tirsdag den 21. februar 2012

Frysende pæon-gyser

Mine pæoner var i løbet af den milde december og januar kommet i rigtigt forårshumør, men så kom frosten, og jeg var ude med grangrene og forsøge at dække dem til for at redde, hvad reddes kunne.


Sådan her så det ud før frosten, og i dag var jeg så for første gang en tur ude og tjekke, hvordan det nu stod til med de små pæoner (har gået og taget mig sammen til det, for jeg frygtede jo det værste). Grangrenene blev langsomt løftet. Luften var mættet af spænding. Hvilket syn ville møde mig?


Og, ja, det var så dette triste syn. De samme to pæoner, nu forkrøblede af frosten. Det er straffen for at være så langt fremme i skoen. Det er jo ikke noget kønt syn, og helt som forudset blev jeg da også lidt småtrist og bekymret for, om det ville blive det sidste, jeg så til dem i år :-(


Lige indtil jeg så, at de samme planter nu var i fuld gang med at sætte en masse bitte små nye røde skud. De var lidt svære at fange med kameraet, men kan anes i baggrunden på det første billede her og midt i det andet. Så vendte humøret selvfølgelig straks tilbage. Jeg får vist alligevel pæoner i år :-)


Jeg fik også lige tjekket akelejerne - så super fine ud :-)


Og lodden løvefod begynder også at røre på sig. Og selvfølgelig alle løgvæksterne - her er det påskeliljerne. Så alt i alt må man vel sige, at det står ok til her i haven. Men nu ikke mere hård frost vel? Jeg har ikke nerver til endnu en frysende pæon-gyser til i år. Nu vil jeg bare ha' forår! :-)


Ha' en rigtig dejlig aften!

30 kommentarer:

  1. Uha, sikke en gyser ja - men heldigvis endte det lykkeligt :o)
    Det ville ikke være til at bære, hvis hele molevitten var væk på grund af den dumme frost... som vi ikke gider ha mere af nu nej :o)
    Mine pæoner er ikke så langt fremme i skoen - men det skal jeg nok bare være glad for ;o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tror da bare du skal være glad for, at dine pæoner ikke er helt så overmodige - det bringer alt for mange bekymringer med sig :-)

      Slet
  2. Kære Signe,
    hvor i landet bor du? Jeg kan til stadighed ikke forstå at dine planter er så langt fremme :-D
    Her tænker jeg både på Lodden løvefod, Akeleje..... og og og ;-)
    Jeg forstår godt du du var lidt trist med din pæon, men hvor er det godt den er ved at lave nye skud!
    Rigtig god aften!
    Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bor i vores lune hovedstad ;-)
      Ja, jeg blev også så glad, da jeg fik øje på de små skud, at jeg fluks måtte hente kameraet og forevige dem :-)

      Slet
    2. :-) okay Signe. Nu bor jeg lige udenfor og der har slet ikke været så lunt som hos dig ;-)

      Slet
  3. Som altid gode billeder.
    Så er der da håb forude.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  4. Hold da op hvor er din have dog langt fremme. Der titter lidt frem her, men det er nu ikke meget. Nu fik da gjort mig nysgerrig, jeg må ud og kravle i haven i morgen og se om der dog ikke er noget mere på vej:)

    Også god aften til dig.

    Hilsen Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du må ud og kravle :-)
      Det ville da være lidt mystisk, hvis det kun lige er her hos mig, der er så meget gang i den.

      Slet
  5. Godt dine pæoner er så sejlivede, at de bare prøver til igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det :-)
      Havde jo frygtet det værste.

      Slet
  6. ja det er trist når de bliver svitset af frosten, jeg ville klippe de "døde" blade af, så de ikke smitter med pæonskimmel på de nye skud:) blot et fif. Anne Gine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for fif. Ja det ville da slet ikke være til at bære, hvis de overlevedde frosten for så at lægge sig med skimmel. Jeg er meget mere til happy endings, så jeg må hellere ud med saksen i morgen :-)

      Slet
  7. Mine pæoner var heldigvis ikke så langt, så nu ser dine og mine ens ud, så skulle der komme frost (hvilket vi gerne vil være fri for) så klarer de sig nok :o)
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lad os håbe det - bade at der ikke kommer mere frost, og at de klarer den, hvis der alligevel gør :-)

      Slet
  8. Hej Signe. Uha sikke en gyser, jeg læste dit indlæg med i hvis bævren fordi jeg frygtede, at dine planter var frostskadede, men det ser jo heldigvis fornuftigt ud! Hvad er det for slags dine pæoner? Jeg har jo fået lidt pæoner på hjernen i disse dage. Jeg vil altså heller ikke have mere frost i år, nu venter vi jo på forår!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nogen jeg har fået forærende, som blev gravet op i en anden have. Jeg har ladet mig fortælle, at de bliver lyserøde - tror måske, det er Sarah Bernhardt, men nu får vi se :-)
      Jeg så i øvrigt godt dit indlæg om pæoner - det bliver da skønt, når du kommer så langt :-)

      Slet
  9. Også her blev dit indlæg læst med en vis bekymring. Dejligt at det ser ud til at naturen giver dem en chance mere. Mine pæoner har jeg ikke set noget til endnu, men akelejer, løvefod og Skt.hans urt er langt fremme.

    Jeg så lige i TV at vejret skulle blive lunere nu - dejligt :-)

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan godt være, jeg kom til at overdramatisere lidt - det føltes bare lidt gyser-agtigt ;-)
      Skøøønt, hvis det blev endnu lunere :-)

      Slet
  10. Kan da godt forstå, at du var noget spændt på at løfte de grangrene, men dejligt med en happy ending :-)
    Jeg er også meget spændte på mine to nyindkøbte påskeklokker, som jeg satte i garagen, da der var hård frost. De ser desværre også lidt triste ud, så jeg krydser fingre for, at der er liv under joden.
    Dine stauder er sørme langt fremme - jeg tror sørme lige, at du fik mig inspireret til at vise, hvor langt mine er fremme :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, jeg håber sørme også dine fine nye påskeklokker klarer den - flere happy endings, tak! :-)

      Slet
  11. Nej ikke mere frost nu.... masser af sol og forår ville være dejligt ;0)

    SvarSlet
  12. Uha ja, jeg kan godt forstå at du synes det var en gyser. Jeg blev også helt bekymret da jeg så din overskrift, for jeg kunne godt huske hvor langt de var fremme inden frosten. Det var godt du fik øje på de små skud med det samme. Mine er slet ikke oppe endnu. Men jeg så lidt grønt på et par akelejer idag :-)
    Det er alligevel sjovt så stor forskel der på vores haver, når vi bor så relativt tæt.

    SvarSlet
  13. Åh Signe

    Først et lille gys, og et lille suk, men så glæde. Tænk at de klarede det! Hvor er de dog alligevel sejlivede, selvom de er nogle af havens "fine damer".

    SvarSlet
  14. De var også helt vildt langt fremme. Heldigt at de bare starter forfra igen ;-)

    SvarSlet
  15. Mine pæoner er bare små endnu, så jeg behøver heldigvis ikke gyse sammen med dig, men godt det endte lykkeligt.

    SvarSlet
  16. Det är inte roligt när frosten skadar växterna.
    För några år sedan kom det en hård frost natt i slutet av maj, -9 !!
    Vissa av pionerna hade då kommit i blom och hängde som vissna tulpaner på morgonen dagen efter. Jag trodde alla skulle ruttna bort. Men dom tog sig och blommade som aldrig förr.

    Ken

    SvarSlet
  17. replica bags online shopping india my sources a7s17q1j60 7a replica bags click over here now v5w53v1w51 louis vuitton replica handbags replica bags philippines wholesale v3d48h1l55 dig this j9p97f5i54 replica bags china replica bags wholesale hong kong

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...