tirsdag den 8. juli 2014

Jeg har travlt

Så er fotografen lige gået, og jeg er fuldstændig udmattet efter at have knoglet som vanvittig for at få huset og haven til at se bare nogenlunde præsentable ud.  Indkørslen nåede jeg ikke (så den måtte fotografen pænt fotografere udenom), men jeg regner med at nå den i dag. (Jeg glæder mig i øvrigt helt vildt til at se billederne :-))

Det er ikke længere tid siden end i torsdags, at mægleren var forbi, og vi aftalte at han skulle sælge mit elskede hus, og nu har der allerede været fotograf, og senere i dag kommer ham, der skal lave tilstandsrapport.

I morgen er der allerede første fremvisning på huset (allerede inden, det er blevet annonceret), og ellers er der planlagt et "Åbent hus"-arrangement i næste weekend (om halvanden uge). Pyha, jeg bliver helt svedt af tempoet - nu håber jeg bare, at det går lige så hurtigt med at få det solgt.

Ha' en rigtig dejlig dag!

13 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare trimmet og fint ud. Jeg er sikker på at du nok skal få dit skønne hus solgt hurtigt. Held og lykke med det.

    SvarSlet
  2. Det er sørme gået stærkt det hele!
    Men når man først har besluttet sig, er det altså også rart at komme videre i sit liv.
    Det ser rigtig fint ud og jeg håber at alle dine planer lykkes for dig på den aller bedste måde :)
    Knus Vibekr

    SvarSlet
  3. Lycka till! Det ser så fint ut! Merja

    SvarSlet
  4. Hej Signe
    Ja når det skal være, så lad os håbe, det går hurtigt.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  5. Det ser super fint ud! Held og lykke med godt og hurtigt salg - og med at finde noget andet fint :-)

    SvarSlet
  6. Åhh Signe, Jeg blev så ked af at se at du må opgive kolonihaven! Det er både ærgeligt og helt uhørt, at priserne ligger så højt i hovedstadsområdet, at det næsten er umuligt for enlige at kunne bo med have. Jeg glædes over at du ser det som et nyt frisk kapitel og allerede har noget nyt og spændende i kikkerten!
    Jeg flyttede for 3 år siden netop pga. at økonomien slet ikke hang sammen, og jeg var heldig at den billige lejlighed på 53 kvm, jeg sagde ja til, havde en dejlig og større have end min gamle! Allerede nu kan man slet ikke se at jeg måtte starte forfra for blot 3 år siden!
    Jeg ønsker dig al mulig held og lykke til at finde det helt rigtige for dig! :-)
    Knus Alice

    SvarSlet
  7. Det skønne hus kan da kun hurtigt blive solgt, og så håber jeg at du får en ny vidunderlig have, selvom det må være trist at sige farvel til dette paradis.
    Held og lykke med et nyt paradis:-)

    SvarSlet
  8. Hej Signe
    Er virkelig ked af at høre, at din lille kolonihave, som er noget helt særligt skal sælges. Det må have været en meget svær beslutning!
    Det er helt utrolig dejligt, at du trods alt er positiv overfor det nye sted du skal bo engang. Hvis du kommer til at mangle nogle aflæggere vil jeg da gerne bidrage. Desværre kan jeg ikke stille op med havehandskerne på lige pt, da jeg sidder på et hotel i Hanoi.
    Jeg er sikker på, at du får solgt hurtigt - held og lykke med det, trods alt.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  9. Hejsa Signe
    Synes det er vild ærgeligt og synd for dig, at du må sælge "Signes vals" . Der ser helt vild hyggeligt ud..... Men sommetider sker der ting i livet, vi ikke selv er helt herre over.... Håber du kommer godt videre - trods alt....
    Klem Susanne

    SvarSlet
  10. Kære Signe.
    Gør helt ondt i maven at læse om dit hussalg, men jeg er helt, helt sikker på, at det bliver starten til en ny spændende fase af dit liv. Og med masser af haveglæde uanset sted og skala:0)
    Og så må det være det rene guld for en ejendomsmægler at få fingrene i...for det et da solgt så snart de første ankommer.
    KH og dejlig sommerfarvens fra Katinka

    SvarSlet
  11. Kæreste Signe. Jeg er så ked af at jeg var syg. Måtte også aflyse første arbejdsdag og i dag er jeg max bims i bærret. Stadig ikke helt på, men fuld fart frem son jobkonsulent-trainee. Og så har jeg gudhælpemig sat semidried tomatoes over og har et koldhævet brød der også lige skal bages - og nogle planter der skal vandes. Det gør jeg når brødet er i ovnen og så falder jeg om!

    SvarSlet
  12. Hej Signe!
    Det har været skønt at følge din blog. Det har jeg gjort gennem længere tid uden at lægge kommentarer. Din blog var den første jeg opdagede efter Claus D's, og jeg håber da du får en ny have at husere i, så vi stadig kan få glæde af dine skønne billeder.
    (De der vidder fra landet og vandet du viste er slet ikke dårlige at have i nabolaget, vi har for meget storby og kulturlandskab i landet her, hvis du spø'r mig)
    Held og lykke med det hele fra Lene

    SvarSlet
  13. Kære Signe - det gør mig lidt trist at høre, at du har måttet tage den tunge beslutning at sælge Signes Vals. Jeg håber, at du får huset solgt i en fart, så du kan finde et nyt have-paradis, hvor du kan udfolde alt din kreativitet og store blomsterglæde. Jeg krydser fingre for dig :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...