torsdag den 17. juli 2014

En lille update

Jeg har fortsat travlt med både hussalg og huskøb. Købsaftalen på det nye hus i Odsherred er skrevet under, men indeholder bl.a. det forbehold, at jeg skal sælge mit eget først. I dag skal jeg sammen med en byggesagkyndig op og gennemgå huset, og jeg glæder mig til at gense det :-)


Og med hensyn til at sælge mit skønne sorte træhus, så ser det ud til at gå over al forventning. I forgårs var der åbent hus, og folk strømmede til. Mægleren mistede overblikket over, hvor mange der kom, men vurderede, at der havde været mindst 15 forskellige interesserede købere - og med mænd, koner, kærester, forældre og hvem man nu ellers tager med til åbent hus, kan I næsten selv regne ud, at der var godt fyldt op i både huset og haven. Selv stod jeg i indkørslen hos en af mine søde genboer et par huse længere ned af vejen og betragtede strømmen af mennesker og den voksende mængde af parkerede cykler i min indkørsel. Jeg var selvfølgelig glad for den store interesse, men kunne også godt mærke et vemodigt stik i hjertet, for det blev pludselig meget virkeligt, at huset snart ikke vil være mit mere.


Pga. den helt overvældende interesse for mit hus har mægleren anbefalet, at det går i bud-runde. Der er ikke blevet fastsat en dato endnu, for hvornår buddene skal være afgivet, men under alle omstændigheder tyder det på, at det er hurtigt solgt, og formentlig også til en højere pris, end det er udbudt.

Jeg har lige fået et par "fridage" fra fremvisninger på huset, men på søndag er der atter åbent hus, hvor mægleren forventer, at der komme lige så mange. Det er sgu lidt vildt det hele, men jeg føler mig forbavsende afklaret omkring det der skal ske nu. Måske er det et udtryk for, at jeg i virkeligheden ikke helt har nået rigtigt at fatte det, fordi det hele går så hurtigt - men en væsentlig del af forklaringen er nok også, at jeg nu ved, hvor jeg skal hen og ved at der venter et dejligt hus på landet.

Jeg glæder mig meget til at fortælle jer om og vise billeder fra mit nye sted, men jeg vil lige være helt sikker på, at alt går i orden først.

Ha' en rigtig dejlig dag!

16 kommentarer:

  1. Hej Signe.
    Sikke en omvæltning. Jeg kan godt forstå, hvis følelserne rumsterer rundt

    SvarSlet
  2. Hej Signe,
    what a paradiese!!!
    All my best an sunny days
    Elisabeth

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt at høre, at du har noget godt og dejligt i vente :-)

    SvarSlet
  4. Hej Signe
    Held og lykke med det hele.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  5. Oh, how beautiful! So nice garden You have!!!

    SvarSlet
  6. Hvor er det dejligt for dig at det hele er gået så forholdsvist nemt. Når nu det skal være. Og at huset kommer i budrunde er jo kun til din fordel. Håber at alt falder på plads for dig og at du får det dejlige sted på landet som du har ønsket dig. Glæder mig til at se billeder der fra:)
    Mange knus Vibeke

    SvarSlet
  7. Held og lykke med hussalg og huskøb.
    Knus fra Berit

    SvarSlet
  8. Din have ser så fin ud, det kan kun få flere interesserede huskøbere til at skrue prisen op i budrunde - bagefter kan du så begynde at grave op...
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  9. Spændende, håber det snart er overstået, for det må ikke være rart at se sit hus og sin have invaderet af fremmede mennesker. Godt du har et nyt sted at rykke ind i, det bliver dejligt for dig at få det overstået. Jeg er spændt på at høre, hvordan det går og spændt på at se dit nye sted.
    Tænk at det måske oven i købet giver flere penge, det er da win win når det skal være.
    Held og lykke
    knus Lisbeth

    SvarSlet
  10. Hej Signe.Dejligt for dig at der kom så mange mennesker til det åbne hus.
    Spændende hvornår du får solgt.Men endnu mere spændende er dit nye hus på landet.
    Har familie deroppe.....................så et besøg er da lige til fra mig.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
  11. Kære Signe
    Held og lykke med hushandlen. Jeg glæder mig til at se dit nye sted. Jeg er sikker på, du nok skal få det lavet lige så rart som dit kolonihavehus. Hilsen lise

    SvarSlet
  12. Det hele lyder lidt vildt, men også ret spændende - jo flere interesserede jo bedre. Håber du får en rigtig god pris for dit hus :-)
    Håber du snart kan skrive og vise noget fra dit forhåbentligt (snart) nye hjem.

    SvarSlet
  13. Kære Signe
    Din blog var den første blog overhovedet som jeg begyndte at følge. Som ny have-ejer søgte jeg på "fingerbøl" på nettet og havnede på et indlæg du havde skrevet om nogle fingerbøl-frø du havde drysset ud i et hjørne:-)
    Jeg var hooked med det samme og har nydt at følge dig lige siden. Dine fantastiske billeder og store begejstring og handlekraft er inspirerende.
    Jeg synes også det er lidt underligt at det er slut snart med billeder fra "Signes vals" men håber at du blogger videre fra dit nye sted:-)
    kh Lisbet

    SvarSlet
  14. Forståeligt nok, det er vemodigt for sikke en skøn plet du har der! - Jeg ønsker dig held og lykke og så glæder jeg mig til, at se dit nye sted :-D
    K.Gro

    SvarSlet
  15. Som Lisbeth var det også din blog jeg begyndte at følge først, som du ved. Det der Lotto har ikke rigtig virket for mig - endnu. Vinder jeg i morgen overtrumfer jeg alle bud! Og så er du altid velkommen på valsen.

    SvarSlet
  16. Held og lykke med det hele - og det bliver vel nok spændende med den "nye" have

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...