Hvis ellers vejret holder tørt, så kan jeg måske nå at få de sidste par stolper til gårdsplads-pergolaen i jorden i dag. I går fik jeg sat endnu en, så der er nu kun to der mangler. Det begynder snart at ligne et realistisk projekt :-)
Udsigten gennem hoveddøren her til formiddag
Jeg er i øvrigt blevet så glad for den sorte halvvæg (den giver en fantastisk god rumfornemmelse), så nu overvejer jeg, om jeg også skulle lave halvvæg hele vejen langs hækken. Væggen er lavet at gamle palle-brædder, og jeg er ikke sikker på, at jeg har nok til hele stykket, men der står flere paller med brænde i indkørslen, som jo kunne saves op i halvvægslængder efterhånden som pallerne bliver tømt i løbet af vinteren.
Nå, men før jeg kaster mig ud i alt for mange nye projekter, så skal pergolaen i hvert fald lige laves færdig, så jeg må hellere komme ud og komme igang ;-)
For sjov skyld får I også lige et par før-og-efter billeder:
Jeg flytter ind, december 2009 - fliserne går op over træværket på huset.
Marts 2011 - halvdelen af gårdspladsen er sænket, for at få træværket fri,
og de store højbede for enden er ved at blive bygget
April 2012, ny sti, trappesten mm, er kommet på plads
April 2012 - det lave rosen-højbed kom på plads
August 2012 - starter på pergolaen
Og så lige billedet fra i dag igen. Tænk, at jeg har lavet alt det selv :-)
Ha' en rigtig dejlig søndag!