lørdag den 26. juli 2014

Smugkig på mit nye hus

Jeg tør næsten ikke begynde at fortælle om mit nye hus, før alt er gået i orden, og det er 120% sikkert, at det bliver mit. På den anden side kan jeg næsen ikke vente med at fortælle om det, og det eneste der nu mangler at gå i orden er, at mit eget hus skal sælges, og det ser heldigvis ikke ud til at blive svært med den store interesse der er (der er allerede nogen, der har meldt tilbage, at de gerne vil købe, men budrunden slutter først den 31. juli, så først da ved jeg, hvor mange der er om buddet, og hvad de har budt, og først da kan jeg skrive under på en købsaftale). Men nu kan jeg altså ikke vente længere, så her kommer alligevel et lille smugkig på det, der formentlig bliver mit nye hjem om et par måneder.


Som man kan se på billedene her, ligger det i et meget kuperet landskab omgivet af skov og enge (man kan lige se toppen af det røde tegltag stikke op mellem bakkerne).

Grunden er på knapt 1.500 m2, og så er der en skov til på ca. 7.000 m2. Der løber i øvrigt en lille bæk i skellet i baghaven og langs skoven, og så er der ikke meget mere end en kilometer til havet. Man kan ikke se vandet fra huset, men når man går gennem skoven og ud på vejen, så åbenbarer den smukkeste havudsigt sig :-)

Turen ned til vandet går i øvrigt gennem en stor naturgrund - jeg er sikker på, at Voodoo kommer til at elske at gå ture her :-)

Det er i øvrigt lige her, at bækken løber ud i havet.


Fra den nærliggende bakketop (300-400 meter fra huset) ser udsigten således ud

Og sådan her, når man vender sig om og kigger ind i landet. 

Tilbage ved huset er her et kig fra gårdspladsen ind i skoven (med masser af brombær og brændenælder, så der venter en del arbejde).

Her er det bækken - tror måske, det er iris, der står nede i den med de lange smalle blade. Den er ca. en meter bred og har, så vidt jeg har kunnet finde frem til, sit udspring på en bakkeskråning ca. en kilometer længere inde i landet. Den løber kun gennem uopdyrkede enge, så jeg vil tro, at vandkvaliteten er helt i top. Da jeg var forbi, var der i øvrigt hundredevis af små babyfrøer, der sprang rundt i græsset ved bækken, så man skulle være meget varsom med, hvor man trådte.

Lige nu er bækken næsten helt overgroet af bl.a. brændenælder, men selv her i sommertørken kan man høre, at det risler, og se vandet glimte nede mellem alt det grønne. Tænk hvor fint, det kan blive, når den bliver befriet, så man rigtig kan se den.

Der følger også et dejligt stort drivhus med, hvor man kan pusle rundt på kølige dage med udsigt over engen, og hønsehus er der sørme også :-)

Vemodet over at skulle forlade det lille sorte træhus er efterhånden ved at være afløst at forventningsglæde og ny havedrømme. Jeg tror, det kan blive starten på et fantastisk eventyr :-)


Ha' en rigtig dejlig weekend!

(Og kryds lige fingre for, at det hele snart falder på plads ;-))

52 kommentarer:

  1. Det ser RIGTIG dejligt ud :-) Pøj pøj med hussalg/køb :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' Mette :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  2. Det glæder mig meget at høre dig fortælle om, hvor dejligt dit nye sted ser er - jeg kan næsten mærke forventningens glæde :-) Og jeg kan kun medgive dig, at der er et stort potientiale for, at du får dig et skønt sted igen.

    Jeg kan godt forstå, at du nu glæder dig til at det hele falder på plads - når beslutningen er taget, så er det lige som om, at man gerne vil videre - og det skal være NU. Jeg håber, at du er afklaret om 5-6 dage, så du kan komme videre ... held og lykke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Susanne :-)
      Ja, forventningens glæde bobler løs nu, hvor det er så tæt på - kan næsten ikke vente :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  3. det ser sgu' lovende ud :) :)
    jøsses.... hvor ser det godt ud - et virkelig paradis :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tim :-)
      Ja, jeg synes også, at det er helt paradisisk - og tænk, hvad det kan blive til med årene :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  4. Det ser da skønt ud! Jeg kan godt forstå du glæder dig og er spændt. Fortsat held og lykke med salget af kolonihavehuset - så du snart kan indtage nyt land :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana :-)
      Jeg glæder mig sådan :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  5. Det er forfærdeligt med ventetid. Jeg håber så meget for dig, at alt falder på plads.
    Beliggenheden er da helt fantastisk, lidt have er der jo allerede og et stort drivhus, bæk og skov, det lyder fantastisk :-)
    Bliver hus og grund dit, må du jo bare indtage haven lidt efter lidt, for der er ingen tvivl om, at der bliver noget at arbejde med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Vivi :-)
      Der er noget mere have, end det man kan se på billederne her, men det bliver der forhåbentlig masser af muligheder for at vise frem senere :-)
      Der kommer nok til at gå rigtig mange år, før jeg får arbejdet mig igennem alle de m2 :-)
      Knus Signe

      Slet
  6. Sikke et fantastisk sted, ja, et sandt paradis! Jeg kan godt forstå , du glæder dig, og jeg krydser selvfølgelig fingre for, at hussalget hurtigt bliver en realitet, men det lyder ikke til at blive et problem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne :-)
      Nej forhåbentlig bliver der ingen problemer. Ååhh hvor jeg glæder mig :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  7. Din helt egen bæk - hvor er det eventyrligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det synes jeg også, og jeg tror, at et af de første projekter bliver at få rydde bare et lille stykke af bækken, så jeg rigtig kan nyde den :-)
      Knus Signe

      Slet
  8. Det ser vel nok idyllisk ud. Omgivelserne er fantastiske og jeg tror at både du og Voodo bliver lykkelige for at færdes der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Lisbeth
      Ja, jeg tror også, vi kommer til at elske det :-)
      Knus Signe

      Slet
  9. Så fedt et sted Signe, det kan jeg godt forstå, at du glæder dig over. Så pyt da med det andet, det nye sted er meget bedre, natur overalt og en kæmpegrund at boltre dig på. Mon ikke alt snart går i orden, jeg krydser fingre og glæder mig til at høre mere.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Lisbeth
      Ja, det er nemlig et fedt sted :-)
      Siden jeg fandt det, har det også været meget lettere at bære tanken om, at jeg skal flytte fra det andet. Og nu glæder jeg mig bare til, at det hele forhåbentlig snart falder på plads :-)
      Knus Signe

      Slet
  10. Hej Signe,
    Held og lykke med alt. Det ser spændende ud den nye sted og tæt på skov og vand. Det er skønt for sjælen. Det lille træhus skulle nok finde en køber, der ihvertfald får et hus med historie og ide.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Anne :-)
      Jeg tror også det bliver godt for sjælen. Og det bliver jo helt fantastisk at gå tur med hunden i sådanne omgivelser :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  11. Nøøjj sikken en smuk natur, du 'forhåbenligt' kommer til at bo i. Du får jo det hele - skov, hede, vandløb, strand og hav. Jeg siger ligesom Lisbeth - pyt med det sorte træhus. Du får jo noget endnu bedre, også selvom det lille sorte hus var den rene idyl.
    Jeg kan forestille mig, at ideerne og drømmene om hvordan du kan forvandle stedet til det rene haveparadis må fylde hos dig. Jeg krydser i hvert fald fingre for at du må få dette skønne landsted:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bente
      Ja, der er stort set alt, hvad hjertet kan begære :-)
      Og der drømmes haveindretning big time :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  12. Det ser helt fantastisk ud! :-)

    SvarSlet
  13. Hej Signe.Sikke da et dejligt sted du har fundet dig..................er rigtig spændt på om det hele flasker sig for dig.Og skønt at du allerede er på vej til et andet liv på landet.
    Skønne omgivelser og et dejligt stort drivhus................for ikke at snakke om din egen å.
    Du kommer bestemt ikke til at kede dig de næste mange år.
    Er spændt på at høre hvor det ligger............for jeg har jo familie på de kanter.
    God weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Jette
      Nej, jeg kommer vist ikke til at kede mig :-)
      Det ligger i nærheden af Fårevejle.
      Knus
      Signe

      Slet
  14. Det ser virkelig fuldstændig perfekt ud. Sikke et dejligt sted, smuk natur og så tilmed et drivhus. Der er krydsede fingre herfra. Hilsen Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Dorthe :-)
      Jeg tror også, at det er ret perfekt til mig :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  15. Ej...det ser dejligt ud med hybenroser ved vandet - jeg fornemmer duften!
    Rødt murstenshus med tegltag? Hvor ser det bare fint ud der midt i landskabet. Haven ser da ud til at være til at bygge videre på, træet (hjortetak?) ved drivhuset passer så fint ind og drivhus - det bliver du helt sikkert glad for.
    Håber alt går som planlagt, så du meget snart kan skrive under og komme videre med de mange planer og drømme for det lille røde hus i bakkerne.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  16. Hhmm...ved nærmere eftersyn og zoom det vist gule mursten - skønt ser det ihvertfald ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia
      Ja, det er gule mursten :-)
      Og tak for din søde hilsen.
      Knus Signe

      Slet
  17. Hvor bliver det dejligt, og jeg krydser fingre for at det lykkes for dig.
    Kan se, at du ikke kommer til at kede dig på det nye sted. Det lyder som et eventyr.
    Væk fra larmen i byen, det vil fjerne al den stres du må ha haft.
    Knus og held og lykke til. Glæder mig til at høre mere fra dit nye drømmested.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ilse
      Ja, det er en af den slags eventyr, der involvere en masse knofedt :-)
      Jeg tænker også, at det vil give en masse ro i sjælen - både p.g.a. omgivelserne, og fordi jeg så ikke længere behøver hele tiden at bekymre mig om, hvordan jeg har råd til de faste udgifter.
      Knus
      Signe

      Slet
  18. Hej Signe!
    Åhhh hvor jeg x fingre for at stedet som ,næsten, er dit, også virkeligt bliver dit. Hvor er det et helt igennem skønt sted, kan blot sige jeg også er helt vild med det du viser her. Glæder mig til at følge det videre forløb.
    Mange naturglade hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette
      Ja, det er et fantastisk sted, og jeg glæder mig sådan til, at det forhåbentlig snart er mit :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  19. Hej Signe
    Er lige kommet hjem fra besøgsrunde i Veddinge Bakker og tænkte på dig da vi kørte gennem Odsherred mod færgen i Rørvig. Det du viser her i indlægget fra omgivelserne er da helt fantastisk. Du vil få det "som en fisk i vandet" - jeg krydser fingre fortsat.
    Knus fra Berit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit
      Jeg tror også, jeg får det som en fisk i vandet. Og hvis du igen tager på besøgsrunde i Veddinge Bakker, så må du endelig sørger for at inkludere et besøg i mit (forhåbentlig snart) nye hus :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  20. Hej Signe
    Hvor det glæder mig at du har fundet sådan et fantastisk sted, et af de smukkeste steder i Danmark. Jeg kender området og der er lige skønt på alle årstider. Hvor bliver det spændende at følge dig. Du får sikkert hurtigt sat de smukke fingeraftryk på stedet.
    Det bliver en stor dag når du skriver at nu er det 120% dit.
    De bedste hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja, jeg føler mig også helt vildt heldig, og det er også i mine øjne et af de aller smukkeste steder i Danmark :-)
      Og ååhh hvor jeg glæder mig til at kunne skrive "120%" :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  21. Wauw, hvor ser der bare dejligt ud. Jeg kan godt forstå, at du glæder dig. Sikke mange projekter og drømme, der kan udleves sådan et sted :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ina
      Ja, der er vist projekter til resten af min levetid :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  22. For Søren da.... sikke nogle smukke omgivelser og en stor have at knokle rundt i - det ser virkelig godt ud og jeg krydser fingre for et rigtigt godt salg af Valsen så du snart kan komme til at arbejde med dine projekter her.
    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla
      Ja, jeg håber også sådan på et godt salg, så jeg kan komme godt videre - det bliver så fantastisk :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  23. Jamen altså, sikke nogle smukke omgivelser!!! Det er helt perfekt, og så tør du det som jeg og mange andre drømmer om;-)
    Rigtig god søndag
    Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gro.
      Ja, det bliver vist ikke meget mere perfekt til mig :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  24. Ihh, hvor ser det skønt ud! - Sikke nogle vidunderlige omgivelser og udsigt :-) Krydser også fingre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bente
      Ja, de er helt vidunderlige :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  25. Sikke et drømmedejligt sted. Der ville jeg godt nok gerne bo, kuperet og i nærheden af vandet!
    Held og lykke med det der venter dig.
    Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene
      Ja, der vil jeg også gerne bo - og det ser også ud som om, jeg kommer til det :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  26. Ihhh, hvor ser det skønt ud. Krydser fingre for at det hele falder hurtigt på plads. Mange hilsner fra Trine B.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine
      Ja, det er et fantastisk sted. Jeg krydser også alt, hvad jeg kan :-)
      Knus
      Signe

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...