onsdag den 31. august 2011

Blomstrende klematis ved hoveddøren

Jeg har ikke været overvældende heldig med mine klematis i år. Enkelte af dem har slet ikke blomstret, og de andre har kun haft ganske få, men nu er der da kommet to fine blomster på en af dem, der står ved hoveddøren - så det glæder jeg mig over :-)


Jeg håber, der kommer lidt mere gang i dem med årene - og hvis nogen har gode råd til, hvordan man får dem lidt mere i hopla, så er de meget velkomne :-)

tirsdag den 30. august 2011

Stjerneskærm og modlys

Min fine stjerneskærm under det nye æbletræ har besluttet sig for at give mig en blomstring til. Hvor er det skønt, for den er jeg godt nok blevet lidt pjattet med. Er den ikke bare yndig? 





Der røg også lige et par modlysbilleder med af margueritter, høstanemoner og en stolt kavaler - det er jo bare med at gribe chanen, når solen endelig skinner lidt :-)




Ha' en rigtig dejlig dag!

søndag den 28. august 2011

Tur til stranden

Det er alt for længe siden, jeg sidst har set havet, men jeg nåede heldigvis en tur ud forbi i dag. Det blæste godt, men hvor er det smukt og storslået :-)







Da jeg kom hjem, måtte jeg jo lige se til Geoff H. :-)


Håber I andre også har haft en dejlig weekend :-)

lørdag den 27. august 2011

Mystisk vejr i dag

Jeg vågnede lidt før solopgang af buldren og brag, kiggede ud af vinduet, der så ud som om det var ved at blive spulet udefra, træerne svajede vildt, og det ene lyn efter det andet skar sig hen over himlen. Meget voldsomt, lidt skræmmende og vildt imponerende. Man føler sig pludselig meget lille, når man befinder sig midt i elementernes rasen. Nu har vinden helt lagt sig, det småregner, og solen bryder igennem fra tid til anden. Det er da et mystisk vejr.


Jeg var lige rundt i haven, for at se, om det hele stadig stod der. Der var nogle krukker rundt omkring, der lige skulle rejses op igen, men ellers så det ikke helt galt ud :-)

Og mens jeg sidder og skriver dette, tager regnen pludselig til igen med dråber så store, at det næsten lyder som halg, når de trommende rammer taget.

Ha' en rigtig dejlig weekend - og forhåbentlig noget lidt mere havevenligt vejr :-)

fredag den 26. august 2011

Min røde rose

Jeg har en enkelt rød rose i min have, 'Ingrid Bergman', som jeg har fået af min søde genbo, og sørme om ikke den har besluttet sig for at blomstre i dag, hvor der netop er udskrevet valg ;-)


Den er faktisk mere mørkerød i virkeligheden, men mit kamera har tilsyneladende lidt svært ved at gengive den røde farve. Jeg er nok mere til de lyserøde roser, men min datter ville meget gerne have den stående foran sit vindue, så det fik hun selvfølgelig, og selvom den skiller sig lidt ud, så synes jeg nu stadig, den er utrolig smuk :-)

Mere Geoff Hamilton, kavalerer og en lille havfrue

I går viste jeg min nye 'Geoff Hamilton' rose frem, men undrede mig over, at den ikke var mere fyldt. Birgitte beroligede mig med, at der skete store forandringer dag for dag, når den sprang ud. I morges måtte jeg selvfølgelig straks ud for at se, om hun havde ret.





Og sørme så, den var begyndt at ligne det, jeg havde regnet med, da jeg købte den. Nu kan jeg næsten ikke vente med at se, hvordan den ser ud i morgen :-)

Jeg ved godt, at bloggen er ved at blive overplastret med mine stolte kavalerer 'Sweet Sixteen', men jeg kan altså ikke lade være med at tage et par billede, hver gang jeg går forbi med kameraet, så i må bære over med mig. De har noget over sig, jeg ikke rigtig kan stå for :-)




I kommentarerne til mit indlæg fra i går nævnte jeg min skønne gule rose 'Mermaid', så den kommer også lige med. Den har haft en del blomster gennem sommeren, men de er stort set alle blevet ødelagt af regn, før de rigtig var sprunget ud. Her til morgen er det endelig lykkedes at få en hel og uspoleret blomst  :-)



Ha' en rigtig dejlig fredag!

torsdag den 25. august 2011

Geoff Hamilton blomstrer

Jeg havde købt to nye roser til de nye bede: 'Heritage', der allerede blomstrede, da jeg købte den, og 'Geoff Hamilton', der til gengæld blomstrer nu - og i øvrigt også dufter skønt :-)

Jeg synes dog ikke, den ser helt så fyldt ud, som jeg havde regnet med, men det kan være, det kommer, når den folder sig lidt mere ud. Dejlig er den under alle omstændigheder :-)


Dagens jomfru

Endnu en lille jomfru er sprunget ud i haven, så nu er der både en hvid og en lyserød. Jeg synes, de er helt utroligt yndige - også selvom de ser lidt druknede ud på denne fugtige morgen :-)



Ha' en rigtig dejlig dag!

onsdag den 24. august 2011

Jomfruer, kavalerer mm.


Er de ikke bare fine, de små 'Jomfruer i det grønne'? Jeg fik sået dem ret sent, og var ikke sikker på, de nåede at komme, men nu er den første lige sprunget ud i dag :-)


Og nu jeg var ude med kameraet, blev der også lige knipset endnu et par solhatte - utroligt som de bare kan blive ved med at blomstrer :-)


... og en kornblomst med flue (jeg synes bare de ser så fortryllende ud, når man kommer tæt på - altså kornblomsterne - ikke fluerne)



... og endnu et par stolte kavalerer :-)

Håber I har en dejlig onsdag.

tirsdag den 23. august 2011

Blandede morgenbilleder


Det var en fantastisk morgen, men mit internet har været nede hele dagen, så billederne kommer først på nu. De fleste af blomsterne er gensyn, men nu med dug og morgensol :-)



Min fine 'Dronning Ingrig' pelargonie i morgensol 


Krysantemum med tusindvis af små dugperler

Asters

Den blomstrende marokkanske mynte i højbedet

Bedugget ærteblomst

En af de hvide lupiner, jeg såede i foråret

Pileurten som blomstrer lystigt under det nye æbletræ

Dusksalvien, der stadig står flot

Klokkerne som bare bliver ved og ved

Floks 'Blue Paradise'

Hortensia


Og selvfølgelig kommer min 'Scepter'd Isle' også lige igen

Håber I har haft en rigtig dejlig dag :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...