torsdag den 14. april 2011

Varme igen :-)


Så skete det endelig. Her til morgen trillede en hel palle tørt og dejligt asketræ ind i indkørslen. Nu vil jeg tænde op, smide sweateren og sætte mig ned på gulvet foran brændeovnen og klare dagens mødeforberedelser der. Så kan jeg lige nå at få jaget den sidste nattekulde væk og nyde varmen lidt, inden jeg skal afsted. Hvilken luksus :-)

5 kommentarer:

  1. Sådan en brændestak er noget af det smukkeste der findes. Jeg håber du har fået varmen nu.

    SvarSlet
  2. Hej Lene

    Ja, nu du siger det, så er det egentlig ret dekorativt, når man lige kigger nærmere efter - og undgår at få selve pallen med på billedet :-)

    Og tak, jeg nåede heldigvis at få varmen inden jeg skulle afsted. Dejligt!

    SvarSlet
  3. Hvor er det hyggeligt med sådan en brændeild. Jeg hadede at hente brænde ind som barn, så jeg lovede mig selv at jeg aldrig ville have brændeovn, når jeg blev voksen..... men hyggeligt er det.

    SvarSlet
  4. Hej Sussi

    Ja, det er rigtig hyggeligt.

    Brændeovnen er på en måde som hjertet i huset. Jeg har heldigvis heller ingen barndoms-brænde-hentnings-"traumer", så for mig er der ikke noget negativt forbundet med det. Tvært imod synes jeg egentlig, det er meget hyggeligt at skulle ud efter brænde (hvis der ellers er noget), og under alle omstændigheder er det et livsvilkår, når man har valgt at bo, som jeg gør.

    Hvis jeg havde råd, ville jeg dog få lagt fjernvarme ind, og det sker nok en dag. Det ville være meget rart, at kunne komme hjem eller stå op til et hus, der ikke er isnende koldt i vinterhalvåret.

    Jeg tror dog, at jeg ville komme til at savne lyden, lyset og ikke mindst den særlige strålevarme, som brændeovnen giver - men den kan jeg selvfølgelig bare beholde som supplement og hygge :-)

    SvarSlet
  5. Kan varmt anbefale varmepumpe, billig i køb og brug og giver dejlig jævn varme.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...