Jeg har godt nok også trængt til sådan en fridag, hvor jeg ikke behøvede at gøre andet end lige præcis det jeg havde lyst til - og i dag er tiden gået med at vande lidt blomster, nusse med hundene og ikke mindst dagdrømme om, hvordan jeg skal indrette min nye have :-)
Jeg er selvfølgelig ret spændt på at se, hvor mange købere, der byder på huset, og hvor meget de byder - det vil også have stor betydning for, hvor meget jeg kan få ordnet i det nye hus, og ikke mindst hvor stort et have-budget, der bliver. Men jeg er fortsat ret optimistisk. I løbet af de par uger huset har været til salg, har omkring 50 forskellige interesserede købere været forbi til fremvisninger og "Åbent Hus"-arrangementer (og endnu flere har lusket forbi og kigget over hækken), og jeg tænker, at der da må være nogen imellem, der er faldet for huset (som jeg selv gjorde i sin tid), og som byder på det. Nå, om en uge er jeg meget, meget klogere :-)
Ha' en rigtig dejlig aften!
Hvor må det være spændende og lidt vemodigt! Har fulgt din blog i et par år og især nydt at du bare kaster dig ud i alle mulige projekter. Det er nemlig slet ikke så svært, som mange kvinder stadig tror - det der med sav og skruer. Held og lykke - når det nu ikke kan være anderledes . jeg håver du får et helt fantastisk bud, som kan gøre en stor forskel i den nye have!
SvarSletmvh Lone Nielsen
Tak Lone :-)
SletJa, vi kvinder kan rigtig meget, når vi vil - og nå vi ikke har mulighed for at få andre til det ;-)
Knus Signe
Det bliver spændende :) Men i disse tider, hvor boligmarkedet mange steder stadig er noget trængt, så er 50 fremmødte til Åbent Hus altså imponerende, og i virkeligheden er der jo bare én som skal forelske sig i huset - og det er vist ikke svært. Og sikke en have de får med... Jeg krydser fingre for at du får en god pris så du kan få gang i det nye projekt i god stil :)
SvarSletTak søde Ulla
SletJeg håber i hvert fald, at der er mindst en forelsket køber imellem :-)
Knus Signe
Kære Signe
SvarSletDet lyder jo helt vildt med så mange interesserede i disse tider og jeg håber virkelig for dig at det hele går op i en højere enhed og med et dejlig stort beløb på din bankkonto når alt er gjort op.
Det bliver virkelig dejligt for dig at komme videre også selvom det stikker i hjertet engang imellem.
Jeg er sikker på at der er nogle der er blevet forelsket i Signes vals, som du engang blev det.
Hvor ser det smukt ud med høstanemonerne i sollyset - jeg håber at du har nydt fridagen fuldt ud?
Knus
Lisbeth
Hej Lisbeth
SletJa, det har været ret vildt, så stor interessen har været - tror også, det kom lidt bag på mægleren, der næsten ikke har kunnet følge med alle henvendelserne :-)
Nu glæder jeg mig bare sådan til, at det hele falder på plads, så jeg kan komme videre.
Knus Signe
Rart for dig med en fridag. Kan stadig huske, hvordan det var, da det var os der skulle stå med et pænt og rent hus, hver gang der var fremvisning (det tog 10 mdr. for os at få solgt).
SvarSletDet er ret fantastisk, at så mange interesserede har været og se på huset, at de ligefrem skal til at byde på det :-) Jeg håber huset er solgt d. 31.juli til en rigtig god pris, så du kan få en god opstart med dit nye hus og den nye have :-)
Det bliver spændende at se billeder fra den nye have, hvor stor er den ?
Hej Vivi
SletJa, jeg tror aldrig at huset har været så renskurret - der går ikke mange dage mellem gulvvaskene eller græsslåningen i disse uger :-)
Den nye have (jeg tør jo næsten ikke begynde at fortælle om den, før det hele er faldet helt på plads, og jeg ved, at den med sikkerhed er min, men nu vover jeg alligevel pelsen), grunden er på knapt 1.500 m2 og så er der ca. 7.000 m2 skov med skov-have-potentiale, og så løber der i øvrigt en lille bæk i baghaven, så der bliver mere end rigeligt at "lege" med :-)
Knus Signe
Altså ialt 8500 m2 grund med skov og bæk. Waw...... det lyder som en drøm, håber det hele falder på plads for dig :-)
SletHvis du ikke har læst bogen " Jeg ved hvor der findes en have" af Claus Dalby, så skynd dig og lån/køb den, for så kommer du til drømmeland.
Jeg håber også du får solgt...selvom 1,8 million kroner ødelægger hele kolonihavetanken, hvor de der har knapt så mange penge kan få jord under neglene.
SvarSletTak, jeg håber også, jeg får solgt.
SletPrisen er en konsekvens af, at det er blevet godkendt til helårsbeboelse og ligger i København, hvor helårsboliger generelt er dyre, hvilket er problematisk for alle, der ønsker at bo i hovedstaden (med eller uden jord under neglene). Personligt har jeg været rigtig glad for at det fandtes helårskolonihaver, for det har været min mulighed for (i hvert fald i en årrække) at have råd til at bo med have i København (det er lidt billigere end almindelige helårshuse). Der findes også stadig traditionelle kolonihaver, men de er heller ikke helt billige i hovedstaden eller også kræver de, at man har været skrevet op i lang tid, og så er de ikke så lette at få fingre i. Heldigvis åbner der sig helt andre muligheder, hvis man flytter på landet :-)
Har du en dårlig kredit, og du har brug for et lån? Kontakt os via: oullinfinance@gmail.com
SvarSletVi tilbyder alle typer lån med blot 2% rente