mandag den 4. april 2011

Digitalis på vej

Digitalis er en af mine yndlinge. Sidste år forspirrede jeg derfor en del i vindueskarmen. De kom ud, da jeg mente vejret var til det, men her var vi vist ikke helt enige, for de gik næsten allesammen til. Kun to små planter overlevede - de står nu i bedet på gårdspladsen under køkkenvinduet og ser ud til at have klaret den, som man kan se på disse to billeder:



Men så let skal man jo ikke give op, og jeg fik købt en frøpose til. I mellemtiden var en række andre presserende projekter kommet til. Der skulle graves ud til kloakeringen, og inden da flyttes planter og belægning, der var i vejen for gravearbejdet. Jeg dryssede derfor frøene ud i hjørnet af haven bag blommetræet. Jeg var forbi mange gange i løbet af sommeren, men tilsyneladende skete der ikke rigtig noget.

Nu har jeg lige været ude i hjørnet igen, og sørme om ikke der er noget på vej, der kunne ligne et par digitalis. Jeg har kun et enkelt års haveerfaring, så jeg er ikke helt på fornavn med alt ukrudtet endnu. Måske er det bare et eller andet kedeligt - men kunne det ikke godt ligne?


PS: Så har bloggen i øvrigt fået nyt design. Jeg ville så gerne kunne vise billeder i lidt større format, og det kan jeg så heldigvis nu. Dejligt :-)

2 kommentarer:

  1. Hvis du først får dine Digitalis/fingerbøl, til at gro i din have, kan du godt forvente, at du bliver ved med at have dem.

    Hos mig kommer de op alle vegne, selvom jeg ryddede haven for dem, for et par år siden.

    I år, har jeg bestemt mig for, at lade nogle af dem få en plads i haven igen. Jeg kan bare går rundt og grave de små nye planter op, og flytte dem derhen, hvor jeg vil have dem.

    Held og lykke med dine planter.

    Hilsen Vivik

    SvarSlet
  2. Hej Vivik

    Så håber jeg virkelig, at jeg har sådan en have, hvor de har lyst til at gro. Jeg kan næsten ikke forestille mig, at man kan få for mange.

    Lige nu er haven også ret bar, så det kan godt være, at jeg ser anderledes på det, når pladsen engang begynder at blive trang.

    Men det er svært at tro lige nu ;-)

    Hilsen Signe

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...