fredag den 17. februar 2012

Hvad der gemte sig under sneen

Sikke et fantastisk vejr, det har været i dag. Nu er sneen smeltet helt væk og har åbenbaret en (næsten) grøn græsplæne - det var helt mærkeligt at kigge ud af vinduet her til morgen og opdage, at hvid ikke længere var den dominerende farve. At haven samtidig lå badet i solskin gjorde jo ikke indtrykket ringere :-)


Det var derfor med med et stort smil om læben og forårs-boblen i maven, jeg hurtigt fik trukket i overtøjet for at tage en runde i haven - ikke mindst for at se, hvordan det stod til med planterne rundt omkring i bedene. Mange af dem var kommet i et gevaldigt forårshumør og var begyndt at skyde lystigt i løbet af den milde januar, men så kom vinteren pludselig og 15 graders barfrost er jo ikke sådan at spøge med.


Jeg var derfor overordentligt glædeligt overrasket, da jeg så hvor meget grønt det trods alt var rundt omkring - her er det små spæde stokrose-blade der nyder solen :-)

Drejeblomst og kongelys

Og digitalis :-)


Der kommer altså lige et billede til at de små vintergækker, der dog stadig ikke har åbnet sig helt - meeen mon ikke det sker meget, meget snart.

Sikke en skøn, skøn dag, det har været. Jeg har tydeligt kunnet høre på fuglenes lystige kvidren, at vi har været helt enige om, at det har været forår i dag - lad os håbe det fortsætter :-)

10 kommentarer:

  1. Vintergækkerne skal nok åbne sig inden længe, hvis vejrudsigten holder hvad den lover :-)

    SvarSlet
  2. Det har været skønt og forårsagtigt i dag, og der gemte sig mange skønne planter under sneen. Heldigvis er det næsten al sneen væk :o)
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
  3. Ja utroligt, at planterne fra at ligge slatne og forfrosne nu igen står stolte og forårsklare. Jeg håber, at et var den sidste dagsfrost vi har overstået på denne side af sommeren. Jeg kunne nemlig også så godt tænke mig, at det blev forår nu.

    SvarSlet
  4. Man kan fornemme at foråret er på vej :-) dejlige billeder Signe.

    SvarSlet
  5. Jag blir allt lite avundsjuk på att du redan har barmark. Vi som bor minst en dags resa norröver skottar fortfarande snö...

    SvarSlet
  6. Det ser ud til at foråret så småt er på vej hos dig.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
  7. Dejlige forårs billeder, Signe:-) Naturen er forunderlig planterne forsætter bare som om intet var hændt. En dag som igår er så skøn og man glæder sig så vildt til foråret.
    Gid solen gad at komme frem igen idag for lige nu står vandet flere steder og kan ikke sive ned på grund af frost i jorden og det er ikke godt for planterne.

    SvarSlet
  8. er det ikke bare skønt, når det hele sådan pibler op. Var også på runde i går og her pibler det også op, idag til gængæld ja så øser det bare ned, ;o( hilsen Heidi

    SvarSlet
  9. Ja igår var en helt fantastisk (forårs)dag der bare skulle nydes :o)
    Godt at høre, at alle dine smålinger ikke har taget skade... det ville være så ærgerligt.

    Ha en go dag...

    SvarSlet
  10. Mine vintergækker, hvoraf nogle var sprunget ud, før frosten satte ind, ligger helt sørgmodigt hen ad jorden, tynget efter sneen, men de rejser sig nok snart.
    .... og så har jeg crocus i blomst! Ja, jeg har altså snydt lidt! I efteråret lagde jeg løg af den yndige 'Blue Pearl' i potter og lodt dem stå ude, indtil det blev frostvejr. Så flyttede jeg dem ind i orangeriet, og nu står de og lyser op derude.
    Herligt!
    Til næste år vil jeg have mange flere derude.
    Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...