mandag den 24. oktober 2011

Hortensia i forfald og en lille rotte-gave

Selvom pynten er ved at gå af denne hortensia, så har forfaldet nu også sin charme :-)





Så kom katten Luna i øvrigt med en lille gave til mig sent igår aftes. En lille rotte. Hun kom stolt spadserende ind i stuen med gaven i munden og lagde den foran mig. Og for at være rigtig sød, havde hun været så betænksom at undlade at slå den ihjel, så i samme øjeblik hun slap taget i nakken på den, pilede den hvinende ind under skohylden.


Jeg satte begge katte på opgaven med at få indfanget gaven igen, og flyttede støvler og andet under hylden, så de kunne komme til. Men den gemte sig godt, og kattene holdt efterhånden op med at synes, at det var en sjov leg. Så lod jeg døren stå åben en times tid, så rotten måske selv kunne finde ud i friheden, men den blev bare siddende i hjørnet, mens huset blev koldere og koldere. Så jeg har stadig min lille gave et eller andet sted - formentlig et sted under skohylden - og måske stadig i live (selvom det nok er en meget stakket frist, med de to rovdyr i huset). Ja, så heldig kan man være, når man har sådan et par gavmilde katte ;-)

15 kommentarer:

  1. Vil det sige at du har sovet sammen med en rotte i nat? GYS! :)

    SvarSlet
  2. Håper virkelig du blir kvitt gaven din.
    kjenner til at rotter som har kommet inn i huset på det viset er blitt værende i månedsvis til tross for skadedyrfirmaets iherdige innsats.

    SvarSlet
  3. Gode billeder.
    Godt nok noget af en uheldig gave.
    Jeg håber virkelig, at du ret hurtig slipper af med den.
    For mange år siden var vi så uheldig at få en rotte ind i huset.
    Jeg hørte godt, at der var noget der rumsterede i mit skab, men vi havde fået en gæst på besøg, så jeg ville ikke kigge efter.
    Efter en times tid kørte gæsten og tænk ALLE mine poser med mel, sukker ja alt var ødelagt.

    SvarSlet
  4. åhhhh .. Jeg var gået helt bananas hvis det var mig. Men forhåbentlig er dine misser hurtige igen - helst idag. Jeg ville ikke lukke et øje.

    Men hvor er din hortensia sød. Gode billeder - som altid.Tak for dem. Det er ALTID hyggeligt at kigge ind hos dig Signe.

    Signe, vil du have lyserøde drejeblomster? Så send mig en mail på evigglade snabela hotmail.com med din adresse, så sender jeg lidt i posten.

    SvarSlet
  5. Uf, Signe - nu synes jeg snart dine katte er for "dygtige".
    Håber da at rotten er forsvundet og ikke kan vende tilbage.

    Hortensiaen er smuk - du får alt det smukke frem i hvilken som helst blomst.

    Kan andre også lægge billet ind på lyserøde drejeblomster? Jeg kunne virkelig godt tænke mig nogle - Eva.

    Ulla

    SvarSlet
  6. Hvad byder man uventede gæster..... ;o)
    Kan du ikke jage den ud med en kost eller lign. hvis misserne er blevet trætte af at lege tagfat?

    SvarSlet
  7. Uhh, nej da.... Håber du har fået 'gaven' byttet. Eller noget...

    Hortensiaen er til gengæld meget smuk, syne jeg.

    SvarSlet
  8. Du er godt nok sej Signe, jeg havde ikke tilbragt et minut i huset, hvis der var en rotte der. Du tager det tilsyneladende koldt og roligt.
    Men du er stadig fantastisk til at fotografere, jeg bryder mig ikke om rotten, men de der hortensiaer, som ikke er særligt kønne mere, ja dem fik du lige skønheden frem i igen.

    SvarSlet
  9. Sikke smukke billeder du har på din blog, men grinede godt nok da rotten pludselig lavede sprækker i idyllen - skønt indlæg :-)

    SvarSlet
  10. Hortensian er helt klart det kønneste på billederne ;-)
    Jeg havde heller ikke tilbragt et minut mere i huset, før jeg var sikker på hr. Rotte var væk.

    SvarSlet
  11. Skrig! Det var da ikke så rart med sådan en "gave" ;-)

    Flotte billeder af hortensiaen.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  12. Føj for den da...
    godt det ikke var mig - hader mus og den slags ;0(

    SvarSlet
  13. Ja, det var heller ikke lige sådan en gave, jeg gik og ønskede mig ;-)
    Her til morgen har jeg hørt det pusle i entreen, så den er der desværre endnu. Min tålmodighed i forhold til at kattene selv kan klare opgaven, er snart ved at være brugt op. Jeg må vist have fat i kommunen og høre om ikke de kan hjælpe mig med mit lille problem. Selvom jeg ikke er hysterisk, så ville det nu være ganke rart, hvis vi kunne få huset for os selv igen.
    Og så helt ikke flere gaver af den slags ;-)

    SvarSlet
  14. Hej Signe
    Selvom du ikke er pivet/hysterisk, håber jeg, du snart får gaven ud af huset. Gerne i død tilstand.

    SvarSlet
  15. Det var da en ikke så rar gave du fik af dine katte. Håber den snart flytter ud. Det er et dejligt billede af din hortensia.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...