onsdag den 6. april 2011

En ensom lille DSB-blomst

Tidligere i dag stod jeg på stationen og ventede på toget. Blikket flakkede kort op og ned af den lidt triste DSB-skråning, da mit øje pludselig fangede en lille bitte, næsten usynlig klat blåt:


Hvad var mon det? Mig afsted på en mindre bjergbestigning, mens de andre ventende passagerer høfligt undlog at stirre for meget. Og ned på hug for at beundre og forevige, denne ensome lille blomst, der havde valgt at slå sig ned på den store triste skråning. Det kunne jeg slet ikke stå for. I andet selskab ville den sikkert ikke have været noget særligt, men her var den helt unik - i stiltiende trods og diskret oprør mod alt det kedelige og konforme. Jeg er sikkert lidt til grin, men jeg syntes bare, det var så livsbekræftende, at den måtte med her på bloggen.

2 kommentarer:

  1. Skønt skønt og jeg kan lige se det for mig, med din beskrivelse. Men folk er jo så høflige, at de ikke (tør) sige noget!!
    Du har garanteret givet dem en oplevelse at tale om ved middagsbordet!
    Godnatlig hilsen

    SvarSlet
  2. Hej Bente

    Ja, der var nogen, der så ud som om, de undrede sig lidt - hvilket vel egentlig er forståeligt nok :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...