søndag den 10. april 2011

Dagens projekt: Sten på gårdspladsen


Fantastisk vejr igen i dag, hvor jeg vil se, om jeg kan nå at få lagt sten nok på gårdspladsen til at få en sti op til døren. Det ville være dejligt at slippe for at skulle igennem en mudderpøl, hver gang det regner.

Jeg gik igang i går og har været i sving igen her til formiddag. Foreløbig ser det sådan her ud, men der mangler, som man kan se, fortsat en del, hvis man skal kunne slippe tørskoet igennem.

Her er også et par billeder fra gårdspladsen, som den så ud tidligere: (Det førtse er taget for lidt over et år siden, før den blev gravet op, og der blev fjernet jord, fordi den gik op over træværket. Det andet er taget for ca. 2 uger siden.)


Lidt er der da sket, selvom jeg altid synes den type projekter tager meget længere tid, end jeg regner med. Det bliver heller ikke enklere af, at jeg ikke har noget ordentligt grus at lægge det i, så det er ned og fjerne småsten og glatte ud for hver eneste sten. Det er jo ikke helt ideelt, og jeg glæder mig til, jeg måske engang får råd til at gå mere professionelt til værks. Hvis den dag kommer, vil jeg også have mig nogle mere charmerende sten - natursten af en slags.

Egentlig var det planen, at resten af gårdspladsen skulle sænkes til samme niveau, men lige nu virker det ret uoverskueligt. Måske kunne det også have sin charme med en niveaudelt gårdsplads? Så skal jeg jo til at tænke planerne om, for hvordan skal nu pergolaen med blåregn og det lille kvadratiske bassin men nykkeroser så være? Jeg er allerede i fuld gang med at omtænte det hele, og jeg tror faktisk, det kunne blive rigtig fint. Bassinet kunne anlægges på den forhøjede del, helt ude ved kanten, hævet over stien - jeg kan næsten se det for mig. Men i denne omgang er det dog bare stien, jeg skal have færdig :-)

2 kommentarer:

  1. Hej Signe,

    De ligger da forbavsende pænt, når man tænker på at du hverken havde grus eller udstyr til at rette skidtet af.

    mvh
    Lars

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord Lars
      Ja, man må jo bare prøve at få det bedste ud af det, man har - men jeg tror nu, det var gået en hel del hurtigere og var blevet endnu pænere, hvis jeg havde haft grus og ordentligt udstyr, så metoden her kan vist kun anbefales til fattigrøve som mig ;-)

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...