mandag den 25. juli 2011

Nogen, der kender den her?

Jeg har en meget mærkelig plante i haven, der er alt andet end køn eller yndefuld - men lidt fascinerende i sin næsten vulgære svulstighed. Jeg har aldrig set sådan en før, men tænkte, at der måske var en af jer andre, der genkendte den?

(Tilføjet senere: Det gjorde Susanne, og med hendes hjælp fandt jeg ud af, at det er en Dansk Arum - 1000 tak for hjælpen Susanne :-))


Jeg kan iøvrigt godt blive lidt trist, når jeg går en tur rundt i haven på sadan en gråvejrsdag, hvor vinden og regnen har været hård ved mange af planterne.


F.eks. er pynten helt gået af min skønne lille Mermaid rose, i lighed med mange af havens andre blomster. Det er der jo ikke noget at gøre ved, men heldigvis er der også meget at glæde sig til.



For der er bl.a. solsikker og hortensia på vej. Hortensiaen var frosset helt tilbage i vinters, og jeg havde derfor ikke regnet med at se blomster i år, så det er jo ikke så tosset :-)



En del af purpursolhattene er sprunget ud, nogle af dem har lagt sig lidt ned i regnen - men mange, mange flere er heldigvis på vej.


Bl.a. i det her bed, som jeg glæder mig rigtig meget til at se om en uge eller to (og gerne i solskin), når solhattene, violfrøstjernerne og høstanemonerne blomstrer om kap  Jeg tror, det bliver rigtig fint, og vender selvfølgelig tilbage med strålende solskinsbilleder, når den tid kommer :-)

12 kommentarer:

  1. Jeg vil gætte på, at det er en italiens arum, hvor 'bærrene' senere bliver orange.

    Jeg har skrevet om den på min blog og du kan se et indlæg her; http://susanne-heaven.blogspot.com/2010/11/italiensk-arum-livscyklus.html, hvor jeg linker til andre indlæg om planten. Den har en pudsig livscyklus, så en kedelig plante er det ikke!

    Ja, det er et trist syn med rådne og væltede planter. Men heldigvis lover vejrudsigten bedre tider i de kommende dage - så skal vi godt nok i haven igen :-)

    SvarSlet
  2. Mange tak Susanne.

    Ved hjælp af dine oplysninger fik jeg den lige googlet, og det viser sig at være den danske udgave 'Arum cylindraceum'. Den er ikke vintergrøn og har ensfarvede blade - men det var jo heller ikke til at vide, ud fra billedet :-)

    Men endnu engang, mange tak for hjælpen.

    SvarSlet
  3. Dit bed ser allerede fantastisk ud nu, men det dejlige ved solhatte er at de blomstrer så længe:)

    SvarSlet
  4. Det var så lidt - det er jo én af de fede ting ved 'Bloglandia' :-)

    SvarSlet
  5. Hej

    Herligt, at Blogland sådan kan hjælpe.

    Men HUSK, at den er sådan rimelig giftig!

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  6. hej Signe

    Kan det være denne? Zingiber officinalis

    Den bliver godt nok orange, men den ligner den meget.

    kh
    Eva
    evigglade.blogspot.com

    SvarSlet
  7. Hej Signe
    Hvor er det godt, der også er glæder ved havearbejdet, for når regnen og stormen har været i gang, er det et trist syn. Heldigvis har vi meget at glæde os til endnu og det bliver spændende at se dit solskinsbed, som allerede nu ser fint ud.
    Kh
    Lisbet

    SvarSlet
  8. Jeg forstår dig godt, jeg har selv de samme tanker når jeg går rundt i vores have og ser på det der har taget skade. . .men om få dage ser det nok anderledes ud:-) det er jo den danske sommer som vi kender den. Knus:-)

    SvarSlet
  9. Dit bed ser da strålende ud nu :-)
    Men lidt sol trænger vi vist alle til, så vi kan stråle med ;-)

    SvarSlet
  10. Jeg synes dit bed ser dejligt ud allerede :-) Og jeg er sikker på at alt ser anderledes ud om et par dage når både vi og planterne har slikket lidt solskin.
    Det var en dejlig overraskelse med din hortensia :-)
    Det er nemlig rigtigt, lad os fokusere på de gode ting.
    Og nu kommer der sol ihvertfald i nogle dage, juhu :-)

    SvarSlet
  11. Den bå/lilla Hortensia er helt nydelig. Har du navnet? Den må vel ha sur jord for å beholde fargen?

    Etterhvert har jeg også lyst til å se egne planter, men foreløpig har all tid vært brukt til å anlegge hagen. Til nå har jeg kjøpt ferdige planter i hagesentre, men innser at utvalget i hagesentre ar begrenset.

    SvarSlet
  12. Tak for alle jeres søde kommentarer :-)

    @Ashild: Jeg kender desværre ikke navnet på hortensiaen. Jeg plantede den i en tønde med sur jord, hvor den stadig står, men jeg er ret sikker på, den skifter farve, hvis jeg flytter den over i almindelig havejord.
    God fornøjelse med din have - den bliver sikkert fin :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...