onsdag den 6. april 2011
En ensom lille DSB-blomst
Tidligere i dag stod jeg på stationen og ventede på toget. Blikket flakkede kort op og ned af den lidt triste DSB-skråning, da mit øje pludselig fangede en lille bitte, næsten usynlig klat blåt:
Hvad var mon det? Mig afsted på en mindre bjergbestigning, mens de andre ventende passagerer høfligt undlog at stirre for meget. Og ned på hug for at beundre og forevige, denne ensome lille blomst, der havde valgt at slå sig ned på den store triste skråning. Det kunne jeg slet ikke stå for. I andet selskab ville den sikkert ikke have været noget særligt, men her var den helt unik - i stiltiende trods og diskret oprør mod alt det kedelige og konforme. Jeg er sikkert lidt til grin, men jeg syntes bare, det var så livsbekræftende, at den måtte med her på bloggen.
Emner:
Forår
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Skønt skønt og jeg kan lige se det for mig, med din beskrivelse. Men folk er jo så høflige, at de ikke (tør) sige noget!!
SvarSletDu har garanteret givet dem en oplevelse at tale om ved middagsbordet!
Godnatlig hilsen
Hej Bente
SvarSletJa, der var nogen, der så ud som om, de undrede sig lidt - hvilket vel egentlig er forståeligt nok :-)