Min magnolie "Heaven Scent", som jeg fik sidste forår, er netop sprunget ud. Jeg blev helt overvældet af lykke, da jeg her til aften tilfældigt kiggede op og opdagede, at de første af de skønne lyserøde blomster havde foldet sig ud :-)
Og jeg var endda ret lykkelig i forvejen, for jeg har for første gang i meget, meget lang tid rendt rundt og ordnet i haven hele dagen. Fra tidligt i morges, helt alene hjemme, bare nusset rundt med morgenkaffe og havehandsker. Pottet lidt om, plantet lidt, slået græs i forhaven, luget her og der, gået til og fra, som jeg nu havde lyst, til lyden af fuglefløjt og legende børn i nabohaverne.
Og så har jeg selvfølgelig også nydt solen og alle de mange blomster, der pludselig har indfundet sig alle steder. Snuset og nusset og beundret med smil i øjnene.
Som man måske kan ane på billedet her fra forhaven (magnolien yderst til højre), så er jeg også gået igang med at klippe hækken i facon. Sidste efterår fik jeg taget højden af de blå cypresser, og nu var det breddens tur. Jeg er ikke engang halvvejs endnu, men jeg er igang :-)
Jeg ved godt, at jeg har spammet lidt i dag, men jeg har vist haft et udækket blogge-behov, og nå der så endelig er en fridag, så er det jo ikke sådan at styre sig. Jeg håber også I andre har nydt dagen.
Hvilken herlig Magnolia!!! Har funnet et par sorter jeg kan ha i min hage, men det man ikke kan ha blir bestandig så mye mer eksotisk. Vel, man får være fornøyd med det man har! Så får du "nusse" videre.
SvarSletBrita
Forstår fuldt ud din lykke ved at se din forholdsvis unge magnolie blomstre så meget :-)
SvarSletDet ser altså også skønt ud med alle dine tulipaner, godt sted at sætte havemøblerne lige nu.
Fortsat god arbejdslyst med hækken.
Hvor blir' din hæk bare flot!!!
SvarSletHilsen Pia
Det ser skønt ud med alle de tulipaner! Og overvejer nu, om man ikke kan have et magnoliatræ i krukke ;)
SvarSletÅh, det lyder som en skøn dag. Jeg kunne godt bruge sådan en alene-i-haven-dag. Jeg har jo næsten altid lille Esther i hælene, næsten bogstaveligt talt, og det giver ikke den store zen-oplevelse.
SvarSletÅh så flott magnolia. Det treet er så vakkert når det blomstrer, skjønner godt du ble begeistret. Nydelig blogg du har - tilmelder meg. :) Anne Kari
SvarSletså vacker magnolia!!Blir såå avundsjuk på er alla som kan ha den:)
SvarSletHa en underbar helg!!
Hvor er din magnolie smuk.
SvarSletHa´ en dejlig dag.
Bare lykke - skøn Magnolia!
SvarSletHjerteligst
Hvor ser det fantastisk ud! Den smukke magnolie kan jeg kun forstå din begejstring over. Og så ser din forhave skøn ud. Det bliver så godt med hækken, jeg kan rigtig godt lide den mørke stramme baggrund til alle dine dejlige blomster.
SvarSletOg så har jeg glædet mig til at gense dine tulipaner. Et skønt, gladt og farverigt syn :D