onsdag den 12. september 2012

Det nye bed på gårdspladsen


Jeg havde håbet, jeg nåede at blive helt færdig med det nye bed ved halvvæggen på gårdspladsen i dag - og jeg nåede det næsten :-)

Jeg mangler kun at få blandet en omgang god jord i bedet, og så kan planterne komme på plads. Lige nu har jeg bare sat dem i potterne for at få en fornemmelse af, hvordan det skal være.


Jeg regner med, at det bliver noget i den stil her, det ender med. Fra venstre er det hosta, purpursolhat (Southern Belle), kattehale, opstammet syren (havde først tænkt at sætte den nye mørke hyld her, men jeg synes næsten det er synd at stille den op ad en sort væg, hvor man ikke ser den så meget, så nu bliver det nok syrenen istedet), og til sidst en hosta til. I forgrunden tænkte jeg på at sætte et par storkenæb og et par små stjerneskærm. Det bliver nok for tæt, når det vokser til, men så kan jeg jo flytte nogle af dem igen. Og hov, det havde jeg da lige glemt, jeg skal jo også have plads til et par af slynglerne, der kan klatre op af stolperne - jeg tror, det bliver kamæleonbuskene, der får plads her. 


Her er gårdspladsen set fra en vinkel jeg stort set aldrig viser (jeg er nemlig ikke særlig stolt af alt det rod, jeg har stående bag skuret), men hvis I lige kan se bort fra det, så synes jeg godt, man kan begynde at få en fornemmelse af, hvordan det bliver, når pergolaen bliver færdig, og alle slyngplanterne engang får dækket det hele :-)

22 kommentarer:

  1. Imponerende flid du lægger for dagen. Du har sikkert valgt rigtigt i ikke at placere hylden op ad det mørke træværk. Den gror jo også så frodigt, at du ville være nødt til at beskære den ustandseligt. Slyngplanter må lige være sagen.

    SvarSlet
  2. SUPER SUPER flot Signe, hvor ser det godt ud og hvor det fantastisk som du får klaret en masse hele ved egen hjælp, jeg er imponeret !
    God aften
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
  3. Hold da helt op, hvor ser det godt ud ;o), det tegner rigtigt godt, glæder mig til at se mere ;o)

    SvarSlet
  4. Hvor ser det bare godt ud... og hvor er du flittig... knuz

    SvarSlet
  5. Det ser supergodt ud :-))
    Fornemmer rigtigt hvordan din terrasse bliver et helt lille rum for sig.

    SvarSlet
  6. Hej Signe
    Alt er vist sagt, jeg synes også det er super flot og godt gået af dig. Pyt med rodet pergolaen bliver så flot.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  7. Hej Signe.Det tegner rigtigt godt med din pergola.Og dit lille bed med alle de nyindkøbte planter bliver supergodt.Jeg har også lige lavet et indlæg med
    alle mine indkøb.Er lige blevet færdig med det ene bed i hvidt/gult og lime.
    God arbejdslyst med resten af bedet.Knus Jette

    SvarSlet
  8. Det ser rigtig godt ud.
    Som altid gode billeder.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
  9. Uha, det ser hyggeligt ud. Lige plads til to kopper kaffe!
    Nu må jeg altså snart se at finde dag at komme på visit :-)

    knus til dig
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal være meget, meget velkommen Lone :-)

      Slet
  10. Hvor hyggeligt og super flot. Du kan bare det der. Fortsat god arbejdslyst. Dejligt at få lov til at følge med i dit projekt. Hilsen Karin

    SvarSlet
  11. Det blir så fint. Og du er jammen arbeidssom:) Så hyggelig å følge dine endringer:) Idag får du være med å oppmuntre mine hagefacebooklesere som du finner via bloggen min:)

    SvarSlet
  12. Hej Signe.
    Hvor er du altid flittig og jeg synes at du formår at skabe en fantastisk god stemning i din have.
    håber at få den at se engang når jeg er i København.
    Mange hilsner
    Bente.

    SvarSlet
  13. Det tager smukt form, og samler på en fin måde. Det er godt gået Signe! En hyggelig plads til fordybelse og beundring.... herligt.

    SvarSlet
  14. Det ser da bare godt ud, og du kan roligt glæde dig til at planterne vokser til, de vil da supplere hinanden i både højde og drøjde. Pergolaen skal nok opfylde sin mission, det bliver også flot. Godt arbejde, Signe :)

    SvarSlet
  15. Hvor ser det da bare super godt ud... Det bliver bestemt endnu en herlig plet i di dejlige have. Mange hilsner Susan

    SvarSlet
  16. Det ser bare godt ud, Signe. Et dejligt sted til at nyde morgen- eller aftenkaffen :o)
    Rigtige fine planter i dit nye bed. Hvilken syren er det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Syrenen er en 'Michel Buchner', der bliver lysviolet. Jeg fandt den i skravle-hjørnet på den lokale planteskole til næsten ingen penge, fordi grenene i toppen var knækket. Men der er flere nye skud på, så om et år eller to tror jeg ikke længere, at man kan se, at den engang var et skravl - håber jeg ;-)

      Slet
    2. Hos dig skal den nok komme sig og blive flot :o) Syrener er bare skønne.

      Slet
  17. 1000 tak for alle jeres søde kommentarer - det hjælper til at holde arbejdsmoralen oppe :-)

    SvarSlet
  18. Signe, jeg kan sagtens se bort fra de brædder. Din gårdsplads er så hyggelig! Og den vil helt sikkert vinde endnu mere, når planterne kommer op i højden :-)

    Kh Birgitte

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...