fredag den 30. december 2011

Postkassen holdt flyttedag


Så fik jeg det sørme ordnet: Postkassen blev flyttet ud til vejen! På billedet her fra september (er det ikke bare skønt med alle de blomster?) kan man se den på sin gamle plads på skuret. Egentlig en ret fin plads, hvis I spørger mig, men ikke helt i overensstemmelse med reglerne, hvis jeg også skal have post i det nye år. Og selvom det kunne være fristende, at slippe for alle rudekuverterne, så er det nok ikke holdbart i længden.


Så nu er postkassen væk (og det er de fleste af blomsterne desværre også). Det ser lidt tomt ud. Det kan være, jeg skulle plante et eller andet kønt op ad skuret til foråret.


Jeg fik savet en gammel stolpe til, sat et brædt på tværs til at skrue postkassen fast i, gravet et hul til den, fyldt op med lidt grus og støttet med et par store sten, så nu håber jeg den holder sig oprejst, også når postkassen er godt læsset med søndagsaviser ol.


Jeg var også nødt til at studse thujaen en smule, så den ikke kom for meget i vejen. Alt i alt har det taget et par timer - lidt længere tid, end jeg havde regnet med (men så blev der også hyggesludret lidt med forbipasserende naboer), og knapt så tjekket, som jeg kunne ønske mig (til sommer maler jeg nok stolpen sort). Men jeg fik det gjort, og nu står den der: Tadaaa! :-)

22 kommentarer:

  1. Jeg kan godt sætte mig ind i at det var et lidt irriterende arbejde. Især når den havde en god plads i forvejen. Sådan havde vi det også da vi flyttede vores.
    Jeg synes nu det ser godt ud alligevel. Jeg går og leger med tanken om at plante noget ude ved vores. Geranium måske, for at gøre min lidt mere festlig :-)
    Og suk ja, jeg tror jeg vil smutte ind i dit første billede og lune mig lidt med lyset og blomsterne der.

    SvarSlet
  2. Godt klaret Signe. Håber PostDanmark nu er tilfredse.
    Vi bor i landzone og har flyttet vores postkasse for flere år siden, så postbudet kan køre helt ind i indkørslen og bare række armen ud af vinduet :)
    Jeg smutter lige med Hanne ind i din septemberhave :)
    Er der andre, der vil med?

    Rigtig godt nytår til dig.
    Knus
    Lene

    SvarSlet
  3. jaa det vil jeg også gerne :-)

    Det ser ud til at være en fin løsning du har fundet der Signe.. Bliver dog lidt betænkelig, når stolpen skal have støtte af to store sten.. Mon den holder til en storm??!! ;-)

    SvarSlet
  4. ja, tak, jeg vil gerne med. Både ind i en blomstrende have (træææænger, lige som jer andre), og så på besøg i dit skønne sted hvor vi kan danse vals mellem dine nye bede, gå tur på din nye stengang, kikke på dine kantbelægninger og snakke med dig og dine små rare husdyr.
    Kan se at katten og du, Sige, har været så rare at lade havelågen stå åben... Måske er det symbolsk?

    Nå. Lokke lokke.... Kan du nok høre, Signe. ;)
    Jeg synes du er SEJ, sådan selv at have arrangeret din postkasse på en relativt reglementeret måde. Man skulle da være en krakiler af et postbud, hvis man ikke ville smide dig en rudekuvert eller to i den fine kasse (forhåbentligt også "varme breve") J **

    Godt nytår
    Fra
    Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  5. Ja, velkommen her i septemberhaven - jeg er her allerede, igang med at sætte havemøbler frem og servere kaffe og hjemmelavet limonade til alle jer skønne gæster, der pludselig kommer strømmende ind i billedet til mig :-)

    @Helena:
    Den står rimelig stabilt, og jeg regner med, at det bliver endnu bedre, når gruset får sat sig - men derfor skader det jo ikke med lidt ekstra støtte. Jeg overvejede om jeg skulle give den en strop rundt om stammen på den nærmeste thuja, men jeg tror, det går uden. Ellers må jeg på den igen :-)

    SvarSlet
  6. @Marianne:
    Lokke, lokke :-) Hvem kan stå for det. Det er hermed afgjort, at jeg byder på vals og uformel havebloggerkaffe i haven engang til sommer. I skal være så velkomne :-)

    SvarSlet
  7. Hvor du dog kan...
    Godt klaret. Set godt ud.
    Min mand flyttede vores for snart længe siden.
    Hvad bliver det næste mon, at postvæsenet kommer i tanker om.....

    SvarSlet
  8. Så har Handy-woman Signe været i gang igen :) Skidegodt gået, den står da fint der ved thujaen og sort maling vil klæde den til sommer.

    Jeg kommer også til limonade i septemberhaven... :)

    kh Ulla

    SvarSlet
  9. Godt klaret Signe... Men selvfølgelig med alt det du selv har lavet ved din dejlige parcel, var det jo næsten a piece of cake.. ;) Må indrømme jeg er meget imponeret af, hvordan du har fået lavet alt det du har.
    Har været inde og se dine gl. billeder igennem og hold da op kvinde, du har været flittig. Gid jeg havde halvdelen af din energi !!
    Hmm et besøg i din have lyder unægtelig tillokkende. Så ku det jo måske kombineres med et besøg hos min kusine, som også bor på Djævleøen :) (bor selv på landet i det mørke Jylland)
    Rigtig godt nytår og tak for mange hyggelige stunder i din dejlige blog.
    Mvh
    Lena fra Håstrup

    SvarSlet
  10. YES! Siger jeg bare. Så er den i hus!

    :D :D :D

    SvarSlet
  11. Tillykke med din nye postkasseplacering :-) den står rigtig fint sammen med thujaen.
    Rigtig godt nytår, ærgerligt at jeg bor så langt væk ellers ville jeg også komme forbi til havekaffe til sommer.

    Mange hilsner
    Anne-Mette

    SvarSlet
  12. Hi,hi, Signe, din thuja er en blå cypres :o) Foriøvrigt en flot baggrund for postkassen.
    Jeg er helt vild med dit stakit. Har altid ønsket mig sådant et, men det passer ikke ind i haven her. Så jeg nyder dit istedet.
    Anne Marie

    SvarSlet
  13. Godt klaret Signe. Og så kan jeg se, at ingen har kommenteret på, om du skal sætte noget op af væggen i stedet for postkassen. Jeg stemmer på ja, det kan være en klatrerose eller en clematis, begge dele vil være smukt til den mørke farve.
    Kom bare i gang, jorden er ikke frossen :o) måske skal du først spare sammen, men en god idé er det :o)
    Knus

    SvarSlet
  14. Hej Signe. Godt gået. Jeg kan godt lide, at det er simpelt og når stolpen bliver malet, så bliver det rigtig flot! Du er en rimelig sej handy-woman. Jeg tillader mig også at sige ja tak til limonade selvom jeg bor langt væk. Jeg synes, det er så spændende at følge med i dine havedrømme. Tak for året der er gået! Og godt nytår.

    SvarSlet
  15. Tak for jeres søde kommentarer - og skønt at der er nogen, det vil rose en lidt, når man har været flittig ;-)

    Og I skal være velkomne - både i sommerhaven og september-billedet :-)

    @Anne Marie:
    Neej, er det rigtigt. En blå cypres. Nej, hvor er det sjovt, fnis. Jeg fik at vide, at det var thuja, da jeg flyttede ind, og så har jeg overhovedet ikke tænkt mere over det. Hvad forstår sådan en by-bo sig på nåletræer :-)
    Jeg har endda solg 10 meter af den i Den Blå Avis - åbenbart under falsk varebetegnelse, men det kommenterede de nu ikke. De har sikket været ligeså godtroende som mig. Det var da godt, du fik rettet den misforståelse :-)
    Tak for det!

    @Lisbeth:
    Jeg har faktisk overvejet begge dele, men det er en nordvæg, så jeg har været lidt i tvivl om en rose for alvor kan trives, og en klematis kunne jeg forestille mig, vil kravle op og dække for husnummeret. Jeg tror lige, jeg giver det et par tanker til. Flere gode forslag modtages dog gerne :-)

    SvarSlet
  16. Hej igen
    Rosen Resli er god i nord og den vil se fantastisk ud på den mørke væg. Du kan se den på min rosenfane under klatreroser.
    Knus

    SvarSlet
  17. Dejlig blog du har her :)

    Jeg er vild med dit hus, det ser SÅ hyggeligt ud :)

    Godt at få postkassen flyttet :) men ja, skuret ser lidt tomt ud, hvad med en klatrerose?

    Godt nytår!

    Kh. Jenny

    SvarSlet
  18. Super godt gået, det ser godt ud.
    Godt nytår
    Annette

    SvarSlet
  19. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  20. Det er sgu da godt gået!

    Et rigtig dejligt, frodigt og grønt nytår til dig og de to firbenede :o)

    SvarSlet
  21. det ser da fint ud ;)
    Vores postkasse kommer først ud den 1.1. Ikke en dag før. Syntes det er noget pjat.
    Godt nytår til dig og dine :)

    SvarSlet
  22. .....søde arbejdsomme Signe - godt jobbet sådan en smuk decemberdag.

    Syntes også det er lidt krakilsk med det postvæsen - hos os drejer det sig om få cm. så jeg sidder lidt og smiler for min postkasse sidder fortsat på husmuren.....og det får den lov til indtil vi får andet at vide........jeg kan godt undvære rudekuverterne lidt ;0) Hprrrffff ;0)

    Ææææælsker limonade så jeg tror godt jeg kan den dag.....nu er det jo også ved at være længe siden jeg var i Kbh. sidst ;0)

    Jeg syntes nu det ville være flot med klematis og de kan sagtens trives mod nord mange af dem......taler af erfaring da jeg stort set ikke har andet end nord ;0)

    Knus og godt nytår
    Dorthe

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...