I søndags havde Ina (med bloggen Annas Plads) lokket mig med en tur til det fynske, hvor der blev holdt havedag med foredrag, plantesalg, havebøger mm. - så jeg var nok ikke så svær at lokke, når det kom til stykket ;-)
Det foregik på Birgitte Hasholts skønne store landsted syd for Ringe. Birgitte, som du kan se her på billedet har i øvrigt også en blog: Havebloggen
Vi ankom lige tids nok til at nå den sidste halvdel af foredraget om storkenæb af Birgitte Husted Bendtsen. Meget interessant. Og super lækker bog, hun i øvrigt har skrevet om storkenæb - den skal vist på ønskelisten.
Herefter satte vi kurs mod Marlenes (Staudefeen) fine stand, der bugnede af skønne stauder. Jeg havde forudbestilt en skøn lille mørk hyld (Black Lace), og så hoppede der sørme også et par solhatte og en yndig rosa kattehale med op på disken, selvom jeg hade sagt til mig selv, at jeg ikke havde råd :-)
Marlene holdt også et lille foredrag om staudebede
Herefter viste Birgitte rundt i sin store dejlig have. Der var i øvrigt en masse skønne dahlia :-)
Her er det Birgittes blomstrende og frodige køkkenhave
Kålen så måske ikke så frodig ud ;-)
Vi fik også lige set det lille drihus
Her faldt jeg i øvrigt helt for denne mørke chili med lila blomster - jeg aner ikke, hvordan den smager, men planten var vildt smuk :-)
Der blev selvfølgelig også have-snakket en hel del. Her er det Ina (til venstre) - og yderst til højre har vi sørme Fru Friis, der også havde lagt vejen forbi.
Og endnu et par bloggere. Til højre er det Jette (Mit lille gods) og med den blå pose er det hendes søster Gitte (Majas Arv).
Det er altså lidt sjovt at tænke på, hvad der her bloggeri har ført med sig. For et par år siden, ville jeg formentlig aldrig have opdaget et arrangement som dette - og hvis jeg havde, var jeg sikkert aldrig taget den lange vej til Sydfyn alene. Og var jeg alligevel nået frem, så havde jeg gået rundt unden at kende en eneste. Og i dag er der pludselig mange man kender - og flere man endda synes man kender ret godt, takket være bloggen. Hvor er det altså hyggeligt :-)
Lidt stemningsbilleder fra Birgittes have
Fedt bålsted
Vi nåede også endnu et par små oplæg - bl.a fra havearkitekt Janne Fuglsang og kunstner Helle Nørby
Jeg snuppede i ørigt et par frøkaplser fra disse flotte lægestokroser, men jeg er ikke sikker på, at de helt var nået at blive modne nok. Nu må vi se - jeg kunne i hvert fald godt tænke mig et par af dem i min have.
Her er det Inas og mine poser med alle de planter, som vi slet ikke mente, at vi på nogen måde kunne undvære. Jeg købte bl.a. den mørke hyld (Black Lace) hos Staudefeen og en broget mynte af Birgitte.
Nogle af de hjembragte planter overvejer jeg at plante i det nye bed, der forhåbentlig snart bliver klar på gårdspladsen (nu er halvvæggen i øvrigt kommet op :-)).
1000 tak til Ina, Birgitte, Marlene, Fru Friis (og Hr.), Jette, Gitte med flere for en rigtig, rigtig dejlig søndag!
Heldige dig - jeg ville vildt gerne ha' været derovre. Jeg har købt mange dejlige staude hos Staudefeen via nettet
SvarSletDet har helt sikkert været en dejlig dag. Det er skønt at møde bloggere både dem vi har set før, og dem vi kun kender fra skærmen.
SvarSletI øvrigt er Jette mit lille gods til højre i billedet og ikke som du har skrevet til venstre. Så kan du måske nå at rette det :o)
Spændende ting du har fået med hjem, det er svært at styre sig, selvom man har sagt til sig selv, at man ikke har råd til mere. Det var godt du kom med Ina :o)
Knus Lisbeth
Uha ja, jeg var vist blevet lid højre/venstre-konfus - det er straks rettet. Og tak Lisbeth :-)
SletHej Signe.Dejlige billeder du har taget på Fyn!Det bliver nok ikke sidste gang vi løber ind i hinanden til blomstermarkeder.Kan se at i også fik en god del planter med hjem.Jeg har været i gang med at plante mit gul/hvid bed til,men så kom regnen.ØV!
SvarSletJeg kan se at det går fremad med dit projekt.Det ser ret godt ud.
Selv tak for en hyggelig dag.Knus Jette
Hej Signe
SvarSletHvor ser det dejligt, inspirerende og hyggeligt ud - æv jeg ikke kunne komme med jer !
Ja, og så alt det der guf i har med hjem i poserne, det ser ikke værst ud ;0)
God dag.
Have hilsen
Anita
Hej Signe
SvarSletDejligt og høre at dagen gik godt ,ville gerne have været dertil sammen med Malene fra Lad romantikken blomstre. Men da vi begge lever med begrænsninger ( p.g.a mega dårligt helbred) kunne det ikke lige passe i denne weekend.Tror vi prøver nøste år hvis de laver det til en tradtion det er da ihvertfald anden gang det sker.
Jeg Købte Secret Joy og Black Lace i Kolding bla. en del mere.
Mange regnfulde hilsner fra Helle
Det lyder som en rigtig dejlig dag. Overvejede stærkt om jeg skulle smutte med jer, men måtte arbejde lidt, så valgte istedet et kortere arrangement hos Overdam Planteskole. Når jeg nu ser jeres dejlige billeder, så kan jeg da godt fortryde lidt.
SvarSletSkønne køb I fik med hjem. Og det varer vist ikke længe inden de kommer i jorden i dit nye bed, som du allerede er kommet langt med. Brædderne er malet og sat op - du er bare så flittig :-)
Kære Signe,
SvarSletKan kun give dig så evigt ret i det du skriver. For over et år siden åbnede der sig en helt anden verden - havebloggernes - som jeg fandt ind i via Hr. Dalby - endnu har jeg ikke lavet min egen blog, men jeg følger lystigt med hos mange af jer, det er snart en daglig forteelse - og jeg fik da lige hilst på Fru Friis, men nåede ikke jer andre.
Det var en skøn dag - jeg var taget afsted alene og blev da i så godt humør af at blive genkendt fra FB af Marlene fra Staudefeen - og Fru Friis efter en kort præsentation hi hi
Det giver noget helt andet til ens verden - man får så meget inspiration fra jer alle.
Tak for en dejlig blog :-)
Kh Helle
Hej Signe,
SvarSletDejlige billeder fra en dejlig dag. Havde selv forudbestilt hos Marlene, og der hoppede sørme også 3 stk. hvid spydverbena op i kurven. Birgitte har et skønt sted, og det er hyggeligt at vi kan mødes rundt omkring til diverse havebesøg.
Gitte
Det lyder som en rigtig dejlig tur. Gid, jeg havde været med, men vi havde fødselsdagsgæster lørdag, og så rækker kræfterne ikke til noget dagen derpå.
SvarSletJeg kender jo selv det dér med at få flere planter med hjem, end man liiige havde tænkt sig. Det hører vist med til at være 'havenørd'. Det er i hvert fald nogle dejlige planter, du fik købt.
Det er bare dejligt at være haveblogger :o))
Flotte bileder, som bare siger en hel masse om stedet, dagen og det hele. En dejlig dag :-D
SvarSletTak for sidst og hvilket skønt indlæg du har lavet, nu er der vist ingen grund til at jeg kommer halsende bagefter med endnu et indlæg!! ;o)
SvarSletSelvfølgelig skal vi da også se dine billeder Fru Friis. Jeg har faktisk siddet her i spænding og ventet på dem, så kan du da straks komme igang! ;-)
SletDet lyder som et godt arrangement og mon ikke det bliver en tradition? Jeg ville gerne have været der, men det lod sig ikke gøre, så jeg må håbe på næste år:)
SvarSletDet er svært at lade fristelser stå og du fik nogle dejlige planter med hjem.
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig dine betragtninger om de dejlige venskaber og oplevelser blogningen har medført.
Kære Signe, tak for det fine indlæg med en masse dejlige billeder! Vi er meget glade for, at I tog hele vejen til Fyn for at besøge vores arrangement.
SvarSletKh Birgitte
Tak for sidst, kære Signe - og tak for snakken. Sikke et flot indlæg, du har lavet, og altså.... ja, nu talte vi jo længe om kamera og funktionerne på vores Canon kamera..... Må sige, at dine billeder altså er suveræne. Hvilken funktion havde du kameraet på til disse billeder? Og bruger du egentlig manuel fokus (det gør jeg næsten altid)?
SvarSletKh. Marlene
Tak søde Marlene :-)
SletOg nu er det så igen, at du får afsløret, at jeg er en ren amatør, der kører på fuld automatpilot (auto-det-hele-uden-blits-knappen). Jeg må altså snart få tage mig sammen og udforsket alle de smarte muligheder, jeg har fået. Det kunne være, jeg skulle melde mig til et "kend dit kamera"-begynderkursus, for det der med lige at få slået op i manualen, det holder vist ikke rigtig ;-)
Hæ, hæ, ja, men kameraer må bare kunne lide dig så ;-) Og så er du jo så også god til at tage billederne - altså vælge motivet. Kan godt huske, du fortalte, at du brugte den funktion (uden blitz) meget - har aldrig brugt, men må lige prøve den ;-)
SletKh. Marlene
Sikke en hyggelig dag og mange gode billeder.
SvarSletJeg er også blevet vild med lægestokrose, jeg stiftede først bekendtskab med den for nogle uger siden. Men sjovt nok så jeg den også i søndags ved Spøttrup Borg, i deres lægeurtehave. På skiltet stod der, at den kunne bruges til: Epelepsi, sindsyge og melankoli. Sådan en plante er da vist god at have.
Ha´ en god aften.
Den dag gad jeg godt have deltaget i, men jeg havde andre planer.
SvarSletDu har virkelig et naturtalent for at vælge motiver og vinkler :) Skønne billeder!
Hej Signe, sikke en dejlig have, I besøgte - og arrangementet var bestemt et besøg værd. Det var da også rigtigt hyggeligt at møde så mange kendte havebloggere. Dejlige "autofokus" billeder som altid :) Hvor er Birgittes Dahliaer dog smukke.
SvarSletJa, man kommer altid hjem med mere end man planlægger, det er vist bare en naturlov.
Sikke en dejlig dag. Det er virkeligt super for én som mig, der rigtigt gerne ville have været med til arrangementet, at jeg kan komme lidt med på afstand gennem skærmen. Drømmer virkeligt om den dag, jeg kan spendere mere af min fritid med fingrene i jorden og rø... i vejret, men hver ting til sin tid - lige nu er tiden for mig mest til at passe arbejde, hus, vasketøj og så selvfølgelig de kære børn...
SvarSletAltid skønt at se dine billeder og indlæg
Hilsen Susanne
tak for kikket... jeg ville også gerne have været derover, men jeg måtte give mig til takke med motorvejen hjem fra Paris, som jeg brugte 15 timer på !!!! og så er godt at du var så flittig med kameraet :)
SvarSletHvor ser det hyggeligt ud over på den lille ø :O)....pudsigt nok er det i den omegn hvor jeg er født og har trådt mine barnesko i!!
SvarSletSom sædvanlig dejlige stemningsbilleder fra Signe :O)
Hej Signe.
SvarSletHvor hyggeligt, at læse dit indlæg - og se sig selv på en del af billederne :-). Jeg var der også sammen med en veninde.
Vi købte også begge stauder hos Staudefeen, forelskede os, ligesom du i solhatten Southern Belle, og den rosa kattehale kom også med hjem.
Herligt med de mange flotte billeder fra Birgittes dejlig have.
Stor hilsen fra Marthe