I morgen vil jeg se, om jeg også kan nå at få det andet på plads, for det skal helst være her i påsken. De skal nemlig være helt klar, når der kan hentes kompostmuld på genbrugspladsen fra den 30. april. Inden da skal jeg også have foret dem og sat et smalt bræt på oversiden af kanten, som man kan sidde på. Jeg kan blive helt udmattet bare ved tanken. Men jeg skal nok nå det hele, for jeg glæder mig bare så meget til at få gang i min aller første køkkenhave. Jeg kan se det for mig, med jordbær, salat og kryderurter, der læner sig ud over kanten - det bliver så stort!
Er der i øvrigt nogen, der har gode forslag til, hvad man bare må have i sin køkkenhave? Pladsen er jo noget begrænset, og jeg skal først til at i gang nu. Jeg er klar over, at det selvfølgelig også er et spørgsmål om smag og behag, men jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om, hvad jeg vil få mest glæde af - så gode ideer er derfor meget velkomne :-)
Det bliver spændende for dig med køkkenhave for første gang. Jeg har heller ikke særlig meget plads til køkkenhave, men for mig er det et must med persille, purløg, dild, og salat (hvis sneglene ikke spiser af salaten).
SvarSletDer ud over er det lidt forskelligt hvad jeg har. Sidste år havde jeg også ærter, bønner, spinat, squash og rødbeder.
Hej Vivik.
SvarSletJa, det bliver rigtig spændende :-)
Er der en bestemt slags salat, du har haft gode erfaringer med? Det et ikke så tit, jeg kan bruge et helt salathoved på en gang, så jeg overvejer noget salat, man bare kan gå og plukke lidt af.
Jeg har også besluttet mig for lidt køkkenhave i år. Har haft det før, men mistede interessen, så nu skal det være. Jeg skal have salat, og kun salat. Grøn og rød pluksalat og rucola har jeg valgt.
SvarSletGod fornøjelse med dine fine højbede.
Det ser godt ud med det sortmalede højbed.
SvarSletJeg har haft køkkenhave i mange år. Mine musts er først og fremmest krydderurter, timian, oregano, dild, koriander, purløg, rosmarin.
Men ellers salater, spinat og ærter, og især krybbønner.
Hej Signe
SvarSletflotte billeder. (især tulipanerne). Højbedene ser da super ud. Jeg kan anbefale. Ærter, og Pluksalat og i mine kasser har vi lidt krydderurter. Det gode med pluksalat er at den er hurtigt oppe, og klipper du den ned i stedet for at flå hele planten op, vokser salaten bare op igen. Det har vi haft held med og Det er skønt at tage frisk salat fra haven. Som Lene har vi grøn og rød pluksalat, og koriander har også været et hit hos os.
Rucula er hittet også... Men pas på det breder sig og vokser helt vildt, du skal ikke lade det så sig selv...
SvarSletTak for inspirationen :-)
SvarSletForeløbig er valget nu faldet på: pluksalat, rucula, ærter, spinat og gulerodmiks. Desuden diverse krydderurter: timian, dild, persille og purløg, og så har jeg jordbærplanterne fra sidste år, som skal have en opgradering fra krukke til højbed.
Jeg har desuden planer om, at lave 1-2 højbede mere til næste år, så jeg f.eks. også får plads til kartofler - uhm, lækkre nye kartofler :-)