lørdag den 18. maj 2013

Dejlig start på dagen :-)



Fra min morgenkaffeplads på trappen ved hoveddøren har jeg lige nu denne skønne, skønne udsigt. Tulipanen her er Shirley, og jeg synes måske ikke, det er den kønneste af mine tulipaner, men på en eller anden måde passer de alligevel ganske godt ind her. Og det synes de tilsyneladende også selv, for de kommer troligt igen hvert år.



Jeg er til gengæld ret vild med den mørke Queen of Night, som også er flink til at komme igen hvert år. I bedet står de lige nu sammen med bl.a. de sødeste små selvsåede lyseblå og lyserøde forglemmigej. 

 

Der skulle egentlig have været endnu flere forglemmigej, men jeg kom til at luge en del væk i min forårsiver inden jeg opdagede, hvad det var, jeg havde forgrebet mig på. Til næste år har jeg forhåbentlig lært lektien, og heldigvis var der nogen der overlevede, så de nu kan stå og se yndige ud blandt tulipanerne i morgensolen.


Det er da ikke nogen helt tosset måde at starte en dag, der tegner til at byde på masser af dejlige solskinstimer i haven :-)

5 kommentarer:

  1. tillykke med din have, det er super herligt at besøge din blog, jeg vil linke til dig og følge dig i dine sysler..fortsat god pinse
    xx dorte

    SvarSlet
  2. Godmorgen skønne Signe.......skønt at sidde der på trappestenen og nyde dagens start....og ikke mindst med den udsigt - så smukt. Jeg syntes at Shirley er smuk men den er desværre ikke så trofast - mine er efterhånden væk så der må supleres med nye til efteråret :0)

    God pinse til dig og dine
    Knus Dorthe

    SvarSlet
  3. Godmorgen, søde... hvem kan andet end nyde sin morgenkaffe med disse skønne billeder. Jeg kan nu godt lide Shirley, den har et eller andet helt specielt over sig. Men Queen of Night bærer jo sit navn af en særlig grund :) Nyd dagen i haven og god pinse til dig.
    Knus Ulla

    SvarSlet
  4. Smukke billeder, du må nyde haven og pinsen.
    Knus

    SvarSlet
  5. Smukke blomster...det er skønt med en kolonihave ;-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...