lørdag den 17. marts 2012

Krokus-vandalisme


Der er en eller anden, der har haft den frækhed at spise af nogle af mine gule krokus - jeg har en mistanke om, at det kunne være en dræbersnegl, og hvis jeg havde fanget vandalen på fersk gerning, så havde der ikke været nogen kære mor. Jeg fandt en lille en i et af de andre bede for et par dage siden, og trods sin meget unge alder og tilsyneladende uskadelige størrelse, så slap den ikke levende fra det - når det lige gælder dræbersnegle, er jeg ganske skånselsløs.


Til gengæld har jeg et meget blødt punkt for denne lodne vandal, der er godt igang med at krølle de fine lilla krokus ved at møve sin alt for tunge krop rundt fra blomst til blomst - det må åbenbart være mindre krævende end at bruge vingerne, selvom det ikke ser helt ubesværet ud. Jeg kan slet ikke stå for den, så den får selvfølgelig lov til at hærge alt det den vil ;-)

Jeg havde store planer om at jeg skulle have været i haven hele dagen, men jeg synes, det har været for koldt, så jeg har holdt mig inde i nærheden af brændeovnen det meste af tiden. Jeg var lige ude for en kort stund mens solen var forbi, men da den fortrak igen fortrak jeg også. Jeg nåede dog at få flyttet og delt lidt krokus og vintergækker, så de til næste år kan skabe glæde i nogle af de bede, der lige nu står og ser lidt forårstomme ud.

Det var primært selvsåede krokus, der stod lidt umotiveret forskellige steder i græsplænen, og jeg skal love for, at de havde fået gravet sig dybt ned, og var godt filtret ind i græsrødder, så det kunne ikke rigtig undgås, at de fik lidt skrammer under vejs. Så hvis ret skal være ret, må jeg vel også regnes blandt dagens krokus-vandaliserende skabninger.

Men der er heldigvis rigtig mange krokus, der hverken har haft besøg af forslugne snegle, lidt for gumpetunge brumbasser eller nærgående havehandsker, så det går jo nok ;-)


Min første balkan-anemone lader i øvrigt stadig vente på sig, men nu kan det da snart ikke vare længe - en smule mere sol, end vi har haft i dag, og så burde den vist være hjemme :-) 

Håber I nyder weekenden!

38 kommentarer:

  1. som altid...... smukke billeder :0))

    SvarSlet
  2. ... tænk at have sådan en sød brumbasse som kæledyr :)

    SvarSlet
  3. Hahaha ja brubasser er bare for søde på sådan en lidt hyggelig måde. Håber at du fik skaffet den dræbersnegl af vejen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror desværre der er en på fri fod endnu, men jeg holder skarpt øje ;-)

      Slet
  4. Jeg har også set de første små bitte snegle, de er så små, at de er svære at tage livet af, men hos mig er der heller ingen kær moder :o) Jeg har også krokus i græsplænen, så jeg har også fundet ud af, at løgene er laaangt ned i jorden.
    Håber du får sol i morgen.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kom da noget bag på mig, at nogle af dem havde gravet sig 30-40 cm ned. Man har jo altid hørt, at de skal lægges i en dybde der svarer til tre gange løget - og så store var løgene altså ikke ;-)

      Jeg bryder mig egentlig ikke om at tage livet af de små dræbersnegle, men når jeg så tænker på, hvor store og ikke mindst, hvor grådige de bliver med tiden, så kan jeg godt alligevel.

      Ja, lad og håbe på lidt sol i morgen :-)
      Knus Signe

      Slet
  5. Hej Signe,
    Vandaler - nej tak. Særligt de slimede sneglefyre.
    Ja de lurer desværre derude. Jeg har fundet 4 små gråsnegle i mine digitalis.
    Dejlige billeder som altid. Hr. Brumbasse er en dejlig ven i haven.
    God lørdag foran brændeovnen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de slimede små vandaler må meget gerne holde sig meget langt væk - men det er desværre nok for meget at håbe på :-(
      Du må også have en dejlig aften!

      Slet
  6. Øv, hvis der er kommet dræbersnegle ind i din have. Her på matriklen bliver alle jeg ser store som helt minier også aflivet, jeg vil simpelthen ikke have dem !!

    Billederne med bien er SKØNNE!!

    Kan se jeg har været heldigere med vejret her. Har været ude et par timer (stille og roligt, skal ikke have ryggen i udu igen)og rive lidt blade sammen og kultivere lidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er desværre ikke noget nyt med dræbersnegle i haven. I sommers gik jeg en dræbersnegle-dræber-runde hver aften, hvor jeg fik 20-30 stykker pr runde. Bwadr! :-(
      Godt du passer på ryggen.

      Slet
  7. Ja føj, de små slimede bæster må vi desværre tage livet af. Jeg bryder mig heller ikke om det, for de kan jo ikke gøre for at de er snegle. Men jeg gør det også.
    Jeg har nu også læst at fuglene spiser krokus, og især de gule. Så det kan jo også være dem som er vandalerne. Hvis du googler, står det flere steder.
    Og så den kære brumbasse :-) Nu har jeg også set min første, og Frostie har også jaget den :-)
    Det var da utroligt, at de krokus løg havde gravet sig så dybt ned. Jeg prøvede også at flytte én idag men den knækkede, så der var løget også langt nede.
    Hér er der blevet delt og flyttet vintergækker, igen igen... Nu må det vist snart være nok for i år :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan da godt være, det er en fugl, der har været på spil. Sjovt, at det lige er de gule, der er så glade for. Men så længe, de ikke tager dem allesammen, så går det jo nok :-)
      Ja, det er lidt sjovt, at de graver sig så langt ned - men ret bøvlet, når de skal flyttes, så de flese får nok lov til at blive stående i græsset ;-)

      Slet
  8. Er der allerede snegle-vandaler... suuuk...
    Det forekommer også mig at der er noget med de gule krokus som en eller anden kan li', - men hvem!??
    Hvor er det nogle skønne billeder af brumbassen, kan næsten fornemme dens ihærdighed :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja desværre, men de er heldigvis ikke så store endnu. Det er muligt, de måske er uskyldige lige i forhold til denne gule krokus, men vandaler, det er de, og de skal DØ!!!
      Ja, den var helt opslugt den lille brumbasse :-)

      Slet
  9. Det er snart lige før jeg bliver misundelig på dig for alle de krokus, Signe. I samme øjeblik mine viser blomster, bliver de spist af, jeg er ikke helt sikker på hvem. En overgang troede jeg, at det var solsortene, men det er jo nok de kære rådyr ...

    Nu har jeg så opgivet krokus. Det må være en lille halv snes år, jeg har forsøgt. De første fik jeg af mine dengang femårige amerikanske børnebørn, som havde set nogle store løgsække i lufthavnen i Amsterdam og som syntes, at sådan en sæk skulle jeg have, da de var på vej hertil på ferie. De Pickwick krokus betyder altså noget særligt for mig, og jeg har som sagt erstattet dem med nye løg hvert efterår, men nu giver jeg altså op. Indtil for et par uger siden havde jeg til elstatning en stor potte med 'Blue Pearl' i Orangeriet, men det er jo ikke helt det samme som et tæppe à la Signe, vel?
    God søndag i (regnfulde) haver
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Efter den historie skal jeg jo ikke brokke mig over et par enkelte vandaliserede krokus. Øv, at du ikke kan få lov til at have dine krokus i fred :-(
      Du må også have en god søndag!

      Slet
  10. Hej Signe
    Min mor nævnet forleden dag at der er nogle fugle der vist godt kan lide de gule krokus? Ved ikke om det har noget på sig?
    Jeg tror ikke rigtig snegle vandalerne er på farten endnu?
    Dejligt billede med brumbassen, ja den skal da have lov til at være der:-D Den guffer også rigtig i sig;-)
    God søndag Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Den dræbersnegl jeg fandt for et par dage siden, var ret lille, så det er nok rigtigt, at de ikke er blevet store nok endnu til at kunne lave så meget ravage - men de første er desværre vågnet her i haven, og ravagen skal jo nok komme :-(

      Slet
  11. Det er som altid dejlige billeder du viser, og brumbassen er så sød, at man da kan tilgive den meget. Men uf, en dræbersnegl på lur, kun ventende på et ubevogtet øjeblik så den kan vandalisere dine krokus, det var da en weekend-gyser!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er desværre ikke kun planterne, der er vågnet op til foråret :-(

      Slet
  12. God morgen. Uha det lyder ikke rart, hvis der er dræbersnegle. Jeg frygter dem og håber på, at de ikke kommer i år. Sidste år havde vi for første gang disse skadedyr - 25 styks i alt, men uha hvor er de altså klamme. Her er der heller ingen nåde!
    Håber du kan komme i haven i dag. Rigtig god søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne sørme også godt undvære dem. I sommers skal jeg da nok have taget livet af de første 500 her på matriklen. Klamt!!!
      Du må også have en rigtig god søndag Birgitte :-)

      Slet
  13. Dejligt at se Humlebien er på 'vingerne'i dine krokus. Det er den første bestøver, vi har i haverne og den er helt afhængig af forårsblomsternes nektar i bunden af blomsten, derfor mosler den rundt og bestøver samtidig dine krokus, så de kan frøså sig.
    Her har skovspurvene også spottet nektaren i bunden og splitter de gule krokus, for at få lækkerierne.
    Teoretisk skulle humlen ikke kunne flyve med de små vinger og den tunge krop, men det ved den ikke :o) Og den stikker ikke.
    Bor i musehuller og stendiger om vinteren.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. De skal være så velkomne. Der er næsten ikke noget hyggeligere og mere forårsagtigt, end at høre deres glade brummen omkring i de små krokus efter en lang vinter :-)

      Slet
  14. Snegle er dog noget af det værste der kan overgå en have.......især de der dræberagtige slimede fyre. Lad os danne en fælles front og gå til kamp mod vandalerne. ØV.....

    Humlebien tilgengæld.....den er bare slet ikke til at stå for når den tumler rundt fra den ene blomst til den anden ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg melder mig gerne ved fronten - og årest kamp er som sagt allerede skudt igang her i haven med den første dræbte dræbersnegl. Det kunne være, jeg skulle prøve at holde styr på, hvormange det bliver til i år, hvis jeg orker - det kunne sikkert være med til at højne moralen at se det voksende tabstal hos fjenden. Måske skulle vi ligefrem starte en fælles dræber-konkurrence ;-)

      Slet
  15. Flotte bilder. Skjønner veldig godt den humla som lar seg drukne i de skjønne blomstrene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den ser ud til at nyde livet :-)

      Slet
  16. Som altid Signe, skønne billeder :-D
    Brumbassen er da bare totalt nuttet. Jeg har endnu ingen set i år, men de er hjerteligt velkomne.
    Snegle har jeg HELDIGVIS heller ikke set nogle af endnu. Jeg kiggede ellers efter dem i går da jeg gik ude det meste af dagen, og plantede blomster, og flyttede Vintergækker. Jeg vil simpelthen ikke have dem i haven, de er så slimede og klamme uha.... jeg får helt myrekryb... Sidste år havde vi mange, men hver aften efter mørkets frembrud gik Morten, og hans datter på sneglejagt, og der var ingen kære mor. Sneglene måtte dø. Sidst på sommeren var der meget langt imellem dem, heldigvis. Så jeg håber sneglejagten har lønnet sig. Men det skader nok ikke, at være opmærksom på de små bæster allerede.
    Ha´en rigtig god søndag.

    SvarSlet
  17. Det betaler sig at bekrige sneglene (de klamme) (de andre er faktisk fredede).
    For hver gang man skærer en over er der 400!! færre i næste generation.
    Vi kan tydelig mærke tilbagegangen i antal, så nu er de til at leve med, de få vi træffer, som også får saksen.
    Så bare klø på :o)
    Anne Marie

    SvarSlet
  18. Halløj,

    Jeg har også haft besøg af en krokus "vandal" men det er nu bare min søn, som var ude at plukke dem allesammen i forgårs. Går lidt og frygter hvad han gør når alle tulipanerne og Alium'erne jeg satte sidste år kommer frem. Jeg nåede at komme i haven inden det begyndt at regne
    mvh
    Lars

    SvarSlet
  19. Hej Signe
    Jeg har også læst/hørt det om fuglene og de gule krokus - og noget om at det er et naturligt C-vitamin tilskud de der snupper sig :o)

    SvarSlet
  20. browse this site visit this web-site pop over here page More hints anchor

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...