onsdag den 10. juni 2015

Akacie-øen

I baghaven står der bl.a. tre store akacietræer og en guldregn. Jeg har slået græsset rundt om dem, så det er blevet til en lille ø (hvis det havde været i min gamle have, ville jeg nok have ment, at det var en voldsomt stor ø, men den slags er jo som bekendt relativt ;-)).




Ligesom rhododendronbedet, er øen her også overgroet med bl.a. skvalderkål og brændenælder, så det næste projekt bliver at få luget grundtig igennem og fjernet ukrudtsrødder, så øen kan plantes til med lidt mere dekorative planter.



Bl.a. er det planen at en anden hosta, jeg købte i Kolding, skal have et nyt hjem her. Lige nu ser den ikke ud af meget med kun ganske få blade, men når den vokser til bliver den en halvkugle af en moppedreng på 1½ meter i diameter - jeg skal nok vise billeder af den, når den er plantet, men der er lige lidt lugning, der skal overstås først (og ved nærmere eftertanke, så synes jeg måske alligevel at øen her er ret stor).

1 kommentar:

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...