onsdag den 6. april 2011

Synkende terrasse


Endnu et af forårets projekter: Min terrasse er som sunket i jorden - eller et par meter af den er. Det er netop der, hvor kloakrøret blev gravet ned sidste år, så det er ikke så mærkeligt. Jeg vidste da også godt, at risikoen var ret stor, da jeg lagde belægningen tilbage efter endt gravning. Jeg havde bare lige fået den have, jeg havde drømt om i så mange år, og kunne næsten ikke bære, at hele baghaven lignede en stor byggeplads.

Så jeg lagde stenene tilbage vel vidende, at det nok ville være en midlertidig løsning. Jeg fik også sået græs på resten, og det kom faktisk til at ligne en have igen. Så jeg nåede at få lidt fornøjelse af det - og jeg fortryder det ikke spor.

Heldigvis ser det ud til, at det kun et par meter, der er ramt. Noget af strækningen har tilsyneladende været bedre stampet til. Der er ikke andet for, end at jeg må igang igen, når jeg får tid. Et par meter af græsplænen har lidt samme skæbne, så der må fyldes op med lidt mere jord og sås noget nyt græs. Det skal nok blive fint igen til sommer, men der bliver lidt at se til her i foråret med alle de projekter, der efterhånden har stillet sig op i køen :-)

Og så lige en lille opdate på dag-til-dag-udviklingen i haven:

Mine små digitalis bag blommetræet ser ud til at have det godt:


Bladene på min klematis er kommet lidt længere, end de var i lørdags (hvor det første billede er fra):


Krattet bag haveforeningen er blevet en lille smule grønnere end i mandags (hvor det første billede er taget):


Og så er timianen begyndt at se lidt levende ud igen:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...