torsdag den 5. maj 2011

Højbedene er næsten klar


Jeg regner med, at jeg kan begynde at så og plante ud i mine højbede i den kommende weekend. De er nu blevet foret på siderne med plast og fiberdug, og noget af jorden er allerede kommet i. Jeg mangler bare at få sat brædderne fast på oversiden af kanten, og sat et på tværs af bedet for at stive det af, men det hele er savet til og har fået træbeskyttelse, så det er klar til at blive samlet (jeg har lige lagt kanterne løst på det ene bed for at få et indtryk af, hvordan det kommer til at se ud - og jeg er faktisk ret godt tilfreds :-). Så skal det sidste jord bare i. Jeg håber, der er nok, for de sluger godt nok en del. Ellers må jeg købe nogle plantesække og fylde på - der er heldigvis gode tilbud på dem i øjeblikket :-)

Og nu kan jeg næsten heller ikke vente længere med at komme igang :-)


Selvom de to små stedmoderblomster ikke rigtig har noget med højbedene at gøre, sneg de sig alligevel med, for de stod der og var så fine her til morgen med alle de smukke vanddråber :-)


Kan I ha' en rigtig dejlig dag!

7 kommentarer:

  1. Dine højbede ser rigtig flotte ud - også en rigtig skøn kat du har med på billedet:)
    Håber at du får dem tilplantet i week-enden - vejret tegner til at blive godt.
    /Hanne Bente

    SvarSlet
  2. Det ser rigtig fint ud med dine højbede. Jeg kan godt forstå du er lidt utålmodig nu med at komme i gang med at plante. Håber på godt vejr i weekenden.

    SvarSlet
  3. Wow - er SÅ imponeret af dine højbede.
    Kan godt lide, når folk ikke bare "pjatter" med tingene.
    DETTE ER HØJBEDE - og ret elegante af slagsen!
    Kan sagtens forestille mig synet, når du får dem fyldt med dejligeting og sager.
    Forstår også godt din utålmodighed.
    Pøj, pøj med resten af projektet.
    Mange hilsner

    SvarSlet
  4. Tak for jeres søde kommentarer :-)

    Jeg er også blevet ret godt tilfreds med resultatet, og hvor er det dejligt, de snart er færdige, så jeg kan komme igang med at bruge dem. Det bliver så fedt!!!
    Det har taget lidt længere tid, end jeg havde regent med, men sådan synes jeg nu ofte, det er med mine projekter - og det er måske også meget godt, for nogen af dem var måske ikke blevet til noget, hvis jeg på forhånd havde vist, hvor meget arbejde det krævede :-)

    @Hanne Bente: Katten hedder Tinka, og hun er skøn :-) Nu håber jeg bare, at hun ikke tror, at det er to kæmpe kattebakker, jeg har bygget særligt til hende.

    Håber I får en god dag!

    SvarSlet
  5. Hej Signe

    Du har altså grund til at være mere end godt tilfreds med resultatet - du kan roligt være s . . . . stolt af dig selv. For hvor er de altså bare blevet flotte !
    Men kan da godt se at de kræver en hel del jord. Glæder mig rigtig meget til at se hvad du planter i dem. Ha´ en dejlig weekend.

    SvarSlet
  6. Kanten du har lagt løst på, er da lige prikken over i'et - godt arbejde du der har udført. Og pyt med at du har brugt mere tid end forventet - når du har fået dem plantet til, har du lykkelig glemt det igen :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...