søndag den 22. januar 2012

Drømme for baghaven/terrassen

Så er der endnu engang kommet nyt på drømmefanen. Denne gang er jeg nået til baghaven - eller rettere sagt den del af baghaven, der skal være terasseområde. Planen er nemlig, at baghaven skal deles af et højbed med terrasseområdet på den vestlige side og køkkenhaven på den østlige (men køkkenhave-drømmen må lige vente lidt endnu med at komme på bloggen).


Terrassen


Det centrale element på terrassen bliver det store hævede bassin med sider af sortmalede brædder - samme design, som går igen i højbedene.

På begge langsider af bassinet er der tegnet bede, der også er hævet en smule, men ikke så meget som bassinet. Jeg har ikke fået tænkt så meget over, hvad der skal være i bedene, men for enden af dem, op af højbedet ind mod køkkenhaven, kunne jeg godt tænke mig et par små træer, der også kan være med til at sikre lidt rumdeling i højden. Jeg har ikke fundet ud af, hvad det skal være for nogen, men jeg kunne godt se et par små blomstrende japanske kirsebærtræer for mig :-)

Collage af mine højbede og lidt Google-inspiration

Omkring bassinet kommer der (som drømmen tager sig ud lige nu) til at være tre forskellige terrasserum: sol-terrassen nærmest huset, med et par liggestole, en spiseafdeling  i forlængelse af bassinet, med spisebord og evt. et lille overdækket udekøkken, og et overdækket sofahjørne længst væk fra huset.

Terrasseområdet set fra vesthaven/æblelunden:

Maj 2011


Så er der blevet drømt lidt i tegneprogrammet, og tryllerylle et bassin (som ikke helt er blevet højt nok på tegningen) og et sofahjørne til venstre og et spiseområde til højre :-)

Hvis du synes, sofaen ser lidt bred ud i venstre side, så er det fordi, jeg har integreret en 1½ mands seng i arrangementet. Tænk sig at kunne flyde ud der med en god bog (eller andet godt selskab), måske snuppe en lille lur - eller en stjerneklar sommernattesøvn, mens månen spejler sig i bassinet. En himmelseng under åben himmel. Som en rigtig eventyr-seng, skal den selvfølgelig draperes med et fnuglet forhæng (i nyggenet - det må jo også gerne være lidt praktisk :-)

Collage af lidt Google-inspiration

Den største udfordring ved sofahjørnet er, at jeg formentlig ikke kan få tilladelse til en permanent overdækning - men mon ikke man kan komme et godt stykke vej, med en sejldug, det kan hænges op på regnfulde dage.


Lidt mere trylleri og vupti er der føjet et udekøkken til, men jeg er ret usikker på, om jeg egentlig vil have sådan et - og om det i så fald skal stå lige der. Det vil vise sig med tiden :-)

Som man kan se, adskiller terrasseområdet sig stilmæssigt fra resten af haven. Det sorte træværk, klatreroser og klematis, som også skal gå igen her, vil selvfølgelig være med til at binde det sammen, så det ikke kommer til at virke helt uden sammenhæng. Men med trægulvet og rumopdelingen, vil det i høj grad også komme til at virke som en forlængelse at stuerne indenfor. Et sted, hvor man ikke behøver at tage sko på for at gå ud, hvis du forstår, hvad jeg mener, og det tiltaler mig ret meget med sådan et rum, hvor man kan være udendørs uden "rigtig" at gå udenfor :-)

14 kommentarer:

  1. Dejlige drømme-illustrationer. Det bliver drønlækkert. Især dit sofa-arrangemet er jeg vild med. Right up my alley ;-)
    -karina

    SvarSlet
  2. Hvor er du dog god til at drømme og tegne dine drømme. Det er spændende at følge med i. Håber drømmene bliver til virkelighed.
    Knus

    SvarSlet
  3. Åh ja alle de drømme :-) Jeg har også masser af dem, nok til mange år frem i tiden ;-)

    Du skriver at du overvejer japanske kirsebær træer. De er skønne, men......... jeg ville overveje noget andet hvis jeg havde en lille have.
    De er helt fantastiske, når de står i blomst, men blomstringen varer som regel kort, og det meste af året har de ikke nogen større prydværdi.
    Jeg ville vælge nogle træer, der har større prydværdi en længere periode af året, hvis jeg havde en lille have, for det er jo begrænset, hvor mange træer der kan være i en lille have.

    Min mand er helt vild med japanske kirsebær, men jeg synes en sådan ville optage for meget plads i forhold til prydværdien. Jeg vil dog gerne imødekomme hans ønsker omkring planter, og enden blev at vi plantede en søjleudgave, som ikke optager ret meget plads. Han fik blomsterne, og jeg bevarede noget plads til andre træer :-)

    SvarSlet
  4. Endnu engang sweet dreams fra din side :-) Jeg kan godt forstå, at det tiltaler dig meget, at få en ekstra stue i forlængelse af huset/stuen. Vi har lagt terrassen, så den er i niveau med stuegulvene og det er bare skønt at kunne gå direkte derud - det er netop som en ekstra stue, så hold endelig fast i din drøm :-)

    Vi valgte at fælde vores japanske kirsebærtræ, netop som Vivi siger fordi den var for stor til en lille have og fordi blomstringen kun varede ganske kort tid. Men det var en skøn blomstring, når den var der.

    SvarSlet
  5. Skønne drømme.
    Jeg kunne også godt se mig selv liggende i himmelsengen en stjerneklar sommernat. Om dagen tror jeg ikke, jeg havde ro på mig til at ligge og flyde ;-)

    SvarSlet
  6. Skønne drømme du har... håber de går i opfyldelse :o)
    Jeg kan lige se for mig, at du ligger der i din 'drømmeseng' og kigger på månen og stjerner... aaahhh :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  7. Dejlige drømme og tryllerier, du har i hvertfald nok til de næste par sæsoner:o)

    SvarSlet
  8. Vidunderligt og inspirerende, det er lykken at være et havemenneske. Vi har mange forventningsglæder og hvis vi spiller de rigtigte kort, chanserne for at det hele vil lykkes, er næsten 100%. Her tænker jeg, hvis man bruger sin viden om planter, lys-skygge forhold m.m, kan man nå langt.
    Knus fra det jyske.

    SvarSlet
  9. Skønt at have havedrømme. Det har jeg også, men tiden vil vise om de nu også bliver udført.

    SvarSlet
  10. Tak for alle jeres søde kommentarer - det er ret fedt at få lidt styr på drømme-myldret og få det beskrevet. Og endnu federe med feedback!
    Flere af jer har kommenteret på kirsebærtræet, og jeg har også selv haft de samme overvejelser, både om jeg skulle se mig om efter en dværg- eller en søjle-udgave eller måske vælge noget helt andet. Det er meget muligt, at jeg vælger noget andet, men hver gang jeg ser et billede af et blonstrende japansk kirsebærtræ, så er det lige som om jeg glemmer alle indvendingerne, for der findes næsten ikke noget smukkere (suuuk!).
    Nå, der er jo indtil videre også bare drømme - meget kan nå at ændre sig - og der kommer sikkert til at gå flere år, før jeg for alvor får gjort noget ved terrasseområdet, for der er også lige en veranda der skal bygges, og en gårdsplads og ... men det bliver helt eventyrligt en dag :-)

    SvarSlet
  11. Kære Signe. Altså sikken nogle skønne drømme. Hvor er du god til at finde ud af, hvordan tingene skal være. Her bliver det hele flyttet og flyttet, men så går tiden da med det :) Måske jeg skulle finde sådan et tegneprogram også og få lidt mere styr på det. Dejligt og få gode ideér herinde.

    Mange havehilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
  12. Skønne skønne inspirationsbilleder :-D
    Jeg har altså også en svaghed for Japansk kirsebærtræer. De er bare SÅ smukke, også selv om blomstringen ikke varer så lang tid.
    Da jeg engang havde sådan et, mindes jeg forventningens glæde, og kulminationen når blomstringen så endelig kom. Det var så smukt.
    Ja sådan er der så mange meninger.
    Havehilsner fra Marianne.

    SvarSlet
  13. Helt eventyrligt lækkert. din blog er bare super god med alle de tegninger og planer lige mig.
    Knus Maria

    SvarSlet
  14. Super dejlige drømme håber at du får dem ført ud i livet ;) mht. din sofa/himmelseng, så skulle du se på youtube en video fra SILVAN hvor han bygger en pergola, tænker at det kunne være en hjælp for dig ;)

    Havehilsner fra B.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...