ikke solen her i dag, men forhåbentlig bliver det bedre i morgen i HELE landet :o)så alle vi havenørder kan få glæde af det.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
  4. Ah, sikke dejlige billeder :-) Jeg holdt også en lille foto-pause da solen skinnede, men jeg er for træt nu, så de må komme op en anden dag.
    Jeg kan ikke overkomme at komme imorgen, selvom jeg virkelig gerne ville. Energien rækker bare ikke. Vi skal have 24 til middag mandag på fødselsdagen, så jeg er nødt til at spare lidt på kræfterne. Men til efteråret er jeg helt klar til plantemarked, det lover jeg :-)
    Når nu du ikke kan få den hvide phaeum imorgen, så må du jo bare have en større klump :-D
    Jeg er nok ikke til noget blogger-komsammen før efter min egen 50-års i juni. Men så tager jeg også revanche :-)
    Kan I nu have en rigtig hyggelig formiddag, og så glæder jeg mig til at se billeder og høre om det. Godnat :-)

    SvarSlet
  5. Hvor var du heldig med solskinnet. Det nåede ikke hen til mig i går. Smukke billeder af forglemmigej :-)

    Det ser rigtig godt ud med højbedet og terassen.

    God fornøjelse i dag. Jeg når det desværre ikke.

    SvarSlet
  6. Skønt med sol.....jeg længes :0) Jeg er helt vild med dit smukke blommetræ med sine krogede grene - super smukt :0)

    SvarSlet
  7. Hej Signe.
    Hvor ser det flot ud. Hvad med lodden løvefod mellem roserne, de fine limeskyer ville klæde dine roser.
    Og så er det selvfølgelig også smukt med dråber på bladene.
    Hilsen Iben.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...