søndag den 15. januar 2012

Drømme for vesthaven/æblelunden

Jeg håber, I er klar til flere drømme, for nu er der igen kommet nyt på drømmefanen. Denne gang er det den del af haven, der ligger vest for huset, og som med tiden gerne skulle gå hen og blive en dejlig kombination af stauder, stedsegrønne kegler og små æbletræer :-)


Vesthaven/Æblelunden:


Da jeg flyttede ind i december 2009 var dette stykke af haven udelukkende græsplæne - eller næsten, for helt inde langs huset, hvor det er svært at komme til med en græsslåmaskine, her trivedes skvalderkålen fint.

December 2009

Allerede det første år fik jeg lavet bede langs både huset og hækken, men da der blev gravet ud til kloak i sommeren 2010 røg bedet langs hækken igen, da hele stykket blev gravet igennem, fordi kloakmanden ikke kunne finde tilslutningen.

Det er blevet plantet lidt til igen, men ret tilfældigt, og bedene er ikke blevet kantet, så det er ret bøvlet at kommet til med græsslåmaskinen. Skvalderkålen slås jeg i øvrigt stadig med langs huset.


Vesthaven løber i hele husets længde. I den sydlige ende ned mod terrassen bliver området afgrænset at kirsebærtræet, som jeg plantede i foråret 2011. I den nordlige ende, op mod forhaven er det rosen og på et tidspunkt også den kommende veranda, der markerer afgrænsningen.

Sommeren 2011


Og tryllerylle i tegneprogrmmet, så er der vokset tre æbletræer frem et par rækker af stedsegrønne kegler og bedene er blevet kantet. Hvis der i øvrigt er nogen, der har et godt bud på, hvad jeg kan bruge til keglerne, må I endelig sige til. Jeg har overvejet taks, men måske var der noget, der var mere oplagt? Der mangler selvfølgelig også nogle blomster på tegningen, så dem må I lige tænke jer til (overvejer om jeg skulle holde dem i hvid og sart lyserød og måske en anelse lysegul - hmm?).

Og drømmen set ovenfra igen

Det kunne sikkert også være yndigt med et lille springvand i midten af græscirklen og så skal der selvfølgelig laves en siddeplads i hakket ud mod hækken - sådan en romantisk overdækket bænk måske, hvor man kan give sig hen til eventyrlige dagdrømmerier på en stille sommerdag :-)

Collage af google-inspiration

38 kommentarer:

  1. Utroligt hvad du kan få dit tegneprogram til at gøre :-) Spændende med alle dine planer som jo engang ender med en total fed have :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne :-)
      Jeg tror også, at det bliver rigtig fedt engang :-)

      Slet
  2. Mer' respekt for dine drømme og evnen til at sætte dem på "papir". Det ser spændende og supergodt ud, der bliver nok at følge med i herude bag skærmen ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Og jeg mangler jo fortsat at fortælle om drømmene for baghaven/terrassen og for køkkenhaven. Det er ikke drømme og projekter, der mangler :-)

      Slet
    2. Det er godt nok genialt med de her svarbokse, både for forfatter og kommentator. Jeg må ind og se om jeg kan lave samme tryllenummer :o)

      Slet
    3. øøøøhhh... men hvod'den gør man...!!??? :o/

      Slet
    4. Ja, det er lidt smart :-)
      Du skal ændre kommentarindstillingerne fra 'pop-up-vindue' til 'indlejret' - så burde det komme automatisk. Ellers må du lige sige til.
      Knus Signe

      Slet
  3. Hvor du dog kan. Det ser bare rigtig godt ud.
    Måske skulle jeg øve mig lidt på tegneprogrammet, men tror nu ikke, at jeg kan finde ud af det.
    Det bliver spændende at følge dine planer, når de føres ud i livet.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Jeg bruge det meget, meget simple tegneprogram 'Paint', der allerede lå på min computer. Det er meget enkelt at gå til, men det er så også svagheden ved det. Jeg kunne godt tænke mig et program, der kunne noget mere :-)

      Slet
  4. Igen, mega nice Signe.
    Jeg kan rigtig godt lide din bed-afgrænsning ned langs huset - Det er rigtigt fedt med, de skiftevise, indsnævringer og "åbne pladser"

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg tænker også selv, at det vil gøre noget godt for have-rummet, at det ikke bare er et langt stykke, men bliver brudt lidt op :-)

      Slet
  5. Nøj hvor er du go til at drømme :o)
    Det er jeg også, men jeg får det ikke ned på 'papir' som dig - det er du altså go til :o)
    Det er da også et ret fantastisk 'trylleprogram' du har.
    Glæder mig til at følge dine projekter...

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Som jeg skrev til Landbohaven, så er det ikke så svært at gå til, så du kunne da give det et forsøg ;-)

      Slet
  6. Fede drømme, Signe!
    Keglerne kunne selvfølgelig være taks, men oplagt er cypres, måske en mere usædvanlig farve end den mørkegrønne. Eller søjleavnbøg, de kan godt nok blive store, men mon ikke de kan holdes i ave med saksen? Buksbom er vel for pebret i den størrelse når du skal bruge så mange.
    Det er spændende at følge med i dine drømme - jeg håber, du får dem realiseret ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette :-)
      Det kunne da godt være, jeg lige skulle undersøge mulighederne indenfor cypresser. Hækken (er jeg blevet belært om) er en blå cypres, så det skal nok være en anden, så det ikke bliver for ens. Jeg må vist lige ud og google :-)

      Slet
  7. Det er nogle skønne drømme og ideer du har :-)Din have er allerede skøn, men alt kan selvfølgelig blive endnu skønnere, sådan vil det altid være for os havetosser ;-)

    Ang de små kegleformede stedsegrønne du ønsker, så vil taks eller buksbom nok være et fornuftigt valg. De kan tåle at blive klippet, så det er dig, der styrrer hvor høje og brede de må blive. Taks har i øvrigt den fordel, at de skyder igen også fra bare grene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Vivi :-)
      Jeg har som sagt selv overvejet taks - og det taler jo absolut til dens fordel, at den også skyder fra bare grene. Den kom lige ind på en førsteplads igen - men jeg skal alligevel lige undersøge, om der kunne være andet :-)

      Slet
    2. Selvfølgelig skal du undersøge hvad der ellers er af muligheder :-) Du ved det sikkert, men mange små søde planter med den "rigtige" vækstform bliver pludselig for store, selvom de måske er langsomtvoksende.

      Slet
  8. Nej hvor du kan Signe, jeg ville også have foreslået en cypres, men måske er det rigtig, at det er bedre med noget, der kan tåle at blive klippet.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. Der er jo ikke truffet nogen beslutninger endnu, men jeg regner med at gå igang med bedene i løbet at foråret og sommeren. Lige nu surfer jeg lidt rundt for at prøve at lure, hvad andre har brugt :-)
      Jeg glæder mig i øvrigt til min fødselsdags-iris :-)
      Knus Signe

      Slet
  9. Jeg skal love for at du drømmer løs derude i dit lille hyggelige hus :-) Det er da armchairgardening der vil noget.
    Det ser bare godt ud, og det er virkelig smart med dine collager. Jeg leger også ind imellem med tegneprogram, Paintshop, men aldrig så avanceret som dine tegninger.
    Jeg kan virkelig se din drømmehave for mig på denne måde. Og det er smadder sjovt :-)
    Jeg ved slet ikke om det duer, men både bøg og liguster kan klippes. Og de er jo billige at anskaffe og gror rimeligt hurtigt. Mon ikke sådan en som Lone kan komme med nogle gode bud. Taks og buksbom er de oplagte og bedste, men de er jo desværre også lidt langsomme og dyre. Måske kunne du starte med de billige, mens de andre gror sig større eller til der blev råd.
    Jeg har købt en enlig bøgeplante til en 20,- for nogle år siden, og den håber jeg at kunne klippe som sådan en fin søjle med tiden. Den står bag mit lille skagensstakit i baghaven, men den er meget lille :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, her drømmes der på højtryk - der er jo en masse indestængt have-iver, der har brug for at komme ud :-)
      Priser og tempo er ret væsentlige faktorer, så det kunne da godt være, jeg skulle overveje både en kortsigtet løsning med noget billigt, der hurtigt voksede til og samtidig få nogle små taks, som stille og roligt kunne vokse sig større og på et tidspunkt overtage pladsen. Det er i hvert fald smart tænkt Hanne :-)
      Nu må vi se - det afhænger nok også af, om jeg lige løber ind i et eller andet godt tilbud :-)
      Knus Signe

      Slet
  10. Det ser rigtig, rigtig godt ud. Smart med sådan et tegneprogram. Umiddelbart ville jeg lave noget stedsegrønt, der var knapt så stramt som dine kegler. Jeg ved godt de bliver meget stramme i sådan et tegneprogram, men jeg ville vælge noget mere blødt, evt. rundt.
    Men ellers bliver det smukt - engang :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene :-)
      Jeg har også overvejet nogle blødere former, men bliver ved med at vende tilbage til keglerne - der er et eller andet dramatisk over dem, som jeg finder ret tiltrækkende. Men nu må vi se - meget kan jo nå at ændre sig endu. Det er jo fortsat bare drømme :-)

      Slet
  11. Hvis du vælger bøg, du skal jo bruge en del planter, så køb dem i bundter her i vinter, når jorden ikke er frossen, det er den bedste tid at plante dem på.
    Køber du et bundt med 10 eller 20 planter i, er prisen pr. stk. måske nede under 10 kr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror du man kan få dem kegleformede, så det kommer til at se ok ud?

      Slet
  12. Tak for hjælpen med svarboksene, det var jo såre simpelt - når blot man ved det!! ;o)

    SvarSlet
  13. Skønne drømme Signe...... sidder og smiler for lige netop sådan en bænk har jeg sat hak ved dog i et mere modernistisk udtryk i "alt om haven" nummer 8 2010........sådan en drømmer jeg om skal erstatte legehuset på et tidspunkt ;0)

    Mon ikke det kunne være et godt selvbygger projekt. Hvis du ikke har bladet vil jeg gerne scanne den ind og maile billedet til dig :0)

    Jeg ville nok, buxicola svampen taget i betragtning, vælge en ilex crenata "Fastigiata" til det grønne søjle indslag........købte selv to søjler efteråret og 2 kugler derudover - de minder utroligt meget om buksbom ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Dorthe
      Den må du da meget gerne maile mig. Jeg havde tænkt mig, at bygge den selv, men der er jo projekter nok, der venter, så det bliver nok ikke lige med det første ;-)
      Jeg må vist lige tjekke den Fastigiata ud. Jeg har også valgt buksbum fra pga. af svampen - tør ikke tage chancen.
      Knus Signe

      Slet
  14. Hold da, hvor du kan drømme. Det ser så spændende ud. Du må være rigtig god til at se billeder oppe i hovedet og forestille dig, hvordan det kan komme til at se ud. Jeg glæder mig så meget til at følge med i om drømmene bliver til virkelighed!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birgitte :-)
      Selvom min forestillingsevne er ret god, så får jeg rigtig meget ud af at forsøge at tegne det - så er det bare lettere at se det for sig :-)
      Jeg glæder mig også til at se, hvor meget der bliver realiseret, og hvor hurtigt ikke mindst. Men meget kan sikkert nå at ændre sig endnu - det er jo fortsat bare drømme :-)
      Knus Signe

      Slet
  15. Hold helt fast, Signe. Jeg er vild med dine drømme. Det er enestående hvad du kan få ud af paint :o) Din have bliver bare SÅ flot når du engang er færdig. Tøv ikke med at skrive hvad du mangler. Måske ligger jeg inde med nogle af de planter du skal bruge. Jeg deler gerne :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, hvor er du sød :-)
      Og sikke et fantastisk tilbud. Jeg skal nok sige til, hvis der er noget jeg mangler - og det skal der nok være :-)
      Knus Signe

      Slet
  16. Ja, det ser da godt nok flot ud :-)) Godt med højde i haven også. Hvad med buksbom, hvis ikke taks? Godt nok er der risiko for buksbomsvampen, men den er heldigvis ikke så udbredt i Danmark - endnu! I Holland bruger man - som jeg tidligere har skrevet på min blog - Ilex i stedet for buksbom.... Jeg sidder faktisk i dette øjeblik og kigger efter buske (småplanter)....

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  17. Ok ser nu længere oppe, at du har fravalgt buksbom, og at Dorthe også anbefaler Ilex ;-)

    SvarSlet
  18. visit the site Louis Vuitton fake Bags click here to investigate Ysl replica handbags why not look here dolabuy.su

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...