onsdag den 12. oktober 2011

Solskinsvejr og nyt bed

Temperaturerne er blevet koldere, men på sådan en dag med masser af solskin, så ligner det næsten sommer :-)


Der er stadig en del, der blomstrer, bl.a. nogle af roserne - her er det den, der fulgte med huset.


Og New Dawn

En nyudsprungen solhat - utroligt, som de kan blive ved :-)

  

Katten Tinka, havde slået sig ned i højbedet blandt timian, dusksalvie, mynte og purløg - faktisk sad hun ovenpå purløgene. Det har sikkert været blødt og behageligt, men jeg tvivler på de rejser sig igen :-)

Selv når der går en sky for solen, ser det dejligt ud.



Her er det igen den rose, der fulgte med huset, og som heldigvis fik en chance, selvom den ikke så ud af noget på det tidspunkt.

Og så er jeg gået igang med at forlænge mit bed langs skuret, så det kommer til at følge stien rundt i svinget. Foreløbig er jeg gået i gang med at kante med sten. Derefter skal der fjernes nedtrampet ral og graves godt igennem.


Stien er jeg ikke kommet så meget længere med endnu, men da jeg har nogle planter, der mangler et bed, besluttede jeg at lave det først - så må jeg gå videre med stien, når de er kommet i jorden.

Nå, nu vil jeg skynde mig ud i solen og komme videre med bedet :-)

Ha' en rigtig dejlig dag!

----

Tilføjet senere:

Og så langt nåede jeg så i dag :-)


Der er fjernet ral, (hold op, hvor er jeg træt af småsten) så nu er der stort set klar til, at jeg kan grave det igennem en af dagene og få flyttet planterne over - bl.a. en af de hortensiaer, der står i tønden, men også nogle aster og de sidste småplanter, jeg såede i foråret. Og så har jeg købt lidt krokus- og tulipanløg på tilbud, som jeg også havde tænkt mig at finde plads til her, hvor jeg kan glæde mig over dem, hver gang jeg går forbi :-)

17 kommentarer:

  1. Hej Signe
    Din sti bliver rigtig flot. Jeg vil også.... ;)
    Hvad laver jeg dog herinde..skal jo ud og lægge løg. Så at de har fået sne i Norge allerede.

    SvarSlet
  2. Så vackert dina rosor fortfarande blommar. den som följde med huset är verkligen en skönhet tycker jag.

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  3. Hver en time med solskin er værdsat efter denne grå våde sommer - du har dejlig sen blålilla farve ibedet med den salvie..øhh dusk-salvie??
    Den må jeg vist prøve til næste år.

    SvarSlet
  4. Hvor er det godt du har mulighed for udvidelse. Hvad skal vi dog gøre, når vi ikke har mere jord tilbage? :)

    SvarSlet
  5. Det dejligt derude kan jeg se - jeg håber at vejret holder til jeg har fri på fredag og hele næste uge. Det er nogle smukke roser så det er godt at du har givet dem en chance:)

    SvarSlet
  6. Gode billeder.
    Din sti kommer til at se flot ud.
    Sød kat.
    Jeg kan se at du også har din hund i nærheden, når du arbejder i haven. Vores ligger altid kun ganske få meter fra hvor jeg er.

    SvarSlet
  7. Din sti bliver så god - snor og bugter sig rigtig fint, ja man får ligefrem lyst til at følge den.
    Kan godt forstå du vil have bedet til at følge stien - det gør det hele endnu mere eventyrligt.
    Dine fotos......du ka´ bare det der ;o)

    SvarSlet
  8. Hvor er du flittig i din have. Håber din sti når ned til lågen inden vinteren kommer, så du kan gå tørskoet op til huset :-)

    SvarSlet
  9. Hei, denne bloggen liker jeg,så mye vakkert, og spennende! her kommer jeg gjerne innom igjen! Takk for titten, ha en god kveld:) Hilsen fra Norge, Ingrid Andrea

    SvarSlet
  10. Det bliver en dejlig tur fra havelågen og når du så får lidt farve på, så kan det da ikke blive meget bedre :-)
    God arbejdslyst :-)

    SvarSlet
  11. Dejligt med et nyt bed og stien bliver rigtig fin. Roserne er som vanligt smukke, når du fotograferer dem.

    SvarSlet
  12. Super billede af din smukke kat :-)

    Det ser godt ud med stien - meget ordentligt :-) Jeg bliver nu aldrig træt af ral - elsker det (hvis det ikke er for store flader).

    Kh. marlene

    SvarSlet
  13. Hej Signe. Det er en rigtig god idé med dit nye bed. Det kommer til at se godt ud også med dine sten. Stien bugter sig og jeg synes din have er romantisk. Jeg må også tilslutte mig at du tager nogle flotte billeder. Det var godt, at du gav rosen en chance. Den er virkelig smuk!

    SvarSlet
  14. Det er så fint - og hvor er du effektiv. Tror også du bliver glad for krokus og tulipaner, dem vil jeg nødigt undvære.

    Wow din 'arve-rose' er fin, tænk om du havde kasseret den....

    SvarSlet
  15. Det er et rigtig flot stykke arbejde du har fået lavet, det bliver godt nok flot. Du må være træt om aftenen :)

    SvarSlet
  16. Hvor er det bare et sødt billede af din kat. Det må være ren katte-lykke at sidde der i sin jungle :-)
    Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så dine billeder. Sådan arbejder jeg nemlig også i haven. Det er med at lave det som skal bruges nu, som dit bed, så kan det andet blive færdigt senere :-) Jeg havde også prioriteret bedet.
    Og jeg tror at det bliver rigtigt flot at gå igennem et bølgene hav af blomster på din sti :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...