søndag den 14. august 2011

Årstidsforvirring

Sandalerne er sat på hylden. Sokkerne er fundet frem. Med det vejr, vi har i øjeblikket, kunne man næste fristes til at tro, at det var efterår. Og jeg er tilsyneladende ikke den eneste, der er lidt årstidsforvirret.


Personligt, ville jeg nok ikke have gættet på forår :-)


Der er dog heldigvis også et par andre nye blomster på vej, som  kan hjælpe med til at bevarer illusionen om, at det stadig er sommer  (en kæmpeverbena og en vinrød skabiosa, der lige er på nippet til at springe ud - begge startede i vindueskarmen i foråret). Men jeg synes nu godt, at vejrguderne kunne stramme sig lidt an, og sende noget sol og varme. Det ville absolut gøre det lettere at føle sig i overensstemmelse med kalenderen - og det er jo ikke fordi vi just er blevet forkælet de sidste par måneder.

Sandalerne er ikke sat længere væk, end at de hurtigt kan komme frem igen. Så jeg er klar, i samme sekund vejret skifter :-)

Håber I får en rigtig dejlig SOMMER-søndag :-)

1 kommentar:

  1. *SMILER* det er pudsigt når naturen spiller et puds - hyacinter ar fantastiske men ikke det vi lige forventer af august - her vil vi gerne have varme sensommer dage så sandalerne kan blive rigtig godt slidt :0)

    Scabiosen ser rigtig smuk ud - min lilla frøs væk i vinter :0(

    God søndag til dig også

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...