mandag den 26. september 2016

Et veloverstået foto-kursus :-)

I går holdt jeg foto-kurset "Haver & Blomster" i Birkegårdens Haver. Vejret kunne ikke have været bedre, og haverne bød på masser af skønne motiver. Deltagerne var engagerede, og der var en rigtig god stemning.



Kurset var ikke helt fyldt op, hvilket havde den fordel, at vi ikke behøvede at dele os op i mindre grupper, men kunne følges rundt allesammen.



Det var en rigtig dejlig oplevelse, og jeg er ret sikker på, at jeg gentager succesen igen til foråret - f.eks. når alle deres tulipaner og kirsebærtræer blomstrer.



Stor tak til jer, der deltog - og ikke mindst til Birkegårdens Haver, for at lægger lokale og haver til og forsyne os med kaffe.

Selvom billederne måske kunne antyde det, så var vi i øvrigt ikke kun i den japanske have, men også i de andre haver, bl.a. præriehaven - men selv fik jeg kun taget billeder i den japanske, hvor jeg samtidig fortalte om, hvilke motiver der fangede mig, hvorfor de appellerede til mig, og hvordan jeg ville fotografere dem. Det var faktisk en meget interessant øvelse, også fordi jeg pudserlig var nødt til at blive meget mere bevidst om nogle af de processer, der ellers mest foregår intuitivt. Og på de tilbagemeldinger, jeg fik efterfølgende, kunne jeg forstår, at det også have været interessant at følge med rundt og høre mig tænke højt :-)

10 kommentarer:

  1. Sådan et fotokursus lyder rigtig spændende...men jeg har altså kun mit mobilkamera...(Det gamle pocket-digikamera har jeg ikke brugt i flere år, da telefonen tager bedre billeder, ser det ud til.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Esther :-)
      Fordelen ved de bedre kameraer er jo, at de giver flere muligheder, når man lærer dem at kende, men man kan også nå rigtig langt med kameraet i telefonen. På dette kursus, havde deltagerne ret gode kameraet med, men på nogle af de tidligere kurser, jeg har holdt, har der også været nogen der kun har haft iPhone. Mange af de fif og råd jeg kommer med kan dog bruges uanset, hvilket kamera, man har, så det er ikke afgørende.
      Knus
      Signe

      Slet
  2. Svar
    1. Tak søde Lisbeth :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  3. Hej Signe,
    Tak for et supergodt kursus! Både vejret og omgivelserne gjorde sit, men jeg tror du fik fyret op under fotobegejstringen hos os alle. Det var godt altsammen, men særligt givende at følge med dig rundt i haven og "se" den gennem dine øjne. Den slags kan man ikke læse sig til i en fotobog, men kun få gennem det personlige møde. Nu vil jeg prøve at redigere de billeder jeg tog, inden jeg lægger dem på bloggen.
    PS: Har fundet "nulstillingsknappen", så jeg slipper for 3 varianter af samme billede... ;-)
    Hilsen Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik
      1000 tak for de pæne ord - jeg er rigtig glad for, at du havde en god dag. Jeg havde egentlig ikke tænkt på at jeg på den måde skulle gå rundt og "tænke højt" med kameraet, men jeg skal da helt klart overveje det til næste kursus også, når tilbagemeldingerne er så positive. Jeg ved så ikke, om det bliver det samme, hvis holdet er større, men måske gør det ikke så meget.
      Og godt du fandt nulstillingsknappen, for det andet kunne jo godt blive lidt anstrengende i længden :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  4. Dejligt at dit kursus var en succes! Jeg kan desværre ikke holde til at deltage i et helt kursus, men hvis jeg kunne, ville jeg elske at være med :-)

    SvarSlet
  5. Hvor var det godt at dit Kursus gik godt, der er så smuk i Birkegårdens haver så motiverne må have været mange.
    Fedt at du vil prøve igen i foråret.
    kram fra Linda

    SvarSlet
  6. Hej Signe. Hvor var det godt, at dit kursus blev en succes. Dine billeder i indlægget er også så flotte. Det er nogle virkelig gode motiver.

    SvarSlet
  7. Det er skønne billeder fra Birkegårdens have, du viser. Og hvor er det dejligt at dit kursus blev en succes. Spændende om du gentager successen til foråret, fristende er det ihvertfald. :o)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...