Blandede gule følelser

Sådan her ser der ud foran en af de haver, jeg ofte kommer forbi på min tur med hunden, og den har været med til at skubbe mig endnu mere over på det gule hold - for ser det ikke dejligt ud?

Som mange andre have-kvinder, har jeg nemlig haft det problematisk med de gule og gyldne farver, og har det sådan set fortsat, men dog i en noget mildere grad :-) 

Da jeg fik min have, var jeg fuldstændig overbevist om, at jeg ville gå udenom disse farver og holde mig til de hvide, blå og lyserøde, for dem var jeg ikke i tvivl om, at jeg holdt af.

Få dage efter jeg overtog huset drønede jeg ud på planteskolen for at købe to roser til terrassen, så jeg kunne nå at få dem i jorden inden frosten satte ind. Den ene var selvfølgelig lyserød (min Eden Rose/Willestrup), men den anden jeg kom hjem med var gul (White Nights). Godt nok på en meget afdæmpet og næsten hvid måde, men for mig var det alligevel en ret vovet beslutning.

Da den sommeren efter stod med de første knopper blev jeg igen i tvivl om, hvorvidt jeg nu havde været for vovet, for knopperne var meget gule. Det dæmpede sig dog hurtigt, når den sprang ud, og jeg blev rimelig tryg igen :-)

Sidste sommer - kort efter den var sprunget ud, var jeg en tur forbi Løve for at købe endnu et par roser til haven. Jeg ville selvfølgelig igen have en lyserød en - denne gang en, der kunne klatre på østsiden af huset, hvor der ikke er så meget sol. Det blev til rosen Gerbe. Men så var det mit blik faldt på en yndig lille sag med navnet 'Mermaid' og de fineste enkle blomster i en smilende gul farve. "Hvor er det ærgeligt, jeg ikke kan lide gul", tænkte jeg, for den er da godt nok sød. Jeg gik videre og kiggede på flere lyserøde, men blikket vendte hele tiden tilbage til den lille havfrue. Det endte da også med, at hun kom med mig hjem - hun måtte være undtagelsen, der bekræfter reglen.

Så kom efteråret og der skulle lægges forårsløg i de skønneste blå, hvide og lyserøde nuancer. Men da jeg faldt over et ekstremt godt tilbud i Bilka, med store poser løg i blandede farver til kun et par kroner, så valgte jeg at se gennem fingre med, at der også var en del gule imellem - dem kunne jeg jo evt. sortere fra, når de var sprunget ud. Først var det krokus - og de var faktisk rigtig fine - måske især de gule. Men det var sikkert kun fordi, man trængte lidt mere til noget kulør i haven efter en lang, lang vinter, så det kunne man nok ikke tage som udtryk for, at jeg nu var begyndt at holde af det gule.

Så var det tulipanernes tur, og selvom jeg beundrede de hvide og lyserøde, så var det måske i virkeligheden farverne i det kulørte bed, der gjorde mig allemest glad - selvom jeg jo ikke var meget for at indrømme det. Og der var selvfølgelig ikke en eneste at de gule blomster, der blev fjernet :-)

Og nu er det så den orange dahlia-overraskelse, som jeg egentlig også synes er ganske fin, selvom det ikke var den, jeg havde gået og glædet mig til. Og for at det ikke skal være løgn, så står der nu en større selvsået Netto-gul sag på vestsiden af huset, som er alt for skrigende til mig, men som jeg heller ikke nænner at skille mig af med. 

Så er der i øvrigt også solsikker på vej, for dem kan man jo ikke undvære :-)

Mine følelser er fortsat blandede, men jeg tror måske, at jeg er ved at være på vej ud af skabet. Jeg skal bare lige vænne mig helt til tanken - det kunne være, jeg skulle lave mig et gult bed, hvor jeg kunne gå og øve mig lidt :-)