fredag den 9. marts 2012

Overvintret kæmpeverbena


Jeg holder meget af kæmpeverbenaen, og såede derfor en del sidste forår. Jeg sørgede også for at tage frø, så jeg kunne sætte et nyt hold over i år, (for det er jo sjældent, de overlever de danske vintre) men der ud over samlede jeg 10-15 planter sammen i efteråret, klippede dem ned til ca. 5-10 cm's højde og plantede dem 3-4 stykker sammen i nogle potter som jeg stillede indenfor.


De stod mørkt og koldt de første par måneder, men rykkede ind i den kolde stue for en måneds tid siden. På det tidspunkt, var der ikke mange tegn på liv - men se nu her, hvordan de ser ud i dag :-)


Jeg håber på, at jeg i år får både kraftigere planter og tidligere blomstring ud af mine anstrengelser, men nu får vi se, om det var besværet værd. Jeg skal selvfølgelig nok holde jer ajour her på bloggen :-)

38 kommentarer:

  1. Tillykke med dit projekt:) Anne Gine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne Gine - håber det bliver en succes :-)

      Slet
  2. Hej Signe,
    Jeg kan love dig for at det kan betale sig at få kæmpeverbena til at overleve vinteren. De bliver meget større og flottere. Jeg har jo selv et projekt i gang med dækning med halm og fiberdug. Jeg kiggede lige til dem i går. De ser umiddelbart døde ud, men jeg hev én op og knækkede stænglen, og den var grøn indvendig. Mon ikke det betyder at de har overlevet - jeg håber det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da lovende, at de var grønne indvendig, Lene. Jeg krydser fingre for, at du har held med dem - og skønt at høre, at det kan betale sig :-)
      Hvis dit projekt lykkes, kan det være, jeg prøver det næste år, så de ikke behøver at optage plads indenfor.

      Slet
  3. Håber det lykkes for dig og Lene... og gode tips til os andre der ville gøre Jer kunsten efter... fortsat god dag... fru.leger

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Håber også du får en dejlig dag.

      Slet
  4. Kære Signe.

    WOW sikke en solskinshistorie. Tror desværre ikke mine overvintringsforsøg er lykkedes. På`n igen!

    Signe, jeg elsker dit fortryllende univers og du er en fantastisk fotograf.

    Mine Signe-lupin-frø er kravlet op af sorten så-og-priklemuld. Jeg skulle hilse og sige, at de har det rigtig godt:o)

    Hav en skøn og forhåbentlig grøn weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord Tante Grøn :-)
      Øv, med dine overvintringsforsøg - vi må se, om Lene har held med sine, for så er det da absolut værd at forsøge sig med den metode.
      Og hvor er jeg altså glad for at høre, at der er liv i de små lupiner. Da det er de første hjemmehøstede frø, jeg nogen sinde har sendt ud i verden, har jeg haft en del præstationsangst på deres vegne. Det er jo skønt at høre, at de opfører sig eksemplarisk og har det godt :-)

      Slet
    2. Jeg vil lige tilføje at mine lupinfrø også har det strålende og spireprocenten er ret høj! :o) (Du kan se dem på min blog.. )
      Glæder mig som et lille barn, til at plante dem ud..

      Slet
    3. Hvor er det dejligt at høre, Elvira. Må fluks en tur omkring din blog :-)

      Slet
  5. Det lyder som om at du nok skal få held med det Signe!
    Jeg må indrømme at jeg aldrig har prøvet at lade dem overvintre, hovedsaligt grundet manglende plads. Men det kan være at jeg skal gøre forsøget til næste vinter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal nok vise resultatet frem til sommer - så kan du jo se, om det har besværet værd :-)

      Slet
  6. Hej Signe,

    De kæmpeverbena jeg har er nogle der har sået sig selv. Men jeg tror at til efteråret vil jeg prøve det samme som dig og klippe dem ned og overvintre dem. Man kan ikke få for mange kæmpeverbena.
    Dejlige billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg satser også på, at der dukker selvsåede op, hvor de stod sidste sommer - men satser på, at de overvintrede har et forspring, som gør, at jeg kan nyde dem tidligere. Og du har helt ret: Man kan ikke få for mange :-)

      Slet
  7. Det ser jo rigtig godt ud Signe, de ser ud til at have det fantastisk. Jeg håber på, at nogle af mine har frøsået sig, det gjorde de sidste vinter.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også glad for, at de ser ud til at være i god trivsel. Jeg tror dog de ville blive endnu gladere, hvis jeg fik givet dem hver deres potte, for de står ret tæt, nu hvor de er kommet igang igen.
      Mon ikke der nok skal komme nogle selvsåede hos dig - det håber jeg da :-)

      Slet
  8. Kære Tante Grøn og I andre tvivlere altid
    Jeg er ikke så god til at sætte plantskilte i mine potter, så når vi kommer til foråret, ved jeg ikke, hvad der er i tilsyneladen planteløse potter. Ofte bliver jeg imidlertid overrasket, når der er gået nogle uger. Det er fx sket et par gange med mine overvintrende verbena bonariensis.
    Sidste efterår klippede jeg dem bare ned lige som Signe og satte dem på en bænk i mit Tehus - og de har det fortæffeligt, skal jeg hilse at sige - også selv om jeg har været så skødesløs at sætte en anden fyldt potte oveni!
    Når der er gået en måneds tid mere skal de plantes ud i midten af mit nye sekskantede højbede og omgives med en krans af lavendler. Jeg tror, at det bliver rigtig flot.
    Happy Spring Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det skønt med alle de erfaringer, vi kan høste i fællesskab og dele med hinanden - vi bliver bare så meget klogere :-)
      Det lyder rigtig fint med lavendlerne - det bliver da helt sikkert godt :-)

      Slet
  9. Hej Signe
    Held og lykke med planterne. De ser da fine ud.
    Jeg har selv sået kæmpe verbena i år, og glæder mig til at se dem i blomst senere på året. Jeg havde ikke tænkt på, at det var muligt at de kunne overvintre, men det må jeg da prøve.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Held og lykke med dine frø Nina
      De er så fine i blomst, så jeg kan sagtens forstå, du glæder dig - det gør jeg også :-)
      Hvis mit overvintringsforsøg bliver en succes, kan du jo overveje at gøre det efter :-)

      Slet
  10. Selvom de er flinke til at selvså sig ude i bedene er det skønt når det lykkes at overvintre så jeg forstår din glæde - disse har da et forspring i forhold til de små. Tillykke og rigtig god weekend:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg blev så glad, da de begyndte at skyde :-)
      Nu må vi se, om forspringet så også giver pote - meeen mon ikke? :-)

      Slet
  11. Hej Signe

    Lyder som et projekt vi andre kan lære rigtig meget af , tror da jeg vil prøve til efteråret ,men håber dem jeg havde har sået sig , fik nemlig ikke taget frø af dem,men tror da egentlig at der var lidt med i en af dalby pakkerne fra Bilka.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo bare dejligt, hvis vi kan give hinanden gode ideer :-)
      Håber der dukker lidt selvsåede op hos dig, for de er så fine.

      Slet
  12. Nej hvor ser de fine ud! Jeg har selv et par stykker, som har stået mørkt hele vinteren og nu skal i potter med ny jord. Men dine ser nu ud til at have hygget sig bedre i vinter. Kæmpeverbena er skøn - både i haven og i en krukke mellem andre krukker ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldrig prøvet dem i krukker, men det kunne da være, jeg skulle gøre forsøget :-)
      Held og lykke med dine overvintrede.

      Slet
  13. Uhhhh det bliver spændende :-)
    Jeg er vild med kæmpeverbena ! JEg håber det lykkedes for dig!
    K.Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også Gro - men foreløbig ser det jo ganske lovende ud :-)

      Slet
  14. Held og lykke med dine planter.
    Vi fik nogen af Vivi sidste sommer. Jeg håber på, at de har selssået sig.
    Tak for kigget.
    Ha` en god fredag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - og lad os håbe at dem, du fik fra Vivi, har smidt en masse livskraftige frø :-)

      Slet
  15. Kæmpeverbena de er så smukke, spændt på om mine har overlevet i drivhuset. Held og lykke med dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må også have alt mulig held og lykke med dine - håber de har klaret den :-)

      Slet
  16. Søde Signe.....det er bestemt anstrengelserne værd......for de er absolut ikke til at undvære de lækre lilla blomsterstande der svæver hen over det hele. Det bliver et skønt syn om nogle måneder ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  17. De ser rigtigt flotte ud, dine bonariensis'er :-)
    Jeg checkede lige et par af mine i drivhuset idag, efter at jeg havde set din overskrift. Men de ser godt nok døde ud. Det var et par tiloverblevende potter som jeg bare lige havde 'kastet' derind.
    Jeg er sikker på at jeg også skulle have en potte som din, hvor der er flere plantet samlet, men tror du jeg kan finde den i drivhuset :-D
    Jeg synes at de kan være virkelig drilagtige at overvintre, så du har gjort det godt :-)

    SvarSlet
  18. Jeg hev mine to op af krukken og kylede dem ned oven i en anden, men fik dem ikke smidt ud. Og tænk - så lå de der og skød nedefra og vips røg de ind og bor nu i hver sin nettopose (kun med rodklump). En af dagene må jeg se at få dem i potter.

    SvarSlet
  19. Hej Signe... er interesseret i at høre, hvordan det gik med dine kæmpeverbenaer? Hvornår kom de ud og hvordan udviklede de sig?
    Havehilsener fra Uffe i Århus

    SvarSlet
  20. Hej Signe... er interesseret i at høre, hvordan det gik med dine kæmpeverbenaer? Hvornår kom de ud og hvordan udviklede de sig?
    Havehilsener fra Uffe i Århus

    SvarSlet
  21. Hej Signe... er interesseret i at høre, hvordan det gik med dine kæmpeverbenaer? Hvornår kom de ud og hvordan udviklede de sig?
    Havehilsener fra Uffe i Århus

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...