mandag den 11. juli 2011

To nye planter

Jeg flottede mig i går og cyklede en tur på planteskolen. Planen var egentlig, at jeg ville have købt rosen Queen of Sweden, som jeg har forelsket mig sådan i, men hun var desværre udsolgt. Desuden havde jeg tænkt mig at købe nogle studenternellikefrø - det er godt nok lidt sent at så dem, men jeg tænkte, at det måske kunne nås, så jeg kan nyde dem i haven allerede næste år. Det kan i hvert fald ikke skade, at give det et forsøg - og dem havde de heldigvis :-)

Men at cykle helt ud til planteskolen bare for en pose frø, syntes jeg jo ikke helt var nok - og det blev da også til lidt mere :-)

I det hemmelige hjørne, hvor det stort set kun er fattigrøve som mig, der kommer, står de planter, der ser for sølle ud til at man kan kræve fuld pris. Her har jeg tidligere fundet en del af mine klematis til 25-30 kr. og de er alle blevet fine igen, når de er kommet hjem i haven og stå.

Denne gang var det en lille vin (Boskoop Glory), der fangede min opmærksomhed. Sådan en har jeg nemlig ønsket mig længe, men syntes ikke rigtig jeg havde råd. Nu stod den der til 30 kr. og så måtte den selvfølgelig med mig hjem - og mon ikke den også nok skal blive stor og fin med med tiden :-)


Jeg faldt også for en fin citronduftende duftgeranei med de sødeste lyserøde blomster - den røg derfor også ned i kurven til vinen og studenternellikerne.


Denne gang lykkedes det mig at holde mig et pænt stykke under de 100 kr., der plejer at være min øvre snolde-grænse, når der ikke er et eller andet, jeg på forhånd har besluttet mig for at få med hjem. Det synes jeg nu egentlig er meget godt gået. Men det var lidt ærgeligt, at jeg ikke fik den skønne rose med, jeg egentlig var kommet for. Det må blive en anden god gang :-)

1 kommentar:

  1. Vinen skal nok komme sig, den slags er temmelig sejlivede har jeg opdaget! Dine billeder er virkelig skønne, ren nydelse.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...